Snak

Mere indhold efter annoncen
@JRTO

Nej, jeg har heller ikke lyst til at Villadsen og Frese fast skulle være wings - men de er en taktisk mulighed og kunne vel godt udfylde den i nogle kampe. De er i øvrigt begge startet ud som wings inden de blev rykket tilbage. Frese debuterede i øvrigt som wing på superligaholdet. Jeg mener at Flemming P ved hans sidste forlængelse udtalte at han også var i spil som wing. Der er lidt schweizerkniv over ham. Mod Malmö spillede han en stor del af kampen midtstopper.

Kamaldeens lillebror bliver 18 i begyndelsen af februar. Han er dog ukampdygtig lige nu pga. en skade, som skulle være pænt alvorlig så jeg er ret ovebevist om, at vi i hvert fald ikke ser ham i grundspillet og måske ikke på superligaholdet før efter sommeren. Jeg har ikke hørt om andre fra RTD der skulle være parat til at gå lige ind på holdet i løbet af foråret - hvilket så ikke er en garanti for at der ikke lige pludselig står en.
Willy Kumado til Lyngby: https://fcn.dk/nyheder/2023/januar-2023/willy-kumado-skifter-til-lyngby-bk

Lyngby også en video hvor han gennemgår en særlig "Farum-test" - han skal testes om han er allergisk overfor græs...: https://lyngby-boldklub.dk/2023/01/31/ny-back-lyngby-henter-william-kumado/

Antman til Groningen - desværre med en købsoption ser det ud til: https://fcn.dk/nyheder/2023/januar-2023/oliver-antman-tager-til-holland

Agnero udlejes til Fremad Amager: https://fcn.dk/nyheder/2023/januar-2023/agnero-udlejes-til-fremad-amager

Så vidt jeg kan erfare skulle der ikke kommet noget "breaking" fra FCN i resten af transfervinduet - hverken ind el. ud.

EDIT
FCN har lagt en transferoversigt op: https://fcn.dk/transferoverblik/
Der bliver skrevet der er en til transfer på vej til FCN 😊
https://mobile.twitter.com/FarumNyheder
^"Ham fra RTD" er en fake profil der udgiver sig for at være en ansat i FCN. Var det tilfældet ville han blive fyret på stedet, for at sprede rygter udenom de officielle kanaler. Han smider nogle gange rygter om, at man skal holde øje med sponsorpladserne, receptionen, noget spændende er på vej etc. Det holder aldrig.

Mit bud er, at det er en el. anden fan der forsøger at gøre sig interessant på en mærkværdig måde.
Mit bedste bud er også at vinduet er overstået.
Og det er gået udemærket.

Jeg vil ikke sige at vi ikke går svækket ind i foråret (på papiret) med vores afgange. Der er kommet nye til og de skal jo lige spilles ind.

Men hvilke tilgange. Marcondes skal nok blive succes og Sertemir vil være en stor forstærkning til næste sæson. Det er jeg sikker på.
Vores nye målmand kan jeg ikke udtale mig om.

Der er dog nogle ubekendte:

Jaxe? Vi må antage at han spiller sæsonen færdig.

Rocco? Hvad er status på hans skade. Umiddelbart er han i Frankrig, så han er ikke i spil til de første fem kampe, er mit bud.

Wahid? Er han ved at finde formen.

MKH? Havde et svært efterår trods holdets succes.

Kian/Marxen? De gamle kæmper er fantastiske, men er ofte skadet.

Nagalo? Vi ved at der har været interesse. Hvad nu hvis der er nogen der smider et beløb vi ikke kan sige nej til?

Turneringen kan ikke starte hurtigt nok :)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@RasmusGunnar

Rocco er tilbage i DK og har været på træningsbanen. Om han har selvtrænet el. deltaget i alm. træning ved jeg ikke.

Wahidulla synes jeg godt man kan se er en spiller på et rigtigt, rigtigt højt niveau. Han har overrasket mig positivt med sit tekniske niveau - men skarpheden mangler stadig.

