@Nandeyanen
Altså at FC Nordsjælland stopper samarbejdet med Farum og kommunen fordi de er besværlige og starter et nyt med Hillerød og spiller Superliga fodbold på deres licens.
Jeg tror den der har været oppe og vende mindst 30 gange men, jeg skal da lige meget hurtigt endnu, endnu, endnu en gang vende den.
Det er muligt, at det er formandens tanker men, det er så absolut IKKE klubbens tanker. Der er stor tro på tingene i Hillerød - og med rette - og det vil formentlig kræve noget der var tæt på en konkurs og en nedrykning til 2. div./Danmarksserien før medlemmerne ville gå med til det. Det er IKKE interessant for FCN at spille Danmarksserie, 2. div. el. 1. div. Hverken for klub, spillere, kommende spillere, talenter, sponsorere, fans etc. Heller ikke i en enkelt sæson el. to.
Derudover ville man jo totalt ødelægge forholdet til Farum og stort set alle eksisterende fans. FCN er glade for Farum og de fans man har.
Endelig er der efterhånden ikke så meget som Furesø Kommune kan være "besværlige med" i fremtiden. De største knaster har været faciliteter (som kommer på plads med det nye træningsanlæg). Dernæst huslejen (hvor FCN betaler den højeste stadionleje i DK) og Furesø ikke kan forvente at kunne sætte den yderligere op - særligt ikke når FCN ikke længere har brug for faciliteter, men kun selve stadion.
Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg finder det en hån mod Hillerød Fodbold at blive ved med at mene, el. påstå, at de har så lidt respekt for sig selv at de bare lige ville sløjfe deres klub og pludselig blive til FC Nordsjælland. Hav dog lidt respekt for klubben, dens medlemmer og fans. Derudover er det da også en total mangel på respekt for Farum BK og Farum at blive ved med påstå at de er ligegyldige og noget man bare lige kan skifte ud.