Snak

Mere indhold efter annoncen
@ Mester-Jones

Det var meget tæt på, at du ramte rigtigt med dit bud på start-11´eren. Jeg er ikke helt enig i dine betragtninger om Nordstrand. Jeg synes, at han gør det godt som assistmager. Han få lagt rigtig mange gode afleveringer omkring feltet og bidrager godt på denne måde. Til at score mål er det dog rigtigt, at han er helt væk. Måske skulle man prøve ham som offensiv midt?

Mjaeh, jeg må vist erkende, at FCK lignede et væsentligt bedre hold. Mand mod mand virkede FCK bedre. Samtidig en meget solid FCK defensiv, mens offensiven ikke virkede oppe i gear - udover Nicolai Jørgensen.

FCN´s udgangspunkt var dog også temmelig defensivt med 3 mand i det lille felt og 5 mand i bagkæden, hvis man tæller wingbacks med. FCN´s offensiv som jeg ellers har haft store forhåbninger til - særligt Bech og John - fik ikke udrettet meget og blev neutraliseret af FCK´s defensiv. Når John matches på farten bidrager han stort set ikke. Aabech gjorde en forskel da han kom ind. Han er imponerende boldfast (som den eneste på holdet).

De største svagheder, som jeg også havde forventet inden kampen, blev højrebacken (Ticinovic) og så Runjes fejl i midterforsvaret (omend han endnu en gang var god i hovedspillet). Der bør altså komme erstatninger her. Ja, og så er der den på 4. år manglende angriber...

Maxsø gjorde det øvrigt godt som fremskudt midterforsvarer, en lidt overraskende opstilling jeg ikke lige havde set komme. Når det nu ikke gik værre end det gjorde, tror jeg meget det havde med at gøre, at man havde 3 store folk i det lille felt. I en defensiv opstilling på udebane virkede det bedre end med AC på samme position, da Maxsø samtidig er mere defensiv.

FCN´s målsætning er, at kvalificere sit til europæisk fodbold hvert år og gruppespil hvert andet år. Jeg synes ikke at det ligner, at den nuværende trup har kvaliteter hertil. Der skal en ægte højreback ind, en rutineret midtstopper og en ægte angriber ind før man kan begynde at gøre sig forhåbninger om top-4. Jeg har ellers været afgjort tilhænger af AKP´s filosofi om egenudvikling af spillere. Jeg må da også indrømme at man har investeret i "navne" såsom John og Vingaard, men ser man på konkurrencen ligner det altså at der skal mere til. Jeg havde håbet på Helenius i angrebet og den tidligere AaB´er Lasse Nielsen i forsvaret. FCN har en sund økonomi og får forretningen til at løbe rundt og forsøger ikke at investere sig til succes, men snarere at udvikle sig til succes. Lige pt. Er det dog ikke nok. Tilskuerne bliver væk, folk tror ikke på holdet og snart begynder sponsorer formentlig også at sive hvis der ikke kommer lidt mere kvalitet i holdet.

Det er måske tidligt at male fanden på væggen og jeg tror da også, at FCN kan sikre en plads lige uden for toppen (FCK, AaB, BIF, FCM) i konkurrence med EFB og RFC. Samtidig er der også meget talent på holdet (Gregor, Maxsø, AC, Bech, Jensen) der formentlig vokser i løbet af året og dermed styrker holdet. Der er dog ikke tilstrækkelig kvalitet til top-4 medmindre et af de øvrige hold fejler og alt pludselig kører for FCN. Det vil dog være at satse på tilfældigheder, hvilket er for usikkert og tilfældigheder kan også gå den anden vej.

Strategien for FCN var egentlig fornuftig nok lige indtil FCK meldte ud at de ville investere voldsomt, at BIF fik et 3-cifret mio. Beløb, at en rigmand kom forbi FCM og AaB fik en aktiemission i omegnen af 75 mio. Nu ligner det desværre, at der må investeres for at holde sig i toppen.
Nordstrand på en offensiv midt? Det ville jeg da nødig se. Hans førsteberøringer får han under kontrol 1/10 gange, og så synes jeg ikke ligefrem hans afleveringer sidder i skabet. I går bliver han ligeledes skiftet ind og bidrager ikke med særlig noget som helst. Lige til netop den position har vi jo i hvert fald også nogle af vores bedste spillere i form af Vingaard og Søren C. Det var såmænd også rigtig godt at se Søren C tilbage på holdet, og vi får virkelig brug for ham. En aggressiv og pasningssikker spiller, er lige hvad vi har mangler. Han fighter virkelig og giver sig virkelig for holdet, omend han var rigtig tæt på at få sit andet gule kort i går.

Jeg er virkelig ærgerlig over at vi halter så meget efter FCK. Vi skaber absolut ingenting og FCK har heller ingen som helst problemer ved at spille eller for den dags skyld løbe igennem vores forsvar. Bagkæden er passiv og angriber ikke nok. De står simpelthen alt for dybt (og da også grunden til at FCK scorer til 2-0). Der mangler virkelig en styrmand og en CB der kan få styr på og gå forrest. Runje og Gregor kan simpelthen ikke leve op til denne rolle. Ligeledes kan absolut ingen af de to spille fodbold, og laver sådan set ikke afleveringer til andre end de to backs, hinanden og den defensive midt. Hvor bliver de lange skrå skift af til kanterne, som vi så så mange af da vi havde Okore og Bjelland. Vores spil er simpelthen for forudsigeligt, for modstanderen ved, at vi ikke kan skabe noget gennem vores centerbacks. Der mangler nogle lange skifte, som kan trække modstanderen ud og give plads. Og plads får vi simpelthen ikke, hvis vores to centerbacks blot spiller ping-pong med hinanden.

