Snak

Mere indhold efter annoncen
Øv med karlsson hvis han ryger, en rigtig god spille i mine øjne når han ikke er skadet. Adam ørn gør ikke så meget, må da så formode der kommer en ekstra spiller til højre backen. Har du andet at informere om i forhold til nye spillere?
Jeg er godt nok overrasket over Karlsson. Jeg opfatter ham som en lidt skrøbelig personlighed der har brug for tillid for at kunne præstere på topniveau - det niveau vi så i marts sidste år. Jeg regnede med, at Hjulmand var den helt rigtige til dette. Vil ærgre mig hvis jeg tager fejl.

Hjulmand blier iøvrigt interviewet på sn.dk i går - baggrunden for artiklen her på bold .dk om "balance i truppen". Jeg synes interviewet på sn.dk giver et lidt mere nuanceret billede:

nu venter der Hjulmand en opgave med at få sammensat en spillertrup med den rette balance mellem talent og erfaring.
Det siger den tilbagevendte træner i forbindelse med holdets første træning i 2016.
- Det er selvfølgelig noget, jeg tænker over. Vi har en sportslig og en forretningsmæssig model, der bygger på talentudvikling, og man kan sige, at der er masser af talent og potentiale i de her gutter.
- Men selvfølgelig vinder talent alene sjældent særlig mange kampe. Der skal være balance i truppen, og den balance skal vi have fundet, siger Hjulmand.
Han erkender, at der er brug for erfaring for at kunne fungere som hold.
- Balancen mellem ungdom og erfaring betyder meget, men jeg ser ikke erfaring som værende alder.
- Modenhed og karakter er vigtigt, og det er vigtigt, at vi har fire-fem spillere i truppen, som man kan binde sine idéer op på, og som driver vores identitet frem. Så det kigger vi selvfølgelig enormt meget på, siger han.
Derfor er der også lagt op til forandringer i Nordsjælland. Ikke blot i det forestående transfervindue, men hele vejen frem mod næste sæson.
- Der kommer helt sikkert til at ske noget i januar, hvor vi er ved at forme hele truppen og organisationen. Men det er heller ikke sådan, at vi kommer på plads til februar. Jeg tror, at vi skal et halvt år frem i tiden, før vi får fundet den rigtige balance.
- Jeg har en klar vision om, hvad vi skal. Den retning har jeg i hovedet, og derfor glæder jeg mig til arbejdet i klubben hver eneste dag. Tankerne og visionen er der, og nu skal vi se, om vi også kan eksekvere det, siger træneren.


Altså lidt justeringer på holdet her i transfervinduet, og en endelig justering af holdet i næste transfervindue. Så skal der være 4-5 erfarne spillere på holdet. Pt. kunne dette være Mtiliga, Vingaard, "Toby". Måske kan spillere som David Jensen, Gregor, Maxsø også falde ind under denne kategori - men jeg tvivler. Det ligner altså minimum 1 og måske 2 erfarne spillere man vil forsøge at hente ind.

Hvis det er korrekt, at man har det som en del af strategien at købe tidligere spillere tilbage igen, så kunne jeg iøvrigt godt drømme om AC tilbage på den defensive midt.
Hjulmand er allerede ved at sætte sit aftryk i klubben.

De to ghanesere er spændende spillere, og man kommer ikke på Manchester Citys akademi uden at kunne noget. Lur mig om ihvertfald én af dem ikke kan spille sig i truppen.

