Redigeretsøn 20. feb 2022
Med hensyn til vores "tiki-taka" opspil så er det nye tider i FCN da vi nu har et par offensivspillere som har lidt højde og formentlig kan tage duellerne med modstandernes forsvarsspillere.
Her tænker jeg primært på Nygren og Agnero og måske også i nogen grad Mads Kristian Hansen.
Det skulle gerne give os muligheden for at true de modstandere som kører et højt pres mod os og således dækker mand til mand bagtil.
I sådanne kampe har vi muligheden for at lave clearinger til Nygren, Agnero og MKH som kan flække den videre til vores gennembrudsstærke spillere hvilket kan skabe nogle farlige situationer som vores modstandere er nødt til at forholde sig til.
Denne nye "clearings-trussel" kan muligvis betyde at vores modstandere på sigt vil blive mere tøvende i deres høje pres og derfor kan det godt tænkes at der vil blive mere plads til det opbyggende spil bagfra.
FCN - you might say I'm a dreamer...
Gør fodbolden tilgængelig! :)