Snak

Mere indhold efter annoncen
Apropros ikke at dele information, hvorfor i hede hulen er kampen mod Helsingborg for "lukkede døre"? Kan da ikke være de vildeste statshemmeligheder de to klubber gemmer på. Virker sgu lidt skørt haha.
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Det er vel fordi Brøndby ikke skal vide hvordan vi stiller op i den første kamp mod dem. Det gælder om at udnytte alle små mulige fordele.
@Nande
Hvad nu hvis man får både stor sportslig og økonomisk succes med indkøbene?
Hvis det viser sig at det der er bedst sportslig og økonomisk er en blanding mellem egenudviklede og indkøb?

Vil man så stadig fastholde i klubben at det skal være 100% egenudviklede?

At vinde mesterskabet udelukkende med spillere fra egen avl skal man betragte som en "end-game" vision. Jeg tror at FCN er udemærket klar over at der endnu er et godt stykke vej til at vi når dertil. Selv når det Ægyptiske akademi er 100% funktionelt om ca. 7-10 år så vil talentniveauet formentlig stadigvæk være for lavt til at realiserer denne vision og således vil FCN i en del år fremover komme til at supplere med spillere udefra.

Det "nye" for FCN er at man nu står i en forbedret økonomisk situation hvilket har åbnet nogle døre i forhold at styrke de positioner hvor vores egne talenter ikke helt lever op til forventningerne.

Tidligere har man hovedsageligt styrket akademiet med spillere udefra men nu kan man altså også i højere grad gøre det fra "toppen" og direkte styrke de positioner i superligaholdet hvor vi ikke står så stærkt.

I forhold til om de nye spiller-investeringer er økonomisk bæredygtige så afhænger det naturligvis hvordan de udvikler sig og præsterer. I teorien vil jeg tro at FCN får mere ud af at sørge for at alle positioner er besat af salgsobjekter istedet for at lade stå til med middelmådige spillere som ikke har de store muligheder for salg.
Udover transferindtægter så gavner det også FCN indirekte når man hæver det sportslige niveau da det har en gavnlig indflydelse på tilskuerindtægter, sponsorater, penge fra europæisk deltagelse etc.

Så teoretisk set giver det meget mening det som FCN gør. Det er dog en balancegang for man ønsker stadigvæk at vise de unge spillere fra akademierne at der er en realistisk vej til førsteholdet.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
https://beta.bold.dk/fodbold/nyheder/fcn-koebte-loes-aab-keeper-vigtigste-transfer

Rigtig spændende interview, der løfter sløret for FCN´s start-11er.
Det bliver Nygren på toppen og Mads Hansen på højre kant.
FCN
En FCN-fan har gjort sig den ulejlighed, at sætte alle efterårets highlights sammen og forsyne dem med start-11´er, boldbesiddelse etc. Go fornøjelse: https://www.youtube.com/watch?v=5eV7z8jMYOc

Mere indhold efter annoncen
Annonce
- Vi har nul scoringer fra tap-ins og nul scoringer fra returbolde, og det er aldrig sket før for os, så det skal der laves om på nu, siger Flemming Pedersen med et grin.


Fra highlights har jeg umiddelbart ikke bemærket Nygreens deciderede målnæse, som skal skaffe os de "lette mål". Jeg har store forventninger til MK og Nygren.
FCN i medierne (el. rettere Tipsbladet)

FCN afviser ifølge Tipsbladet at have betalt 15 mio. + Thycosen for Mads Andersen. Et par andre steder har jeg set at prisen skulle være 15 mio. men, at Thycosen skulle være en del af den handel med en værdi af 4 mio. Altså 11 mio. kontant + Thycosen for Mads Andersen. https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/boss-afviser-det-er-ikke-15-mio-plus-mads-doehr

Tipsbladet i den trykte version (der ligger inde i EB fredag) har analyseret brugen af egenudviklede spillere, udenlandske spillere og spillere udviklet i andre klubber. Ikke overraskende har FCN mest spilletid til egenudviklede spillere med 42,3%. Top-3: FCN 42,3, FCM 35,3, SIF 34,1. Bund-3: SJE 9,8, AGF 13,7, VB: 14,9.

Tipsbladet bemærker i øvrigt at udenlandske spillere for første gang siden 2014, da man begyndte at lave analysen, nu fylder mere end spillere uddannet i Superligaen.

Tipsbladet fortæller desuden hvordan handlen med Mads Hansen blev til: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/saadan-blev-fcm-og-fcns-store-millionhandel-til

Tipsbladet har desuden en analyse af hvilke 5 spillere de ser få et gennembrud i forårssæsonen og peger her bl.a. på Mads Bistrup med flg. begrundelse: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/her-er-fem-spillere-der-kan-faa-et-sl-gennembrud

I 2018 blev Mads Bidstrup solgt fra FC København til RB Leipzig for 20 millioner kroner. Nu som 20-årig er han i FC Nordsjælland på leje fra Brentford, hvor han har været inde og snuse til Premier League. Han bliver en vigtig mand for Farum-klubben i den kommende halvsæson, og han kan i det hele taget blive en seværdig spiller i Superligaen. Det havde han formentlig allerede været, hvis han ikke var taget til udlandet i en meget tidlig alder.