Det kommer næppe som nogen overraskelse at Hjulmand vil have en bedre spiller end Adam Ørn på højre back, givet at Ramon skal spille centralt. Med Karlsson er det en lidt anden fornemmelse. Hvis man skal være meget grov, kan man argumentere for, at han reelt ikke har rykket sig, og er præcis den samme spiller, som da han kom til klubben. Potentialet er vi enige om, det stråler jo ud af knægten. Det samme kan man desværre ikke sige om spilintelligens og holdning.
Remmer fra FCK ønsker spilletid, og en lejeaftale kan være i kortene.
Den er vist oplagt, han er en løbestærk højre-back, og såfremt Adam Ørn er fortid, bør vi klart kigge nærmere på ham.
Søren Christensen med til træning idag, ved godt det nok kun er for at holde sig i form, og han er uden kontrakt, men for Søren ;) hvor ville han pynte på vores hold igen!!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
men hvem skal lave jeres mål i foråret hvis John og Bruninho som ventet forlader jer, uden deres mål havde i kun hentet 9 point i efteråret, er truppen god nok til at andre kan tage over eller skal der hentes udefra, den rasterende trup uden de 2 har kun bidraget med 7 mål, ved godt at TM er kommet ind men er der nok mål i ham ??
“Before you diagnose yourself with depression or low self-esteem, first make sure that you are not, in fact, just surrounded by assholes.” ― William Gibson 12-8
Hvem skal lave målene.... tja... Ingvartsen tager forhåbentlig endnu et skridt op, og kan levere nogle stykker. Så kan man håbe på vores ghanesiske prøvespillere bliver hængende, og den ene i konkurrence om en angriberplads.
Ingen hemmelighed at vores kanter skal lave flere mål, og det arbejdes der hårdt på. Forhåbentlig kan Toby bidrage med noget rutine og Emre Mor med et friskt pust.
Jeg er helt OK med af Moberg skal væk. I den periode han har været i FCN er det reelt set kun blevet til nogle få gode kampe. Jeg synes der har været for mange anonyme kampe fra hans side og han har fået chancen men ikke grebet den. Lønningsmæssigt skulle han også ligge i den høje ende så på den front kan de også spare nogle kroner.

Hvem der skal score målene er rigtig nok et godt spørgsmål. Måske de nye ejere tryller en målscorer frem. Vi får at se hvad de har i posen.

AC er et friskt bud som hjemvendt spiller. Han skal være mere end velkommen.
Hjulmand giver et spændende interview i Frederiksborg Amts Avis i dag, hvor han kommer lidt mere ind på hvad der skal ske med holdet i den næste stykke tid.

Den korte version er, at man ikke kommer til at se nogen store ændringer lige her og nu. Men over tid bliver de tydelige. Grundtankerne om FCN-stilen ligger dog fast.
-Der kommer til at gå noget tid. Vi vil gerne vise, hvad det er, vi gør, og vi kommer til at arbejde med spillet, som får ændret nogle nuancer. Det kan også være nogle andre typer på holdet.
Der vil stadig være et ungt udtryk på holdet, og vi vil stadig gøre alt, hvad vi kan, for at vi bestemmer så meget som muligt i kampene, siger Kasper Hjulmand, der også vil prøve at bruge noget af det, der blev bygget i tiden under Ólafur Kristjánsson.
-Det er slet ikke »riv ned og start forfra«. Der er masser af potentiale, og der har været masser af kampe i efteråret, hvor det har været på vippen og tegninger til noget, der kan blive bedre.
Så der er noget at bygge på, og Ólafur har gjort et godt stykke arbejde ud fra de forudsætninger, han har haft.
-Der er noget råt potentiale og en tegning til noget rigtig spændende -både som hold og for enkelte spillere.
Vi vil gøre alt, hvad vi kan, her i januar for at få skabt en del af det, men vi kommer nok ikke derhen, hvor vi gerne vil være. Det er der forhåbentlig lidt mere balance i til sommer.

