Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg strækker våben i denne debat og takker for tiden. Om spillere er slået igennem for alvor eller ej, er heldigvis en subjektiv vurdering, og det er jo blandt andet derfor, vi diskuterer fodbold.
Mht. mit fokus på danske spillere, så er jeg her nok formet af den gamle sang om den manglende eksistentielle sult, som spillere der er opflasket i vores trygge samfund i nogen grad siges at lide af. Om der er noget om den snak, kan jeg ikke afgøre.
God jul til alle!
@Flæske

Der er noget om snakken vedrørende manglende sult og lederskab. Men mon ikke FC Nordsjælland lærer deres fejl med trial og error?

Et eksempel er da Schjelderup giver bolden til Mads Hansen for at sparke straffesparket og så brænder det. Det kostede point som kan have stor betydning.

Her kan man jo sige der mangler noget sult og egoisme fra Schjelderup.

Men også noget lederskab som ikke lige går ind og siger at det er altså Schjelderup der sparker.

Men det har Flemming vidst ordnet nu hvor Kian nok skal sørge for at det er Schjelderup der sparker straffe.

Og god jul til dig 🌲
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Jeg synes at vi i FCN producerer sympatiske spillere, der ikke kun tænker på sig selv. Det viser Schjelderup-sagen da også.
Det drive som der påstås at mangle må findes. Ellers slår man ikke igennem i Premier League.

Og at fokusere på spillernes første år eller første klub, kan være skævvridende da mange faktorer som skader, skiftende trænere og spillesystem mm. spiller ind.
Dertil skal der, som Jenner påpeger, tages højde fra den unge alder spillerne videresælges i. På de fleste hold købes spillerne som talenter. Det betyder at man måske i starten regner med en indkøringssæson der er længere end, hvis man køber en etableret spiller på 26 år.

Og hvornår har man egentlig slået igennem? Når man spiller fast i den franske eller tyrkiske liga? Når man sidder på bænken og får regelmæssige indhop i en topklub i Premier League?
Eller skal man se på spillerens værdi? Hvad bliver de solgt videre for? Damsgaard røg videre for 104 mio kr, der kan blive til 150 mio inkl. Bonusser. Victor Nelsson rygtes også videre for et trecifret mio beløb. Der er også de mere ukendte som Sertemir i Leverkusen og Christian Rasmussen i Ajax, der potentielt kan blive rigtig gode en dag. Hvor går grænserne og hvad skal man vurdere det på?

Igen, der er rigtig mange faktorer. Skal man vurdere det retfærdigt, bør man vel se på spillernes karriere, den dag den er slut. Her kan man bedre vurdere om talentet var til mere end superligaen. Der er vi bare ikke endnu med vores talentarbejde, da de første talenter først nu rammer deres ”bedste år” (25-30 år).

Faktisk synes jeg ikke nedenstående ser så skidt ud, hvor 4 af de fem er landsholdsspillere og Mads Mini også har været inde omkring landsholdet, men i periferien:

- Skov Olsen blev taktisk ofret i forhold til en italiensk konkurrent i sin første sæson, men rygtes nu til Tottenham efter at have været en profil i Belgien
- Damsgaard var plaget af skader men nåede 49 kampe for Sampdoria i Serie A
- Mads ”Mini” Valentin røg til Augsburg i Bundesligaen og har spillet mere end 60 kampe for dem
- Mathias Jensen var skadet det meste af sin tid i Celta Vigo og fik kun 6 kampe i La Liga, herefter købt af Brentford og har spillet mere end 147 kampe for dem (Heraf små 50 i Premier League)
- Victor Nelsson slog et smut forbi FCK og er nu en profil i Galatasaray. Han rygtes videre til et trecifret beløb.

Men ja, man kan jo godt dreje data og nedgøre talentarbejdet. Være kritisk og sige det ikke er så godt.
Bundlinjen siger bare, at de store klubber fortsat står i kø for at købe vores talenter for store summer, så helt skidt kan det jo ikke være. Vi ligger pt. på førstepladsen i Superligaen med et meget ungt hold og talenterne fra Egypten og det nye akademi i Hillerød er slet ikke begyndt at komme endnu. Noget må FCN jo gøre rigtigt.
En ting der skal tages med i ovenstående synes jeg er, at fodboldfans generelt er meget kritiske og kræver resultater her og nu. Primært gennem køb af spillere der kan forandre situationen.

