@Flæske
Det er et emne som - særligt sidste sæson hvor FCN jo ikke spillede fantastisk - var meget diskuteret.
Jeg tror man kan koge det ned til hvad man bør gøre når spillet ikke fungerer og man kommer bagud. Her har FCN - ligesom landsholdet til VM - en tendens til at se noget lade ud og mangle noget energi. Eller - det er i hvert fald det man efterspørger når man er bagud. Når det polerede spil ikke fungerer så må man i stedet satse på noget fight og vilje.
Jeg kan huske at jeg sidste år stillede det op som et valg mellem Tøfting og Laudrup. Der blev sidste år efterspurgt noget mere Tøfting og noget mindre Laudrup. Men spørgsmålet er, om man i en sådan situation skal bede typer a la Laudrup begynde at spille mere som Tøfting og om der kommer mere ud af det. El. om man skal bede en Laudrup-type fortsætte med mere af det som han er god til? Personligt foretrækker jeg da absolut et hold der spiller mere som Laudrup end Tøfting.
Et eksempel man kan sammenligne med er, når FCN eksempelvis har været bagud i kampe, så er det tidligere set at man har smidt en forsvarer op i angrebet og begyndt med høje indlæg. Jeg mener det er vanvittigt. Det er jo blot hvad modstanderen ønsker og guf for deres forsvar, at de kan stå og heade bolde væk. Jeg ville mene, at man burde fortsætte med det spil man er god til og forsøge mere af det, fremfor at begynde på noget som man ikke evner.
Min pointe er nok, at Hjulmand taktisk set fortsætter med at spille det han mener holdet er gode til og ikke så meget noget man ikke er så gode til. Man kan så stille spørgsmålet om det ikke også burde være et værktøj man kunne hive op, at man kunne forsøge at få noget mere intensitet og fight ind i holdet samtidig med at man forsøgte det polerede og tekniske spil. For man må jo anerkende at Hjulmands hold og FCN-spillere til tider kan komme til at se noget lade ud når det polerede spil ikke virker. Her er en type som Bidstrup jo et eksempel på en spiller der formår både det teknisk, polerede spil og den intense fight og vilje og, det kunne godt være nogle kompetencer man kunne arbejde på, at bringe ind i FCN´s DNA. Jeg frygter da personligt hvad der vil ske med FCN uden en Bidstrup. Her kunne man så måske håbe på en Coulibaly.
Men jeg synes du har en pointe i, at man godt kunne arbejde på lidt mere Bidstrup (hvis det var det, der var din pointe) i FCN´s spillere, såfremt det ikke går ud over de øvrige kompetencer. Et eksempel på en spiller som så afgjort ikke havde det fysiske i sit spil og manglede intensiteten var Joshua John som jeg kun en eneste gang så gå ned i en glidende tackling. Havde han haft lidt mere af det var han jo blevet en spiller på et internationalt niveau.
Jeg synes dog, at der er kommet mere intensitet og fight i FCN´s spil og spillere. Det ses særligt ved boldtab hvor FCN jo kommer med et vildt intensivt pres i de første 4-7 sekunder efter et boldtab.
En ting som jeg har set fremhævet et par gange ved fusionen med RTD er netop, at spillerne fra RTD i højere grad kæmper som var det livet der stod på spil og, at det er noget der har overrasket de danske spillere som har taget det noget mere ind i deres spil.
Det er et emne som - særligt sidste sæson hvor FCN jo ikke spillede fantastisk - var meget diskuteret.
Jeg tror man kan koge det ned til hvad man bør gøre når spillet ikke fungerer og man kommer bagud. Her har FCN - ligesom landsholdet til VM - en tendens til at se noget lade ud og mangle noget energi. Eller - det er i hvert fald det man efterspørger når man er bagud. Når det polerede spil ikke fungerer så må man i stedet satse på noget fight og vilje.
Jeg kan huske at jeg sidste år stillede det op som et valg mellem Tøfting og Laudrup. Der blev sidste år efterspurgt noget mere Tøfting og noget mindre Laudrup. Men spørgsmålet er, om man i en sådan situation skal bede typer a la Laudrup begynde at spille mere som Tøfting og om der kommer mere ud af det. El. om man skal bede en Laudrup-type fortsætte med mere af det som han er god til? Personligt foretrækker jeg da absolut et hold der spiller mere som Laudrup end Tøfting.
Et eksempel man kan sammenligne med er, når FCN eksempelvis har været bagud i kampe, så er det tidligere set at man har smidt en forsvarer op i angrebet og begyndt med høje indlæg. Jeg mener det er vanvittigt. Det er jo blot hvad modstanderen ønsker og guf for deres forsvar, at de kan stå og heade bolde væk. Jeg ville mene, at man burde fortsætte med det spil man er god til og forsøge mere af det, fremfor at begynde på noget som man ikke evner.
Min pointe er nok, at Hjulmand taktisk set fortsætter med at spille det han mener holdet er gode til og ikke så meget noget man ikke er så gode til. Man kan så stille spørgsmålet om det ikke også burde være et værktøj man kunne hive op, at man kunne forsøge at få noget mere intensitet og fight ind i holdet samtidig med at man forsøgte det polerede og tekniske spil. For man må jo anerkende at Hjulmands hold og FCN-spillere til tider kan komme til at se noget lade ud når det polerede spil ikke virker. Her er en type som Bidstrup jo et eksempel på en spiller der formår både det teknisk, polerede spil og den intense fight og vilje og, det kunne godt være nogle kompetencer man kunne arbejde på, at bringe ind i FCN´s DNA. Jeg frygter da personligt hvad der vil ske med FCN uden en Bidstrup. Her kunne man så måske håbe på en Coulibaly.
Men jeg synes du har en pointe i, at man godt kunne arbejde på lidt mere Bidstrup (hvis det var det, der var din pointe) i FCN´s spillere, såfremt det ikke går ud over de øvrige kompetencer. Et eksempel på en spiller som så afgjort ikke havde det fysiske i sit spil og manglede intensiteten var Joshua John som jeg kun en eneste gang så gå ned i en glidende tackling. Havde han haft lidt mere af det var han jo blevet en spiller på et internationalt niveau.
Jeg synes dog, at der er kommet mere intensitet og fight i FCN´s spil og spillere. Det ses særligt ved boldtab hvor FCN jo kommer med et vildt intensivt pres i de første 4-7 sekunder efter et boldtab.
En ting som jeg har set fremhævet et par gange ved fusionen med RTD er netop, at spillerne fra RTD i højere grad kæmper som var det livet der stod på spil og, at det er noget der har overrasket de danske spillere som har taget det noget mere ind i deres spil.