Intet spejlbillede i guldet
FC Nordsjælland tog i 2012 fusen på alle ved at vinde mesterskabet under netop Hjulmand, og det kunne derfor være nærliggende at tænke, at planen for dengang kan hives op af skuffen og genbruges. Men sådan bliver det ikke, fastslår Hjulmand.
-Det vil være svært at se fra dag ét -men om et år vil man kunne se en udvikling i spillet og måden, vi gør tingene på. Jeg har svært ved at forestille mig, at det bliver lige som mesterskabssæsonen, hvor vi havde boldsikre spillere overalt -og netop kunne holde fat i kuglen over alt på banen. Året efter satte vi jo mere tempo og andre typer ind, siger han.
-Så jeg laver ikke et spejlbillede af, da vi toppede sidst, for fodbold og truppen er hele tiden under udvikling.
Men vi skal have et aggressivt og hårdtarbejdende udtryk, hvor vi så også skal prøve at bestemme mest muligt i kampene.
Nærmere kommer vi det ikke. Hjulmand siger, han har nye tanker, idéer og visioner for både holdet og hele klubben. De vil langsomt blive rullet ud i den kommende tid, men hvad angår holdet og spillestilen er han varsom med at udtrykke sig definitivt. Belært af tidligere hvor han blev sat i bås som naiv og nærmest dumstædig.
-Det er så svært at sætte ord på, for det bliver misforstået.
I Danmark bliver det nogle gange sådan, at enten vil man have bolden, ellers vil man vinde. Men bare forskellen fra sæson 11/ 12 til 12/ 13, hvor vi vandt sølv, der fik vi nogle løbe-typer ind som Uffe Bech og Jens Stryger Larsen, der gik mere på målet. Så det kommer også an på de typer, man har, forklarer Hjulmand.
-Men overbevisningen om, at vi vil være dominante og proaktive -i både presspil og spil med bolden -at vi arbejder med lynhurtige overgange fra forsvar til angreb og omvendt, og at vi gerne vil have et aggressivt og dynamisk udtryk -alt det har ikke forandret sig.
-Da jeg var her sidst, arbejdede vi i akademiet meget med evnen til at presse hårdere og mere dynamisk mod bolden, og det er bestemt ikke kommet mindre i fokus for mig, efter jeg har været i Tyskland. Det næste er så typerne, for har man ikke presspillere i forreste linie, så bliver man nødt til at lægge presset lidt anderledes.
Hvordan går vores trekant på midten op? Kan vi spille andre formationer? Det skal vi kigge lidt mere på til februar.


CV udtaler sig til BT om Emre Mor:

»Talent er mange ting. Men isoleret til det tekniske og det fysiske ligger han helt i top i forhold til, hvad jeg nogensinde har set. Helt i top.
Jeg har svært ved at bevare pessimismen her i det nye år selvom både
Bruninho og John ser ud til at være fortid.

Der er kommet en investor der tror på projektet for ellers smider man
vel ikke 100+ millioner, vi har fået Hjulmand tilbage som ret beset
må antages at have fået noget med i kufferten fra sin tid i Tyskland
så vi ikke kun skal se på tiki taka bold som han stod for sidst han var
træner i FCN.

Man har hentet Tobias Mikkelsen tilbage som i mine øjne er en mere end
1-1 erstatning for John der vel ikke har præsteret som man kunne forvente
i mere end 20-25% af kampene. Vi har Emre Mor som er et talent langt ud
over det sædvanlige og som jeg er sikker på vil få rigtig megen gavn af
Hjulmands måde at håndtere sine spillere på. Spørgsmålet er bare om han
stadig er i klubben når vinduet lukker her i Januar.

I er efter Karlsson som nogle ikke mener har indfriet det han lovede, jeg
vil vende den om og tror han kan blive en af vores største profiler i
foråret hvis Hjulmand finder nøglen til at nurse ham og bruge ham rigtigt.

Vi blev mestre i 2012 uden at have en egentlig angriber på holdet, hvorfor
skulle vi ikke kunne præstere her i foråret selv uden Bruninho ? Ingvartsen
tror jeg er tæt på et gennembrud om end han er en anden type end Bruninho
men jeg ser Ingvartsen passe væsentlig bedre ind i Hjulmands fodbold
filosofi så også her vender jeg tommelen opad.

Og så har vi indtil videre kun fået 2 spillere fra RTD´s akademi hvoraf
jeg har hørt meget positivt om Collins Tanor der skulle minde lidt om Adu
bare bedre !!

På med ja-hatten, det bliver igen sjovt at være FCN fan.
Annonce