Snak

Mere indhold efter annoncen
@FCN
Det er rigtig gode ideer du kommer med. Det ville jo være fantastisk bare at høre 5 minutter før eller efter kampene omkring de ting som lykkedes for os og de ting som er en udfordring. Eller ja, se en god gammel kamp over et krus øl (redigeret: eller rosé) i selskab med ligesindede ville sgu også være hyggeligt :)
Videomateriale, GPS-data og scoutingdatabaser er vel nogle af de trænerredskaber som har udviklet sig allermest i nyere tid så det kunne være rigtig spændende med et indblik i hvilket setup FCN har på den front og hvilke ting de rent faktisk bruger i deres vurdering af spillerpræstationer og i evaluering af taktikken.
Vores meget systematiseret taktiske koncept harmonerer fint med brug af data så jeg tænker at det er noget FCN bruger i et særligt omfang. F.eks. sådan noget som "hurtigheden" i vores pasningsspil er måske en af de vigtigeste elementer i vores spil som ville være oplagt at måle på så man kan kontinuerligt kan justere på det og identificere de steder hvor vi "går i stå".
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
^ det er efterhånden en del år siden FCN bragte nyt om GPS, men her er et videoindslag som blev lavet juli 15: https://fcn.dk/2015/07/gpser-er-blevet-en-fast-del-af-traeningen/

De data som du ser på superliga.dk hvor du kan gå ind og se hvor på banen den enkelte spiller rent faktisk har bevæget sig på banen og hvor mange meter de bevæger sig stammer også fra GPS. Superligaklubberne får også stillet materialet fra superliga.dk til rådighed, og så vidt jeg er orienteret, benyttes disse også til analyser i FCN. På Superliga.dk kan du så også trække forhold som afleveringsretning, afleveringslængde, succesfulde afleveringer etc. ud, og det er min opfattelse, at FCN sidder og analyserer på disse data. Det er lige lidt forvirrende at gå til i starten, men det er som fan også meget sjovt at sidde og nørde på den enkelte spillers præstationer - el. f.eks. hele holdets fremadrettede afleveringer under en kamp.

På ungdomsholdene har de ikke adgang til lige så detaljerede data, men her kombinerer de GPS-målingerne med at spillerne selv individuelt sidder og plotter alle mulige data ind efter hver kamp. Du kan se det beskrevet i en række artikler hvis du går ind på fcn.dk og søger på "eye4talent".
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
U-landsholdspillere

Jeg roste tidligere i tråden FCN for at fortælle at der var udtaget ikke mindre end 12 spillere til diverse lands- og U-landshold, hvilket man ikke gjorde i sidste landskamppause. Desværre har FCN så ikke fulgt op på hvordan de har klaret sig, så derfor her et meget kort samlet overblik.

DK U-21: Her var udtaget Vindahl, Damsgaard, Kofoed.
Damsgaard og Kofoed var i startopstillingen i første kamp ude mod Ukraine som DK vandt 2-3. Damsgaard blev udskiftet efter 70 min. Alle 3 mål blev iøvrigt scoret af A/S Olsen. Nelsson spillede også hele kampen. I næste kamp ude mod Malta vandt DK 5-1. Her var Damsgaard og Kofoed igen i start-11´eren. Mål blev bl.a. scoret af Nelsson og A/S Olsen. Der blev ikke spilletid til Vindahl i nogle af kampene.

DK U-19: Her var udtaget Jaxe, Villadsen, Tolbøll Rimmen.
Første kamp var mod Finland der havde Antman i startopstilling og med Jaxe i startopstillingen for DK. DK tabte 2-1. Næste kamp var mod Færøerne med Villadsen som højre back og Tolbøll som højre wing i start-11´eren. DK vandt 2-0. Sidste kamp var mod Frankrig med Jaxe i start-11´eren. DK vandt 1-0.

DK U-17: Her var udtaget Andreas Gulstorff Pedersen, Marcelo Peter Cunha Randolf, Tochi Chukwuani, Andreas Bredahl.
Første kamp var mod England med Bredahl og Tochi i start-11´eren som DK vandt 3-1. Bredahl scorede et mål. Næste kamp var mod Tjekkiet med Tochi, Randolf (som højre back) i start-11´eren. DK vandt 3-1 på bl.a. to mål af Bredahl.

Ghana A-landshold Her var udtaget Kudus
Kudus fik ca. ½ times spilletid i begge kampe og scorede et mål i den første kamp.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Nyt afsnit af podcasten "Nordsjælland Dreamin´" ser dagens lys
"Vi har sat sportschef Jan Laursen ved det store runde bord på Right To Dream Park. Omkring ham sidder tidligere træner i klubben Mark Strudal, lokaljournalist Rudi Dalsgaard, fanrepræsentant AmaroneBold. Slagets gang styres af vært, Rasmus Damsholt.
Vi snakker Top6 nu og her, men også på sigt. Og så vender vi angrebsspillet i FCN."

