Redigerettirs 15. dec 2015
Opdatering kl. 15.30 16.15 17.45
Baggrund
FCN er blevet solgt til en investorgruppe ledet af Tom Vernon. Tom Vernon er manden bag fodboldakademiet "Right to Dream" i Ghana der udvikler spillere fra hele Vestafrika. Tom Vernon har tidligere været scout i Manchester United. Der står stor respekt om akademiet som flere steder kaldes et af verdens bedste (opdatering følger). Right to Dream har i flere år samarbejdet med forskellige Premier League klubber - bl.a. Manchester City - om talentudvikling. Flere spillere fra Right to Dream er således i dag ejet af Machester City men udlejet til klubber i f.eks. Belgien. Foreløbigt har springet fra akademiet til Premier League dog været meget stort og det er yderst begrænset hvad der har slået igennem.
På baggrund heraf har Tom Vernon med en investorgruppe i et års tid været ude efter en klub i Norden (formentlig fordi springet hertil vil være væsentligt nemmere).
Pris
AKP oplyser at han har solgt klubben dyrt. Efter CHL kapitalindsprøjtninger havde klubben en egenkapital på lidt over 80 mio. Hertil skal lægges indtægter fra salg af AC og Bech fratrukket sommerens indkøb. Det ligner en pris på over 90 mio. - udelukkende baseret på FCN´s værdier. Dog kan også forestille en model hvor AKP har fået mulighed for at trække værdier ud af klubben og derefter har solgt klubben for et lavere beløb, men at betalingen dermed bliver den samme.
Tom Vernon har også forhandlet med RFC. Her har været nævnt en pris på ca. 60 mio.
Trænersituation
Træner Olafur og Assistentræner Peter Feher (tidligere mangeårig U-19 træner) er blevet fritstillet. Ind er i stedet kommet Hjulmand. Som assistent fortæller Hjulmand at det kan blive flere forskellige. Staben i form af direktør, sportschefer fortsætter. Tom Vernon flytter til DK og bliver arbejdende bestyrelsesformand i klubben - altså samme funktion som AKP har haft. AKP fortsætter som næstformand i bestyrelsen.
Fremtid
Ifølge udtalelser fra pressemødet skal Right to Dream og FCN fortsætte som særskilte virksomheder og skal ikke integreres (men mon ikke der kommer et samarbejde). Der nævnes ikke noget om hvor mange penge man vil skyde ind i klubben. Tom Vernon vil ikke nævne nogle konkrete målsætninger el. bestemt tidshorisont men udtalte, at allerede på dette tidspunkt næste vil man kunne tilbyde spillerne i FCN udfordringer på et væsentligt højere niveau (hvad der så menes med det). Hjulmad udtaler, at man vil forsøge at nærme sig de store drenge i Superligaen (velsagtens FCK, BIF og måske FCM).
Der blev ikke nævnt noget om import af spillere fra Right to Dream akademiet. AKP udtaler: "Det bliver det mest spændende sted at være som talent i Danmark, i Skandinavien og i måske hele Europa om nogle år."
Det ligner at man satser endnu mere på talenter i fremtiden, men talentudvikling på et højere niveau. Det ligner ikke umiddelbart at der skal investeres i dyre spillere, men udvikles spillere. Hjulmand talte meget om og understregede at klubben skulle vokse indefra og ud. Altså at man skulle udvikle sig til succes - ikke købe sig til den.
Investeringer
Tom Vernon udtaler at man vil investere klubben. Det klareste mål er at give de unge spillere den bedst mulige udvikling på akademiet. Lykkes det, vil resultaterne også vise sig. - Vi garanterer, vi vil se store fremgange for de spillere, der er på akademiet. Det bliver førsteklasses faciliteter for spillerne, men der er ikke noget noget tidsberammet mål overordnet for klubben. Det ligner altså at succes´en primært skal komme fra udvikling af akademiet.
Forløbet frem til salget
Hjulmand har i minimum et par måneder været involveret i Right to Dream projektet. AKP nævnte kun forhandlinger inden for de seneste 14 dage. Right to Dream har i knapt et år analyseret og fulgt et to-cifret antal klubber i Norden. Før dette har man analyseret 22 forskellige ligaer. Tom Vernon fortæller at FCN´s akademi er en meget væsentlig årsag til overtagelsen.
EDIT
AKP har udtalt til BT at beløbet er tættere på 100 mio. end 50. Til DR udtaler han at forhandlingerne kun har stået på i 14 dage. Det var Hjulmand der tog kontakt til AKP på vegne af investrogruppen.