Snak

Mere indhold efter annoncen
Ud fra hvad Jenner skriver, så bliver der trængsel på de kanter. Umiddelbart så ser Nygrens stats ikke gode ud, når han flyttes på kanten, men omvendt taler han jo selv ok om det. Også sjovt at han ikke ser sig selv som ni’er og topscorer. Det var vel derfor man købte ham sidste år. Men skulle han ud på højrekanten, så skal han vel slås med MKH (Og andre).

”Så er det næsten lidt sjovt, at læse kampreferatet på OB side hvor det nærmest lyder som en lige kamp præget af tilfældiger og uheld fra OB´s side: https://www.ob.dk/nyhedsarkiv/laererigt-nederlag-i-dagens-traeningskamp/”

Den havde jeg også læst og grinte ret meget. Derefter tænkte jeg om det måske bare var mig der var farvet, men jeg har svært ved ikke at se FCN med et klart overtag i den kamp.

Spændende når modstanderen i weekenden hedder Malmø. Det har været et rigtig stærkt hold, der har klaret sig godt i Europa. De har dog haft en lille down periode de seneste år, men stadig en stærkere modstander end OB, vil jeg mene. De ligger pt nunmmer 7 i Allsvenskan.

Vores nye målmand har været flittigt debatteret andre steder end her i tråden.
Dundee er i mine øjne et hold på niveau med bund seks i superligaen og når han så mister pladsen i sådan en klub, ser jeg ham ikke som en reel erstatning for Hansen, hverken lige nu eller hvis Hansen skulle ryge til sommer. Hvis man sælger Hansen, så håber jeg da man køber en målmand der er lidt tungere på papiret.

Skulle man lege lidt med tanken, så er Kasper Schmeichel en del af Common Goal og en af de første Premier League spillere der skrev sig ind. Jeg har set ham på stadion og hvis man kunne love ham europæisk næste år, ja hvem ved …
Kasper Schmeichel i FCN? Arg...
Det er vist en ambition på niveau med Juan Mata, men drømme og ambitioner er jo altid godt :-)

Tilgangen af Carljohan synes jeg er spændende - ikke mindst fordi det fortæller mig, at FCN virkelig går efter guld/medaljer i år. Det kræver, at der er hård konkurrence på samtlige pladser og al respekt for både Ogura og Gülstorff, så er de ikke i nærheden af at kunne matche Andreas Hansen.

Jeg forestiller mig ikke, at Carljohan får kampe - udover i pokalen - men jeg forestiller mig at han kommer med et andet niveau end vores førnævnte reserver og på den måde kan holde Andreas skarp.

Udover kampen mod Malmø, så glæder jeg mig til at transfervinduet lukker.
FCN
Jeg var på trænerkursus i FCN i lørdags hvor der bl.a. var oplæg af Flemming P.

Han fortalte, at det var ofte her under transfervinduet at Jan L hev et par stykker ind på hans kontor, fordi der liiige var et par spillere de skulle kigge på og lige pludselig var klokken midnat.

FCN får ganske vist tilbudt et hav at spillere i hvert transfervindue, men jeg gætter på at man godt kan udlede, at FCN aktivt kigger på nye spillere. Ad omveje har jeg så også hørt, at der er ret stor interesse for en hel del FCN-spillere (hvilket jo også er indlysende). Jeg er derfor også lidt nervøs for resten af transfervinduet.

Kasper Schmeichel - som jo ville være lidt af en penistransfer - tror jeg dog ikke på. Der er minimum et 0 mere på hans løncheck end hvad FCN tilbyder og, hans kæmpe niveau til trods mener jeg ikke, at han passer ind i FCN´s spillestil.

Ang. målmandsposten, så kunne det måske godt være en mulighed at både Ogura og Gühlstorff blev lejet ud, hvorfor CarlJohan både kunne få pokal og futurekampe.