Link til "Nordsjælland Dreamin´" -> https://fcndreamin.libsyn.com/fanpanelet-november-19
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Det var så dejligt at se FCN som man ved de kan spille. Det her var en kærkommen overraskelse.
Efter en række dårlige præstationer og en landsholdspause, frygtede jeg lidt at komme i gang igen. Men sikken en kamp. Alle spillede flot, men man må også tage hatten af for Flemming Pedersen, der havde læst kampen flot inden. Vores 3-4-3 opstilling ramte dem hårdt.

Jeg ærgrer mig sådan over at de fleste ser både Damsgaard og Kudus som naturligt skudt af til sommer. Hvis vi vil mere fremadrettet må vi til at hlde på profilerne. Damsgaard er selvfølgelig ved at have nogle sæsoner på bagen, men det er først nu han rigtig shiner. Det kunne vi godt bruge næste sæson. Kudus er et stort talent, men hvis vi skal have noget ud af ham (Ud over penge) så burde han tage en sæson mere. Hans topniveau har vi endnu ikke set. Synes også han mangler en del på det taktiske og i samspillet med de andre.

Det med at se TV kampe efter en tur på stadion giver ofte nogle andre perspektiver. Jeg har derfor Viaplay og Eurosport abonnement så jeg kan se dem efterfølgende. De ligger der dog ikke evigt, så man kan feks ikke gå tilbage og se den seneste kamp mod Randers, for at se forskellene.

Næste kamp er mod Lyngby. Ofte tætte kampe i et derby ingen vil tabe. Håber sådan at vi nu kan få de to sejre i træk som vi endnu ikke har oplevet. Samtidig får vi endnu en udebanesejr og så burde det udebanekompleks være væk.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det var virkelig, virkelig en fed sejr og på et enormt vigtigt tidspunkt. Jeg må indrømme, at jeg havde bange anelser, da vi tabte noget så eftertrykkeligt i den omvendte kamp mod Randers tidligere på sæsonen. I det hele taget har jeg svært ved at blive klog på FCN denne sæson. Når spillet flyder, som mod Randers, ser vi ustoppelige ud og målene vælter ind efter forgodtbefindende. Omvendt har vi kampe, hvor intet lykkes eller kampe, hvor vi gør alt det rigtige, men knækkes af individuelle fejl og "børnesygdomme" i bagkæden.
Kampen mod Randers giver mig dog en tro på, at vi bør kunne tage minimum et point med hjem fra kartoffelmarken i Lyngby. Lyngby synes jeg dog ser ud til at have fin tur i den for tiden, så det bliver et meget interessant derby. Jeg håber at SoMe-afdelingerne i begge klubber kan lave noget god lir ligesom sidst. Det var godt nok herligt!
FCN
@RasmusGunnar
Jeg ærgrer mig sådan over at de fleste ser både Damsgaard og Kudus som naturligt skudt af til sommer. Hvis vi vil mere fremadrettet må vi til at hlde på profilerne.

Den første mulighed er at man snakker med spilleren om kontraktforlængning. Hvis det er muligt indenfor den lønramme man har sat op så ville man jo nok gøre det med både Damsgaard og Kudus. Det kræver selvfølgeligt at spilleren er med på den.
Når vi i Damsgaards tilfælde ser historier om at han er på vej væk osv. så vil jeg tro at FCN og Damsgaard har afprøvet denne mulighed uden held og at man konstaterer at Damsgaard i realiteten kører på sin sidste kontrakt. Hans kontrakt løber til sommeren 22 så for FCN handler det om at "time" salget rigtigt.
FCN skal groft sagt balancere to ting, nemlig det sportslige mod det økonomiske.
Jo længere FCN venter des større er risikoen for at noget går galt. Man kunne tænke sig et "skræk" scenarie hvor FCN afviser store bud i sommeren 20 for at holde på ham til sommeren 21. Hvis Damsgaard så i foråret 21 feks. bliver langtidsskadet så står man i en trist situation hvor ingen vil byde på Damsgaard hvis kontrakt går imod udløb. Der er ingen garantier når det gælder fodboldsspillere så jeg synes godt at man kan argumentere for at FCN udviser en vis form for ansvarlighed når man ikke ønsker at "gamble" med sådanne ting.
Når det er sagt så er det heller ikke givet at de bud som FCN modtager til vinter/sommer matcher den pris de har sat på ham og derved kan det sagtens ske at vi holder på ham i yderligere et år.
Det med at se TV kampe efter en tur på stadion giver ofte nogle andre perspektiver. Jeg har derfor Viaplay og Eurosport abonnement så jeg kan se dem efterfølgende. De ligger der dog ikke evigt, så man kan feks ikke gå tilbage og se den seneste kamp mod Randers, for at se forskellene.

