Rudi Dalsgaard skriver i dag i Frederiksborg Amts Avis under overskriften "Olafur en parentes i FCN flg. artikel:
Superligaerfaringen væltede ud af FC Nordsjælland, i den tid Ólafur Kristjánsson nåede at være cheftræner, og lige som holdet var ved at finde fodfæste, blev han så fyret for at give plads til manden, han i sin tid afløste - Kasper Hjulmand. Skæbnen har været hård ved den islandske træner, der gik fra at råde over profiler som Uffe Bech, Anders Christiansen, Mario Ticinovic og Kasper Lorentzen i sommeren 2014 til at skulle give en stribe unge spillere tillid, spilletid og skaffe point. Man kan roligt sige at arbejdsforholdene skiftede ét transfervindue af gangen, og i efteråret stillede FC Nordsjælland yngre og yngre op.
Men missionen er på mange måder gået godt, for selv om resultaterne kunne have været bedre, så lykkedes det Ólafur Kristjánsson at holde fast i FC Nordsjællands spillestil og samtidig kombinere det med sine egne visioner og pres- og omstillingsspil. En midterplacering efter dette efterår, hvor der samtidig var muligheder for at avancere, er på ingen måde en katastrofe. Man kunne sagtens forestille sig, at han gjorde klar til at lægge de sidste brikker i januar måneds transfervindue for at få holdet, som han ville have det. Det må han nu gøre et andet
sted, og selv om han på mange måder lykkedes med det, han skulle i FC Nordsjælland,
så er det svært at se, hvordan hans status i fremtiden kan opfattes som andet end en parantes i klubbens historie
Superligaerfaringen væltede ud af FC Nordsjælland, i den tid Ólafur Kristjánsson nåede at være cheftræner, og lige som holdet var ved at finde fodfæste, blev han så fyret for at give plads til manden, han i sin tid afløste - Kasper Hjulmand. Skæbnen har været hård ved den islandske træner, der gik fra at råde over profiler som Uffe Bech, Anders Christiansen, Mario Ticinovic og Kasper Lorentzen i sommeren 2014 til at skulle give en stribe unge spillere tillid, spilletid og skaffe point. Man kan roligt sige at arbejdsforholdene skiftede ét transfervindue af gangen, og i efteråret stillede FC Nordsjælland yngre og yngre op.
Men missionen er på mange måder gået godt, for selv om resultaterne kunne have været bedre, så lykkedes det Ólafur Kristjánsson at holde fast i FC Nordsjællands spillestil og samtidig kombinere det med sine egne visioner og pres- og omstillingsspil. En midterplacering efter dette efterår, hvor der samtidig var muligheder for at avancere, er på ingen måde en katastrofe. Man kunne sagtens forestille sig, at han gjorde klar til at lægge de sidste brikker i januar måneds transfervindue for at få holdet, som han ville have det. Det må han nu gøre et andet
sted, og selv om han på mange måder lykkedes med det, han skulle i FC Nordsjælland,
så er det svært at se, hvordan hans status i fremtiden kan opfattes som andet end en parantes i klubbens historie