Kian har vist rimelig konstante smerter i bentøjet, men spiller alligevel. Marxen har her i optakten blot været uheldig med at få et trælår to gange det samme sted med en uges mellemrum, han er klar på træningslejren. Med Kian, Marxen, Nagalo, Barslund samt Jaxe og Frese der også kan spille i forsvaret er jeg dog absolut rolig.

Mads Hansen har talentet, men rigtigt at han endnu ikke har vist tilstrækkeligt på superliganiveau - jeg havde forventet flere mål og assists på nuværende tidspunkt.

Jaxe og Nagalo ser ud til at være her foråret med. Nagalo er jo så desværre nok 99% sikkert videre og stor sandsynlighed for jaxe.
Maksim Stjopin til HJK Helsinki: https://fcn.dk/transferoverblik/
Og åbenbart Lwo Walta til HIK ifølge bold

https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/bolddk-erfarer-hb-koege-henter-fc-nordsjaelland-midt

Jeg synes at der er rimelig gang i svingdøren
Jeg synes det er fornuftigt med lejeaftalerne for Walta og Agnero, som er i periferien af truppen. 1. Division er en rigtig fin liga.

Jeg er mere ked af at Antman er skiftet. Ham kunne jeg rigtig godt lide. Han har udviklet sig meget de sidste par år og jeg synes han har grebet chancen når han har fået den, så jeg forstår godt at han gerne vil videre når udsigten til fast spilletid ser svær ud.

Overordnet set er vinduet mere end godkendt. Schjelderup er væk (som ventet), men det er også den eneste markante afgang.

Ind er kommet Marcondes og Zidan, som på papiret er to klare forstærkninger til truppen.

Jeg glæder mig vildt meget til kampen mod Lyngby og til det forår, der venter. Jeg er også spændt på, om sæsonen (hvis det ender med medaljer og europæisk fodbold) kan få flere af profilerne til at blive på holdet eller om FCN "sprænges" til sommer, hvor flere af de bærende kræfter har kontraktudløb eller 1 år tilbage af kontrakten.
FCN
Så afgjort et godkendt transfervindue.

En stor svækkelse i og med at Schjelderup er forsvundet (men dejligt mange penge i kassen der mere end dækker driftsunderskuddet et år frem). 1 mindre svækkelse med Antmans udlejning.

To store forstærkninger i Marcondes og Sertdemir - omend Sertdemir nok lige skal spilles i form.

Derudover udlejening af Walta, som jeg forventer vender tilbage og er klar til at gå ind på holdet efter sommerpausen. Så endelig lidt oprydning i marginalspillere, hvor nogle vil forsvinde og andre måske vende styrket tilbage.

Sportsligt og økonomisk kan det vel dårligt gøres bedre og FCN går styrket ud af vinduet, hvilket jeg på forhånd var ret skeptisk overfor ville ske - trods Jan L´s løfter herom.

Lidt malurt i bægeret kan måske være, at Schjelderup og Antmans afsked giver nogle udfordringer i 1 mod 1 spillet og, at FCN dermed kan mangle nogle "dåseåbnere" der på egen hånd kan åbne et forsvar. FCN er dog blevet styrket i det etablerede angrebsspil og pasningsspillet henover det sidste år og vurderet på træningskampe kommer FCN til tilstrækkeligt med chancer. Foreløbigt har skarpheden dog ikke været tilstrækkelig. Faghir, Marcondes, Nygren, Nuamah, Diomande, Rocco er dog spillere der burde kunne putte den ind.

FCN´s trup er nu på 27. Dvs. lidt over to spillere til hver position - om end jeg har svært ved at se Lykkegård og Kamaldeens storebror komme i spil i foråret.

Derudover så er det jo et helt vildt godt transferoverblik FCN har lavet: https://fcn.dk/transferoverblik/

In other words så spillede Det internationale Akademi forleden mod Dortmund U19 og tabte 2-1. Akademiet har tidligere i optakten vunder over Fremad Amager og HB Køge.

FCN rejser på træningslejr i dag, så mon ikke de kommende træningsmodstandere også offentliggøres i dag?
Annonce