FCN har igennem flere år været beskyldt for ikke at have nogle ambitioner, være ligeglade med resultater og kun tænke på at få penge i kassen. Det kunne formentlig godt have gået hurtigere hvis man havde investeret en masse penge i spillere i stedet for at satse på talentudviklingen. Sagen er dog at FCN har holdt igen på spillerbudgettet og har fået opbygget en pengekasse som gør, at man nu kan gøre de ting som blev efterspurgt for flere år siden. Dette i stedet for at man skal til at lave kapitaludvidelser og hente pengemænd ind udefra.

Spillerbudgettet øges pt. Sidste år blev købt kvalitet ind. Meldingerne nu er, at man minimum skal stå på samme niveau efter transfervinduet som før og gerne lidt styrket. Det kan man jo gøre fordi man har råd, og fordi man kan se at indtægterne kommer rullende ind flere år ud i fremtiden, som følge af betalinger på spillere der tidligere er solgt.

Selvfølgelig har FCN ikke 10 spillere på landsholdet og 20 spillere i top-5 ligaer endnu. Særligt ikke når man tager i betragtning, at man kun har spyttet talenter kontinuerligt ud siden ca. 2017. Det vil dog undre mig om tallet ikke stiger i de næste år, såfremt man fortsætter strategien. Som RasmusGunnar skriver ovenstående så er det jo først nu, at de tidligere FCN-talenter nærmer sig deres bedste år.

Hvad der så er rigtig spændende er hvordan man vil forvalte den nuværende succes. Jeg vil blive overrasket hvis ikke det bliver til medaljer i denne sæson - og hvad gør man så. Kan man holde på spillerne i længere tid med udsigten til også at spille europæisk? Og dermed kontinuerligt opnå bedre resultater i fremtiden? Hvis man holder længere på spillerne, hvad betyder det så for de næste spillere i rækken? Får de nok spilletid til at udvikle sig? Hvordan bliver balancen mellem talent og erfarne spillere i fremtiden? Hvis man holder længere på spillerne og dermed ikke i samme grad giver spilletid til unge talenter, vil FCN så stadig være en lige så attraktiv klub for unge talenter?

Hvad jeg finder mest spændende i den forbindelse er hvordan man kommer til at vægte hvornår man skyder spillerne af sted og hvornår man tager nye spillere ind. Jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at jeg er bekymret for hvad der vil ske såfremt man holder på alle spillere, vinder et mesterskab for så at måtte sige farvel til de 6 bedste spillere til sommer. Det vil være lidt surt såfremt FCN ender i top-3 for derefter at misse at spille i Europa f.eks. og samtidig skal til at starte op med et ½ nyt hold.
Udmærket opregning af væsentlige spørgsmål for en klub- og trupudvikling, Jennerdrengen. Overvejelser, som er stærkt relevante at gøre sig for enhver dansk professionel fodboldklub, der nødvendigvis skal drives i en hyperkapitaliseret (forretnings)verden.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er helt enig. Derfor advokerer jeg også for et salg af 1-2 profiler i dette vintervindue, netop for at tage trykket af sommermarkedet.
Schjelderup kunne godt ryge i dette vindue. Ernest kunne der også være et salgsobjekt. Villadsen og Nagalo ja mange byder sig til.
Det vigtigste er at finde den gode balance, som Jenner påpeger. Vi skulle gerne kunne begå os i foråret, så vi kan opnå europæisk deltagelse og der også kunne gøre en god figur.

Frygten er jo et dansk mesterskab og så kommer et have af glubske europæiske klubber og vil købe hele holdet. Så kan vi starte forfra nok engang.

Tilgange i dette vindue
Spørgsmålet er om der kommer nogle. Marcondes har været nævnt flere gange.
Ledelsen har selv sagt at man ikke vil komme svækket ud ad vinduet, så ryger Schjelderup må der næsten komme en ind.
En tilgang jeg håber på, er Jaxe. Ja, tilgang er måske så meget sagt, men han kan forhandle med andre klubber nu og derfor kunne det være fedt at få en forlængelse på plads med ham. Jeg havde egentlig dømt ham ude, men synes at han i 2022 har rykket sig meget og er blevet en profil. Ikke en meget synlig en, men hans vigtighed for vores nuværende succes er undervurderet.

Vi har tidligere udfyldt hullerne med en kanin som kommer op af hatten. Flere gange har det været en fra Ghana. Nogen der har hørt om tilgange i dette vindue og forventningerne til om der kommer noget spændende herfra?
Og apropos spillere, så er truppen jo stor. Afhængig af til og afgange, så har vi flere spillere der enten skal til at bevise deres værd eller nye ansigter der skal ind og kæmpe om spilletid.

