@ Afløseren
Stadionleje er meget kompliceret skruet sammen og forskellig fra kommune til kommune. FCN betaler dog en leje på markedsvilkår. FCN betaler IKKE noget "ekstra" for at betale af på gælden. Ved rigtig mange tilskuere betales en procentdel af entréindtægten oven i lejen. Betalingen for leje af stadion sniger sig lige ind i den dyreste halvdel af stadions i Danmark.
Lejeaftalen som beskrevet af Idrættens Analyseinstitu i 2014:
Furesø Kommune
Klub: FC Nordsjælland
Klubbens ejerforhold: FC Nordsjælland A/S
Anlæg: Farum Park
Kapacitet: 10.300
Oplyste anlægsinvesteringer siden 2000: 160 mio. kr.
Ejerforhold: Furesø Kommune
Driftsherre: Furesø Kommune
Lejevilkår
FCN betaler årligt en fast forpagtningsafgift på 1,7 mio. kr., der giver klubben dispositionsret over 70 pct. af banekapaciteten, mens kommunen råder over de restende 30 pct.
Herudover betaler klubben 40 pct. af de årlige entreindtægter fra 2.457.000 kr. til 4.044.924 kr. og 30 pct. af entreindtægterne fra 4.044.924 kr. og opefter.
Grundlejen giver FCN følgende kommercielle rettigheder til anlægget: Sponsorrettigheder, catering og udskænkning. Herudover betaler FCN for navnerettighederne på Farum Park.
Kommunen ønsker ikke at oplyse det konkrete beløb med henvisning til klubbens muligheder for videresalg af denne rettighed.
EDIT Det er senere kommet frem at dette udgør ca. 150.000.
Ydelser inkluderet i lejen
Lejen inkluderer forbrug af el/varme/vand samt rengøring og vedligeholdelse. Forbrug
ved særlige installationer som varme i banen, LED-banedereklamer og storskærme afholdes dog af klubben.
Råderet og andre forhold
Ved kommercielle aktiviteter ud over de 70 pct. af klubbens råderet til anlægget, afholder FCN kommunens faktiske udgifter forbundet hermed og betaler 10 pct. af et eventuelt overskud i forpagtningsafgift. Herudover giver aftalen inden for klubbens råderet på 70 pct. klubben fri adgang til anlægget året rundt, førsteprioritet i forhold til andre brugere og mulighed for at forhåndsbooke eller aflyse/flytte andre brugere i forbindelse med fremtidige aktiviteter.
Investeringer
I 2001 kostede opførelsen af det nye Farum Park Sports og Konferenscenter 411 mio. kr., hvor selve fodboldsstadion skønnes have kostet ca. 150 mio. kr. – en investering, der blev betalt af kommunen. I 2012 anlagde kommunen for 10 mio. kr. kunstgræs og varme i banen. Etableringen af kunstgæs med varme blev anlagt og finansieret i fælleskab mellem FCN og Furesø Kommune
Edit: Det blev finansieret ca. 70% af FCN. Fra 2014 og frem findes der planer om at udskifte sæderne på stadion. En investering, der vil blive finansieret af kommunen, og forventes at koste 150.000 kr. årligt.
Den fulde rapport kan ses på flg. link:
https://idan.dk/vidensbank/udgivelser/stadionleje-i-danmark-notat-om-danske-superligaklubbers-lejeforhold/f2734461-072d-41a6-b234-a38f01051932Der har tidligere været en tvist om betaling for leje af hotellet, hvor oprydningen efter Brixtofte konkluderede, at lejen var kunstigt lav. Dette blev i en ny rapport og efterfølgende retssag tilbagevist, idet Brixtofte rapporten havde taget udgangspunkt i hvad lejen for et tilsværende 4-stjernet hotel med væsentlig bedre beløgning burde være. Lejen for hotellet - uden jeg kan huske den præcise leje - blev i retten godkendt til at være korrekt.
Du kan evt. se Brixtoftetråden for yderligere oplysninger:
https://www.bold.dk/snak/index.php?action=thread&id=4918789&start=0FCN har ikke nogen gæld til Furesø Kommune, og afdrager ikke på en sådan.
Af hensyn til evt. nye brugere skal jeg gøre opmærksom på, at Brixtofte-diskussionen blev flyttet til en anden tråd - se ovenstående - efter gentagne opfordringer fra diverse brugere i den gamle FCN-tråd og, man enedes om at holde Brixtofte-diskussionen ude af FCN-tråden i fremtiden.