Snak

Mere indhold efter annoncen
@ Corni

Det var en masse spørgsmål...

Hvad angår klubbens idegrundlag så kan du formentlig udlede det af ledelsesberetningen i regnskaberne som du formentlig kan finde på navne, numre og erhverv. Benyt teorien om hvad et idégrundlag skal indeholde og udled det selv.

Visionen - altså "en ønsket fremtid tilstand på 5-10 års sigt" vil være noget i stil med at være en del af toppen i dansk fodbold (defineret som top-6 i Superligaen), spille europæisk fodbold så hyppigt som muligt og førende på talentudvikling i Norden.

Hvad angår talentudviklingen så er FCN den teknologisk førende klub i Norden - jeg har beskrevet dette tidligere i denne tråd, så du må i gang med læsearbejdet.

Jo tilskuertallene falder. Du kan iøvrigt aflæse disse på http://www.danskfodbold.com/tilskuere.php?ligaid=2001&seasonid=2015 . Der er tale om en kontinuerlig tilskuerfremgang frem til mesterskabet, stagnerende året efter og derefter et fald. Faldet kan for en stor dels vedkommende tilskrives manglende sportslige resultater. Desuden er der ikke samme tradition for at gå til fodbold i Nordsjælland som i resten af landet. Efter sølv-sæsonen opsagde FCN samarbejdet med fanklubben og forsøgte at skabe et fanafsnit uden om denne, men det mislykkedes og samarbejdet er genoptaget. Dog døde fanklubben temmelig meget ud i det år samarbejdet var ophørt. Klubben satser nu på børnefamilier og har gjort en hel del tiltag for at tiltrække disse hvorfor der også er fyldt godt op bag målet.

Ja, FCN er en sælgende klub. Faktisk den klub der har solgt for det næsthøjeste beløb i Superligaen over de sidste 10 år. Du kan aflæse de fleste af disse tal på transfermarkt.dk. Har man ikke sugardaddies el. "onkler" der smider penge i klubben er dette et krav til samtlige danske klubber. BIF har således tabt knap ½ mia. over de senere år. FCM har tabt i omegnen af 200 mio som er blevet finansieret via kapitaludvidelser og sugardaddies. AaB har fået tilført omkring 100 mio. AGF har kun overlevet pga. sugardaddies. FCK var sat under administration af Nordea etc. FCN har måttet klare sig ved at driften løber rundt samt indtægter fra CHL og indtægter fra spillersalg. Det er en præmis man lever under hvis man ikke får kapitalindsprøjtninger el. har en sugardaddy.

FCN lever af at uddanne spillere som de kan videresælge med fortjeneste. Det er en væsentlig del af indtægtsgrundlaget.

Er du tålmodig og gider læse hele denne tråd igennem har jeg gennemgået samtlig FCN regnskaber over de senere år, udgifter til spillertrup for samtlige superligaklubber etc. som du sikkert også kan bruge i din opgave. Afhængigt af hvilket niveau din uddannelse er på HHX - videregående uddannelse vil du formentlig i denne tråd kunne finde alle de oplysninger du skal bruge til en sådan opgave, el. henvisninger til hvor du kan finde oplysningerne hvis du læser mine indlæg i denne tråd igennem.

Hvis du kan finde brugeren "Womble" (skriver en del i EFB-tråden) så hygger han sig med at nørde superligaregnskaber og vil formentlig kunne sende dig noget mere el. henvise dig til hvor du kan finde dem.

Regnskabstal for næsten alle superligaklubber kan du finde på proff.dk

Økonomi i forbindelse med transfers kan du bl.a. finde her: http://www.bold.dk/blog/2465/26/Oekonomien-i-transfervinduet

Hvis du spørger om "hvad er mest vigtig for klubben lige nu på en sportsøkonomisk perspektiv", (lyder som om du leder efter en "kritisk succesfaktor") så er det formentlig at talentudviklingen skal op på et endnu højere niveau så man selv kan uddanne hovedparten af spillerne til videresalg således at man sparer transferudgifter.