Spillere der skal byde sig til
Nygren! Han scorer jo rent faktisk for os kontinuerligt. Jeg ville elske at det blev hans forår.
Og så Faghir – Skal han i gang så er det nu. Hvis han kan finde niveauet fra tidligere, så kan han blive guld værd.
Dorgeles er udråbt som et stort talent. Han haft fine indhop, men vi mangler at se noget mere helstøbt fra hans side.
Coulibaly har fået en del kampe og han har noget. Der har bare ikke været den forventede udvikling. Han skal vise noget snart.
Walta – Han er lille og måske også for lille og klejn til niveauet? Hans talent er dog uomtvisteligt. Han har fået flere indhop, men ikke rigtig fået chance et par kampe i streg. Jeg ville gerne se mere til ham.
Agnero – Han er der, men har ikke rigtig fået hverken omtale eller indhop i større stil. Hvor står han pt.?

Indhop i dette forår
Engdahl er en meget spændende spiller, synes jeg. Måske lidt for tidligt til at bide sig fast, men det kunne være fint at se et par indhop fra hans side i foråret.
Stojpin virker også rigtig spændende. Der er mål i ham og så udfordrer han. En spiller som jeg tror vi kommer til at se mere til i foråret.
Roback – Ja, hvad med ham? Skal vi se noget fra ham. Lidt en Rocco case, hvor man lejer et stort talent, men så ikke rigtig hører mere. Hvor står han i forhold til spilletid? Er han i dårlig form eller er talentet ikke til førsteholdet? Jeg har dog set noget video med ham fra tidligere og hans teknik ser rigtig fin ud. Han ligner en spiller der passer godt til FCN.

Det er ikke alle spillere i periferien jeg her nævner, men blot nogle af dem.
FCN i medierne

Ifølge TV3 er Andreas Hansen "efterårets målmand" i Superligaen: https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/kuhn-karer-efterarets-bedste-malmand-han-er-mit-klare-valg

Isak Alemayehu har været rygtet til FCN, men forlænger i stedet i Kalmar: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/fcm-og-fcn-glipper-stort-midtbanetalent

Så fortæller FCN at dette års Pridekampagne gav et overskud på kr. 40.542,31 som er sendt til Børns Vilkår og Børnetelefonen.

Sluttelig så har Nagalo postet denne lækre video på Twitter: https://twitter.com/AdamoNagalo/status/1602992329744420870
Nygren lufter sin utilfredshed i svensk medie: https://bold.dk/fodbold/klubber/fc-nordsjaelland/nyheder/nygren-overvejer-fcn-fremtid-er-ikke-startet-inde-en-eneste-gang/

Og man forstår ham jo godt. Jeg håber dog stadig at han kan "komme igang", for han har virkelig noget i sit spil, som jeg godt kan lide.

Ja, han har haft svingende præstationer og brændt store chancer men...

Han scorer 1 må for hvert 85 minutter. Til sammenligning scorer Schjelderup et mål for hvert 215 minutter. Kamaldeen brugte 220 minutter pr. mål i sin tid.
Det er meget forskellige typer ja og Nygren skal også score mål som spidsangriber. Dog skal man også satse på ham kontinuerligt over flere kampe, hvis man spørger mig. Jeg tror han kunne blive en potentiel Superligatopscorer.

@rasmus

Enig, han er mere klassisk angribertype end vi typisk har set i FCN - måske lige fraregnet Ingvartsen - og han har noget coolneess i sine afslutninger, som jeg godt kan lide.

Dog synes jeg også at man - herunder Nygren selv - må huske at flere af hans mål er faldet sent i kampene, hvor modstanderen er trætte og/eller står højt i banen og set i det lys er hans scoringsnit realistisk set nok meget aftagende hvis/når han starter mere inde.

Slutteligt er han bag Ernest i køen om spilletid på toppen og her har Ernest et genpres og en intensitet, som Nygren slet ikke kan matche og derfor er det - i min optik - meget bedre for holdet såvel Nygren at Ernest starter, frem for omvendt.

Når Ernest bliver skudt af skal han nok få chancen, men det kræver at han lægger en del på sit relationelle- og positioneringsmæssige spil for at kunne blive skarpere fox-in-the-box type så jeg synes gør klogest i, at holde snuden i sporet.
Tilhænger af FCN siden det hed Farum BK og foregik i 1. Div.
Annonce