Jeg kører "Boxer Play" og de har ikke noget arkiv men når jeg er hjemme bruger jeg et såkaldt "video capture program" til at gemme kampene. Det hjælper mig bare ikke når jeg er på stadion.
Jeg ved godt at Viasat og Discovery har rettigheder til kampene og dermed også de gamle af slagsen men ærlig talt så har de vel ikke den store værdi efter et par ugers tid så jeg havde forestillet mig at man offentligjort dem så fans osv. kunne få lidt glæde af dem naturligvis med det forbehold at man ikke brugte det i kommerciel øjemed. Jeg tror jeg prøver at skrive til "3F Superligaen" for jeg ved at de allerede har offenliggjort highlight fra samtlige kampe så jeg tænker at det skulle være muligt at lægge hele kampe ud også. To be continued.... :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
In other news:
Jeg hæfter mig ved at Jan Laursen i et interview med bold.dk står anført som sportsdirektør. Er der nogen som ved, om det er en stilling han fortsætter i på permanent basis? Det var mit indtryk, at han blot skulle være konstitueret efter CV.
FCN
@ JulioSalinas

Man får mest for spillere hvis man sælger dem med 2 år tilbage af kontrakten. Derfor er de fleste spillere planlagt til at skulle skydes af når de har 2 år tilbage.

Man valgte så at gøre en undtagelse i tilfældet Valentin, fordi man ikke havde nogle oplagte afløsere på pladsen. Det betød dog også en væsentlig lavere salgspris for ham og han endte med at gå for kun ca. 6 mio.

Alle spillere har jo drømme om det store udland. Som Uffe Bech en gang udtalte: "Der er jo ingen der ønsker at være i FCN hele livet". Den sved, men er vel meget forståelig. FCN er en klub der lige hænger med i top-6. Lønningerne er blandt de laveste i ligaen. Chancen for at spille europæisk er minimal. Der er stort set ingen tilskuere, og stemning på stadion er stort se ikke-eksisterende. De spillere vi når at se i et par år har for de flestes vedkommende så også været her i 6-8 år og drømmer naturligt nok om også at opleve andet.

Skal man have spillere som Damsgaard, Kudus, Kofoed til at blive længere kræver det formentlig en blanding af pisk og gulerod. Guleroden skulle være såfremt FCN blev en fast bestanddel af top-4 og hyppigt spillede europæisk, flere tilskuere, mere lukrative kontrakter. Pisk i form af at FCN lavede længere kontrakter og dermed kunne holde længere på spillerne. Så er der også bare nogle spillere der rammer hovedet mod toppen af Superligaen og bør skydes af sted - f.eks. Kudus og Lobotka.

Såfremt FCN opnår de bedre resultater burde komme flere tilskuere, flere udfordringer, bedre økonomi. Problemet er så bare, at det er hamrende meget dyrere at få en spiller til at skrive under på en 5-årig kontrakt, end en 3-årig.

Pt. oprykker man spillere til en kontrakt af ca. 25.000 om måneden. Den første kontraktforlængelse giver typisk en løn på 60.000 om måneden. Skal man tilbyde spillerne 5-årige kontrakter ved oprykningen vil prisen hedde +100.000 for en kontrakt. I øjeblikket har FCN en håndfuld spillere på dyrere voksenkontrakter og langt de fleste på billige ungdomskontrakter. De totale spiller- og trænerbudget inkl. afskrivning på transfers og bonusser hedder pt. ca. 34 mio. Skulle dette løftes til 5-årige kontrakter vil spillerbudgettet vokse til ca. det dobbelte - det er en enorm udskrivning, vel og mærke en udskrivning man binder sig for 5 år ud i fremtiden. Tilbyder man de store kontrakter, vil der også være enorme afskrivninger på spillere der ikke lykkes, men går rundt i 5 år til en fed hyre, som man reelt ikke kan bruge. Derfor har det krævet en mangeårig opbygning af egenkapital.

Vi er pt. et sted hvor FCN tilbyder 4- årige kontrakter. Det betyde formentlig at man sælger de fleste spillere efter 2 år og i nogle tilfælde - a la Valentin - efter 3 - 3½ år. Det kræver dog så at spillerne vil være med til det. At de tror på projektet. At det ser realistisk ud at skulle spille med om medaljer og som hovedregel kvalificere sig til europæiske kampe. Samt at FCN er villige til at tilbyde de store kontrakter.

Vi er pt. på et mellemstadie med 4-års kontrakter. Nedenstående Tipsbladets estimater af udgifter til spillertrupper.

Klub Sep 19
FCK 160
BIF 95
FCM 95
AGF 44
AaB 38
OB 36
FCN 34
RFC 28
SJE 25
EFB 25
ACH 25
HOB 15
SIF 15
LYN 15
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Annonce