Evt. kan du også skrive dine spørgsmål til mediechef Kristoffer Skadhauge på ksk@fcn.dk - han er dog en travl mand, men kan formentlig godt sende lidt materiale. Jeg formoder, at der findes noget officielt om idegrundlag og vision som de f.eks. benytter til sponsorer.
Jennerdreng. Det kan jo også være at klubben tilbyder en relativ lav løn, hvis der overhovedet forhandles. Det behøver jo ikke altid være spilleren der sætter kravene.
@ Juice

Du har selvfølgelig ret. Med mit kendskab til FCN´s lønpolitik er Maxsø blevet tilbudt 75.000 på en 3.-4. års kontrakt. Han kan sikkert få en del mere andre steder.
Hej Jennerdrengen, mange tak for din indlæg, ja det er en opgave til eksamen i Sports Management hvor jeg er langt bag ud, men alt hvad du har skrevet om klubben er den første skrid at komme videre med en selvvalgt opgave til en superligaklub i Danmark, hvor jeg har valgt FCN. Jeg kender proff.dk og jeg håber at jeg kan yderligere oplysninger om drifts og ansættelses omkostninger. Alt om spillere har du allerede god beskrevet i denne blog, hvor jeg vil læse de hele igennem - faktisk fra starten af. Da jeg skal fremlege alt med kilde og materiale angivelser har jeg også en problem at da er ingen bøger om klubben på market, hvor man kan læse sig ind til klubben, men klubben er heller ikke so gammel. Som du har beskrevet skal vi analysere nøgletalerne fra regnskab, tilskuerantal osv. og bidrage med en eller forslag til klubbens fremtid - corni22
Er webreferencer ikke godkendte kilder så længe de er pålidelige?


Er der nogen der ved om vores drenge var i spil i dag?
Jeg kan ikke finde opstillingen for U21 kampen
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Maxsø på midtbanen og Gregor i forsvaret.
@ Kampånden

Jo webreferencer er lige så valide som alle andre kilder sålænge man udøver samme kritiske stillingtagen til dem.

Ja, Maxsø spillede defensiv midt og Gregor venstre midtstopper. Ingvartsen kom ikke ind.

Gregor spillede en fejlfri kamp i forsvaret. I et enkelt tilfælde var kommentatorerne dog efter ham fordi en spiller stod uopdækket 3-4 m. bag ham. Gregor havde dog trukket ham offside, så jeg mener ikke at der var noget at komme efter.

Rumænerne forsøgte sig med lange bolde op til deres forreste angriber, men Maxsø var stærkere på låget og tog sig af dem alle, så den taktik lykkedes ikke. I et enkelt tilfælde blev Maxsø overløbet og måtte begå et professionelt frispark og fik et gult kort.

Altså en rigtig god indsats af dem begge. Gregor virkede - meiner Meinung nach - som den bedste af de to midtstoppere.

Jeg kunne godt forestille mig at Maxsø på den defensive midt også kunne være en gevinst i FCN i en 4-1-4-1 opstilling. I hvert fald mod fysiske hold som FCK og RFC der presser højt og spiller med lange bolde. Han var, af en midtbanespiller at være, meget defensiv, men neutraliserede de lange bolde og med Ramon, Gregor, Maxsø liggende som forsvar vil det være mere effektivt end hvad vi har nu. Mod hold som eksempelvis AaB vil jeg dog foretrække den nuværende midtbane. Maxsø lagde også nogle rigtige gode afleveringer fremad banen. Det var ikke pasningsspil på Adu-niveau men en effektiv fremskudt forsvarer der også kunne fodre fremad.

EDIT:
Maxsø så iøvrigt ud til at være skadet, da han blev skiftet ud.
Transfervinduet lurer forude.

FCN har ingen spillere med kontraktudløb til vinter til gengæld har Adam Örn Arnarson, Andreas Maxsø, Ivan Runje (jeps, han står til at komme tilbage fra udlejning 01.01.), Martin Vingaard, Mathias Hebo, Vervoort, Mtiliga udløb til sommer. John har som den eneste udløb til januar 2016. Jeg er lidt usikker på længden af kontrakterne for Adnan Mohammed, Souheib Dhaflaoui, Mathias Jensen, Mads "mini" Pedersen.

