Redigeretfre 18. dec 2015
Jeg spekulerer hvad der kommer til at ske med FCN og venter spændt på udmeldinger. Lige pt. ligger det meste stille i FCN og overtagelsen sker officielt først pr. 01.01.16 - så det kan være, at vi kommer til at vente længe.
Det er ingen hemmelighed, at en væsentlig årsag til at Hjulmand forlod klubben var uenigheder med AKP. Han var skeptisk overfor hvad truppen i 13/14 kunne opnå. Mit indtryk er, at han ønskede yderligere investeringer i truppen, modsat AKP der mente at man kunne nøjes med det hold der var (min tolkning).
Bedømt på udmeldingerne fra pressemødet, er der ikke langt op til større investeringer i truppen. Det blev flere gange understreget, at klubben skulle vokse indefra og ud og, at man med tiden ultimativt skulle spille med et 100% egenudviklet hold. Altså, at investeringer primært vil foregå i talentafdelingen.
Right to Dream akademiet har udtalt sig temmelig overbevist om, at rigtig mange spillere fra akademiet skulle have chancen i FCN. Der er rigtig stor kvalitet på akademiet der på deres europaturneringer har ryddet stort set alt og slået ungdomshold fra f.eks. Paris Saint German, Real Madrid, Manchester United. I 2015 var Right to Dream U-15 og U-18 på europaturné hvor de spillede mod store europæiske klubber som ovennævnte og ikke tabte en eneste ud af 42 kampe.
Siden 2007 har akademiet produceret ca. 20 spillere der nu spiller professionelt i Europa. Akademiet har ca. 30 spillere indskrevet på universiteter i UK og USA. Akademiet har hvert eneste år siden 2008 vundet afrikanske mesterskab og dermed også hvert år deltaget i verdensmesterskabet for ungdomsklubhold. Der er 16 hold der deltager i mesterskaber og Right to Dream har opnået 5 top-8 placeringer med bronze som bedste resultat. Der er ingen tvivl om, at Right to Dream Akademiet i kvalitet langt, langt overgår FCN hvor samtlige FCN U-hold formentlig ville blive tæsket ud af banen i en direkte konfrontation.
Alligevl er Right to Dram akademiet på et enkelt og meget væsentlgt punkt en total fiasko. Næsten ingen spillere er slået igennem i voksentilværelsen. De eneste større spillere jeg har kendskab til er WARIS MAJEED Fc Lorient (værdi 35 mio - 20 landskampe for Ghane), samt et par spillere der er skiftet til Manchester City U-21. Jeg gætter på at FCN bl.a. skal fungere som en mellemstation for talentfulde spillere i overgangen fra U-spillere til seniorspillere.
Jeg tvivler dog på at FCN´s akademi i samarbejde med Bagsværd Kostskole er parat til at modtage et større antal spillere allerede nu - men måske et antal fra sommeren 2016. Man kunne også forestille sig, at nogle stykker fra akademiet - i konkurrence med FCN´s U-19 hold - ville kunne rykke op i Superligatruppen. Måske allerede fra januar? Altså en to-sidig fødekæde dels FCN´s egen ungdomsafdeling, dels Right to Dream akademiet.
Right to Dream har hvert 2. år en udvælgelsesprocedure hvor 30.000 spillere deltager, men kun 15 bliver udvalgt. Jeg gætter på at noget lign. - i mindre målestok - også skal til at ske i FCN. Altså en væsentlig styrket talentmasse i FCN. Derudover gætter jeg på overførsel at noget personel fra Right to Dream til FCN. Jeg gætter på en del Right to Dream træningslejre i Farum (og måske omvendt) samt deltaglese i samme turneringer (måske med mix-hold).
Den største del af planen med overtagelsen af FCN tror jeg, er at gøre FCN´s akademi til et akademi af samme kvalitet og størrelse som Right to Dream. Dernæst at bruge Superligaholdet som en platform til at de unge spillere kan udvikle sig til seniorspillere. Med i dette ligger formentlig at man ønsker et FCN superligahold på et højere niveau, som spiller europæisk hvert år og, dermed kan tilbyde bedre muligheder for talentudviklingen og dermed også holde på spillere på et højere niveau længere tid. Altså skal FCN på sigt gøres til et konstant top-3/4 hold i Superligaen.
Superligatruppen er allerede blevet styrket med Emre Mor. Formentlig kommer der to-tre spillere yderligere fra Right To Drem akademiet - medmindre man opretter et særligt U-20 hold - bl.a. med deltagelse i Via Reggio Cup.
Det vil formentlig også betyde farvel til nogle af de nuværende spillere fra Superligatruppen. Stort set alle marginalspillere og spillere tæt på kontraktudløb ville være i fare her - f.eks. Vervoort, Mtiliga, Mouritsen, Arnarsson, Ritter, Thycosen, Vingaard etc.
Jeg tror ikke, at FCN vil gå efter en top-position allerede i denne sæson - og måske heller ikke i næste, hvor målsætningen dog nok vil blive ændret fra top-6 til top-4. Mit bud er, at man udover førnævnte, måske vil forstærke truppen med 1-3 erfarne nøglespillere som de unge spillere skal kunne læne sig op ad. Her kunne man gætte på spillere som Niki Zimling el. AC der sidder på bænken i Chievo og, under Hjulmand nærmest var "teachers pet".
Store ændringer på vej - spørgsmålet er bare i hvilket tempo man vil tage dem. Laver man et klinisk snit allerede fra januar og bygger det op derfra el. vælger man at fortsætte stort set uændret et halvt års tid endnu og gøre alting parat til at de store omvæltninger kommer fra august?
EDIT: CV udtaler i dag at man har de næste 6 mdr. til at sørge for det helt rigtige træner set-up - herunder assistentræner og A+ træner. Det kunne indikere at de store omvæltninger først sker fra sommer - el. løbende henover forårssæsonen.