Hvis man interesserer sig for økonomi i Superligaen, så har (igen Tipsbladet) en oversigt over spillerbudgetterne i Superligaen. Her ligger FCN nr. 7. https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/her-er-superligaens-seks-stoerste-millionbudgetter
og
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/her-er-superligaens-seks-mindste-millionbudgetter

Og endelig en nyhed der ikke er fra Tipsbladet. Bloggeren Steen Houman har analyseret sammenhængen mellem spillerbudgetter og økonomiske resultater. Hans måde at beregne spillerbudgetter beror sig imidlertid kun på statistik og stikker til tider noget af fra virkeligheden: https://steenhouman.com/2022/02/12/fodbold-superligaen-starter-snart-hvad-er-sammenhaengen-mellem-okonomi-og-placering/
Tipsbladet i den trykte version (der ligger inde i EB fredag) har analyseret brugen af egenudviklede spillere, udenlandske spillere og spillere udviklet i andre klubber. Ikke overraskende har FCN mest spilletid til egenudviklede spillere med 42,3%. Top-3: FCN 42,3, FCM 35,3, SIF 34,1. Bund-3: SJE 9,8, AGF 13,7, VB: 14,9.


Interessant, for det stemmer slet ikke overens med CIES football observatory.

Jeg tror CIES har lidt mere styr på det fordi de er et anerkendt analyse institution
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Interessant, for det stemmer slet ikke overens med CIES football observatory.

Jeg tror CIES har lidt mere styr på det fordi de er et anerkendt analyse institution


Tipsbladet fortæller flg. om deres undersøgelse:

SÅDAN BLEV UNDERSØGELSEN TIL

I den analyse, som ligger til grund for historierne på disse sider, har vi delt alle spillere i de 12 Superliga-klubber, der har været på banen i efteråret i Superligaen, op i tre kategorier.

Vi har benyttet UEFA og DBU´s kriterier for, hvor en spiller er ´ home grown´, eller egenudviklet, fordi disse kriterier styrer, hvilke spillere klubber i Danmark og resten af Europa må registrere i deres førsteholdstrupper til nationale og europæiske klubkampe.

For at være egenudviklet i en klub skal en spiller have tilbragt mindst 36 måneder der mellem sin 15-og 21-års fødselsdag.

Tiden før og tiden efter de fødselsdage betyder også noget for en fodboldspillers udvikling og dygtighed, men for at have et fælles kriterium til at måle alle Superliga-spillere og de 12 klubber går vi ud fra denne regel.

På et enkelt punkt fraviger vores undersøgelse i Tipsbladet UEFA´s ´ Home Grown´-regler en smule. Ifølge reglerne må Superliga-klubberne i denne sæson frit benytte såkaldte B-spillere, som er spillere født i årgang 2000 eller senere.

I Tipsbladets undersøgelse har vi i de tilfælde, hvor en sådan ung spiller allerede har spillet 36 måneder i en klub og dermed i resten af sin karriere vil kvalificere som klubtrænet det pågældende sted, registreret spilleren som udviklet i den klub.

Det betyder for eksempel, at vi har registreret Brøndbys Anis Ben Slimane som klubtrænet i AB, hvor han har tilbragt mere end 36 måneder siden sin 15-års fødselsdag, og fordi Slimane aldrig vil få mulighed for at blive klubtrænet i Brøndby IF. I DBU´s regelsæt tæller Slimane, som er født i årgang 2001, dog som B-liste-spiller i denne sæson.

Vi har valgt denne fremgangsmåde, fordi vi i denne historie er interesseret i, hvor spillerne har fået den væsentligste del af deres fodboldopdragelse, ikke om klubberne via B-liste-spillere hentet i andre klubber på kort sigt har mange unge spillere.

Information om spilletiden i sæsonen stammer fra statistikmediet danskfodbold.

com. Tabellen på venstre side om top 4-klubberne er målt ud fra de fire klubber med det største budget, ikke ud fra den aktuelle tabel.
Stemmer stadig ikke overens for selvom Tipsbladet kommer med en undtagelse vil det kun kunne falde og ikke stige.

Jeg har skrevet til Danskfodbold.com for at se om de kan gøre mig klogere.

Både CIES og Tipsbladet har FC Midtjylland til 35.3% så det er jo ramt rigtigt. Jeg er interesseret i hvad forskellen er på FC Nordsjælland.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Annonce