Skal man have penge ud af John er det i dette vindue han skal sælges. Maxsø gætter jeg også på forsvinder hvis man skal have penge ud af ham. Ritter ser ud til at være træningskegle og fungerer pt. som all-round spiller og reserve på reserveholdet. Runje står formentlig også til at få ophævet sin kontrakt. Mit bud er altså et farvel til John, Maxsø, Ritter, Runje i dette transfervindue. Der er ikke nogle store salgsobjekter pt., så formentlig ikke nogle profiler der ryger. Der er dog en teoretisk chance for at John forbliver i truppen, ligesom Runje.

Planen er formentlig at Thycosen skal tage over for John og, Ramon (Vervoort) for Maxsø. Ritter tror jeg ikke bliver erstattet.

Jeg er lidt usikker på Arnarson. Jeg har ikke hørt at han er skadet. Men han optrådte ikke i sidste kamp, hverken på reserveholdet el. 1. holdet - mon han er ude og prøvetræne et sted?

Det ligner altså en optimal start-11´er til foråret der ser således ud (med 2. valg i parantes)

Jensen (Runarsson)

Arnarson (Vervoort), Ramon (Vervoort), Gregor (Mouritsen), Mtiliga (Mouritsen/Mini)

Gudi (Petry - Køhler), Lobotka (Gudi - Hebo)

Karlsson (Dhaflaoui), Vingaard (Marcondes, Mathias Jensen), Thycosen (Mohammad)

Bruninho (Ingvartsen)

Man kunne også forestille sig at man kunne finde på at supplere med Emre Mor (venstre wing) og Victor Lorentzen (midtstopper) fra U-19 holdet. Victor Lorentzen har allerede spillet en del stabile optaktskampe med superligaholdet.

Jeg tvivler på at der bliver forlænget med Vingaard efter sommeren, medmindre han accepterer en klækkelig lønnedgang, og forventer derfor at se Marcondes få noget mere spilletid.

Det ligner en lidt tynd trup - særligt på back og wingpladserne. Af de nyorykkede virker Dhafloui umiddelbart som den der er tættest på holdet. Det er dog svært at vurdere hvor langt fremme de enkelte nyoprykkede spillere er.

Eneste spillerindkøb jeg kunne pege på som en mulighed kunne være HB Køges venstreback Kristian Pedersen. Men han er eftertragtet mange steder fra, og prisen derefter, og han vil formentlig kun blive købt såfremt man allerede nu ved, at Mtiliga stopper.

Med indkøb for ca. 10 mio. i sommers af Bruninho, Lobotka, Ramon og kun et mindre salg af John og Maxsø i dette vindue tror jeg dog ikke, at AKP vil have meget lyst til yderligere investeringer udover hvis der skulle være et enkelt talent et el. andet sted.

Ønsker man at kigge opad i tabellen ville jeg dog pege på en forlængelse med Maxsø som det vigtigste. Det ville kræve et brud på lønpolitikken, men salgsprisen senere burde kunne betale det ind. Måske en investering i venstrebacken Kristian Pedersen der pt. er det hotteste hotte i 1. div. og ligner en der kunne gå direkte ind på holdet. John er en spiller der vil være stort set umulig at erstatte som den bedste venstre wing i historien i FCN. Thycosen har dog nogle gode kompetencer og holdet vokser formentlig andre steder på banen, der står også spændende spillere bag Thycosen.
jenner.

hvor stort potentiale mener du at der er i Maxsø
“Before you diagnose yourself with depression or low self-esteem, first make sure that you are not, in fact, just surrounded by assholes.” ― William Gibson 12-8
Jenner

Som GF´er har jeg ikke kunnet undgå at lægge mærke til Mtiliga i vores indbyrdes opgør i år, hvor han er blevet kørt rundt på røv og albuer og sikkert stadig er rundtosset af Cavric´ mange løb og finter (det er han så ikke den eneste venstre back i år, der er blevet). Sammen med de andre kampe jeg har set med FCN i denne sæson, får det mig alligevel til at tænke på, om Mtiliga stadig har niveauet til at være fast starter (selvom han er anfører)? Jeg synes, at han er blevet ganske ordinær. Hvordan ser I på det herinde?
Annonce