Når man kigger på Twitter, så er fans i Dundee dog absolut ikke glade for ham - udover han bliver lejet ud. Men årets målmand i Allsvenskan 2021, må formentlig have et ret pænt niveau.
Ja, spændende er det med den sidste uges tid af vinduet. Jeg er nu ikke så nervøs som jeg har været i andre vinduer.
Jan L. har jo sagt at vi skal stå lige så stærkt efter vinduet og han har vel også sagt at der ikke skal sælges flere.
Så ved jeg godt at pengene kan blive for store - men så er alle vel også glade.

Vi står vel også et godt sted nu, i forhold til at gå på rov i de andre superligaklubber. Vi har både placeringen i tabellen, spillet på banen og økonomien til at være attraktiv.
Lyngby boldklub har åbent for endetribunen til kampen mod FCN.
Hiv fat i familiemedlemmerne så vi kan blive en god del til årets første away 👍
Mere indhold efter annoncen
Annonce
FCN i medierne
Her på bold.dk fremgik det i går at Godsway Donyoh fortsætter i Limasol på Cypern efter at have været en tur i Neftchi Baku i Aserbajdsjan. Lægetjekket skal lige bestås først.

CIES har offentliggjort en oversigt over antal spilminutter som spillere af egen avl har opnået i de forskellige klubber. Her er FCN dumpet ned på en 5. plads. Der tælles kun spillere med fra akademiet i Farum. Talte man også spillere med fra Ghana er jeg overbevist om, at FCN ville ligge nr. 1. https://indkast.dk/nyhed/205573/top-12-flest-minutter-spillere-egen-suppen

I Frederiksborg Amts Avis præsenteres Osman som vi så i træningskampen mod OB som en mulig "næste juvel". Hoff Thorup siger bl.a.:

Han er en eksplosiv spiller. Stærk og med rigtig hurtige bevægelser. Han kan holde fast i boldene, kan gå dybt. En god afslutter. Det fik vi så ikke set i dag (mod OB, red.), for han kom ikke til så mange afslutninger, men han var meget involveret.

Og skabte jo også noget rum for de andre med sine gode bevægelser, siger Johannes Hoff Thorup, der beskriver »Osman«, som han kaldes til daglig, således.

-Han er en nier, som både kan droppe lidt ned og modtage den, men han kan også gå dybt. Og han er så farlig i de bevægelser, han har. -Han er jo faktisk lidt Ernest Nuamah-agtig på mange områder. Men lidt mere en klassisk nier. Men de har mange af de samme ting, i deres spil, og jeg tror også, de løber nogenlunde lige hurtigt, de to. Det er sindssygt. -Så jeg forudser, at det kommer vi til at se lidt mere til.


I første omgang skal han spille kampe for Right to Dreams internationale akademi, der skal møde nogle rigtig store europæiske U19 hold i de næste 14 dage, og så skal han med Superligaholdet på træningslejr.
IA spiller i dag på udebane mod HB Køges 1. Div. hold kl. 1313.30. Der er fri adgang og åbent i boderne.

Dagbladet Køge er tilstede ved kampen, så der kommer formentlig et kampreferat.
Spændende hvis der falder et godt referat fra Køge dagblad.

Der er under en uge til transferdeadline (I Danmark) og der virker stille i disse dage. Eller i hvert fald indtil nu, hvor Tipsbladet bringer nyheden om at Marseille skulle være efter Ernest:
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/avis-jagter-superliga-guldfugl

Hvis han ryger, så er det en del kreativitet der er forsvundet i dette vindue. Schjelderup og Ernest har været dem der udfordrede og kunne noget på egen hånd.

Hvad tænker I der skulle på bordet, før FCN vælger at sælge ham? Vi kommer nok ikke i nærheden af Schjelderup men han må være godt deroppe alligevel. Jeg tænker et sted mellem 55-75 mio kr.
Nyt hjemmeside design på FCNs hjemmeside

Jeg bemærkede lige at FCNs hjemmeside ser anderledes ud. Tjek den ud

Link->
https://fcn.dk/
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Ja, den side er de gået stille med.
Den er blevet fed. Især synes jeg om spillersiden. Feks:https://fcn.dk/hold/herrer/spillere/ernest-nuamah
Annonce