@ Nandeyanen
Nej, Kudus fik man kun en 1½ år forlængelse med, så hans kontrakt løber kun to år endnu. Det tog noget længere tid, at få hans kontrakt på plads end de øvrige. Det ligner desværre, at han forsvinder til sommer og senest til januar 2021. Det vil dog også være spild af talent, at lade ham rundt og spille Superliga i meget længere tid. Det bliver et el. andet sted i en top-5 liga. Selvom han bliver solgt til sommer bliver det formentlig et alltime top-2 salg fra FCN. Spørgsmålet er formentlig om prisen kommer til at overgå Emre Mor el. ej.
Selvom man har fået opbygget en økonomi så man kan tilbyde længere og dyrere kontrakter, er FCN absolut ikke på FCK-kontrakter endnu.
Der er desuden flere forhold der gør, at det ikke er så attraktivt for spillerne at tegne længerevarende kontrakter i FCN.
* Mange spiller har allerede været her i +8 år, idet de har været igennem ungdomsafdelingen, og vil formentlig gerne snart opleve noget nyt.
* Udsigten til internationale kampe er meget lille.
* Udsigten til medaljer og mesterskaber og heller ikke stor.
* Man spiller på et 3/4 tomt stadion, uden den store stemning.
* Trods bedre kontrakter er FCN stadig ikke ligefrem lønførende. De fleste af de unge spillere løber rundt på kontrakter til i omegnen af kr. 60.000 om måneden, og en del også helt nede på omkring 24.000.
Istedet for at tilbyde 5-årige kontrakter med væsentlig højere lønninger er det mit indtryk, at man er villige til evt. at acceptere en lavere salgspris ved at vente med at sælge spillerne til de kun har et år tilbage af kontrakterne, som man eksempelvis gjorde med Bartolec og Valentin.
Målsætningen i FCN er at være en fast udfordrer i medaljespillet og spille europæisk så ofte som det er muligt. "Vi er dog stadig i en proces"...
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"
Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.