Maxsø i centerforsvaret! Han fungerede egentlig rigtig godt inde på den defensive midt. Jeg så rigtig gerne ham og Runje (indtil vi finder en erstatning) nede i centerforsvaret. Om det er Runje eller Gregor er egentlig er for mig pip som pap. De er begge utrolig svage i pasningsspillet og i det hele taget for usikre defensivt. Jeg ville dog vælge Runje af den ene grund at han er langt mere hovedsstødsstærk end Gregor. Maxsø vil jeg dog til en hver tid foretrække blandt de tre. Han er langt mere pasningssikker, han tør lave skift og så er han MEGET mere stærk fysisk og i hovedsspillet end de to andre. Jeg oplever konstant at det er ham som clearer på de lange bolde fra modstanderen men også ved de defensive dødbolde. Han er imponerende og lige p.t. vores bedste centerback.

Offensiven er ligeledes heller ikke special farlig og formårer ikke at skabe noget de gange de egentlig får chancen. John ser ligesom sidste år meget usikker ud. Jeg har hørt fra nogle inde i klubben, at han skulle være utilfreds med at vi ikke spiller med europærisk og gerne vil væk fra klubben. Så sælg ham forfanden for et fint millionbeløb og hent en spiller ind som vil spille fodbold. John laver nogle fremstød i ny og næ, men hele kampen igår og da også i sidste sæson lignede han en spiller som ikke havde lyst. Han er opgivende, og tager ikke nok dybe løb. Og at hjælpe lidt til denfensivt er da ikke noget han har i sinde at gøre - selvom vi har brug for lidt hjælp, og især når Mtiliga også er så offensiv. Der skal støttes op om den venstreside defensivt!! Bech derimod er meget imponerende og prøver virkelig. Hans lave tyngdepunkt er vildt fedt at se på, og han er tæt på at skabe rigtig meget. Hans medspillere er bare ikke skarpe nok.

Der skal en ny angriber ind og en fin mand kunne være Dalgaard, men det ligner han gerne vil til udlandet. Han skal være stor og stærk (staturmæssigt som Joe Sise vi jo aldrig har set i kamp). Der er brug for nogle store mænd inde i boksen, for et er tydeligt vi ikke har kvaliteten til at spille os igennem modstanderen i kamp efter kamp som i 11/12 og delvist 12/13.

.. og en højreback!! Mario skal være kant, for han halter virkelig langt mere defensivt end Stryger gjorde, og det er ikke just positivt. Så vil jeg i hvert fald hellere se Gunde der gjorde en fin figur på den position, da han var på holdet sidst. Da i hvert fald langt bedre end vores gode kroat, som bør få flere chancer i offensiven, hvor han virkelig sprudler. Han fighter og tager virkelig mange offensive løb - modsat John!! Fightere er nemlig noget vi ikke har nok af på holdet. Man savner godt nok Morten Karlsen!!
The Hammers og Wild Tigers COYI
Runje rygtes til Paok i Grækenland.
Er det godt eller skidt.
Hvor har du hørt rygtet henne? Det er i hvert fald gået min næse forbi ;)
Spillerens agent på fb. Thinkball.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Igen en svært underholdende kamp på Farum Park med 3-2 til FCN. Onside kalder det sæsonens bedste kamp - så må vi bare håbe, at der snart kommer lidt flere tilskuere. 3.146 er sgu ikke mange.

Offensiven så rigtig fin ud med Bech (der flere steder nævnes som et emne til landsholdet) Søren C., John og Vingaard - omend Vingaard stadig ikke er på FCK-niveau endnu. Lindberg viste endnu en gang ikke klassen - mon ikke Aabech får chancen fra start næste gang? På defensiv midt havde AC ikke en af sine bedste dage.

Forsvaret gjorde det bedre end sidst, omend det ikke var prangende. Mtiliga var god, Runje og Gregor OK, Ticinovic er for usikker på højrebacken. Generelt så holdet ikke lige så usikkert ud på standardsituationer som sidste år og, der var endnu en gang en forbedring at spore her. David Jensen var forrygende i målet og med nogle geniale lange udspark.

Lorentzen var tilbage på bænken og klar til at spille. Det var meget tæt på det stærkeste hold man kunne stille. Kun Sise og Petry var ude. Det var da også flot spil, men stadig finder jeg at der mangler en højre back, en erfaren midtstopper og en targetman. Ifølge BT skulle to nye spillere ankomme til klubben i denne uge. Træner Olafur har været ude og sige at det især er på den centrale midt FCN har behov for at forstærke sig. Med AC, Petry, Isah og evt. Lorentzen og Vingaard til denne plads er jeg ikke enig i, at det er her udfordringen ligger.

Et forandret hold i en 4-1-4-1, med mindre fokus på boldbesiddelse (EFB havde 54%) og med hurtigere mere direkte spil frem ad banen. Ja - og så ligger vi nr. 3 med flere point efter 3 runder end efter 9 runder i sidste sæson - endda med Bech som superligatopscorer. Og så var det bare en vildt underholdende kamp i høj kvalitet.

Min favoritopstilling til næste gang:

Jensen

Gundelach, Gregor, Runje, Mtiliga

AC

Bech, Christensen, Marcondes, John

Aabech
Runje rygtes til Paok i Grækenland.
Er det godt eller skidt.


Det er sådan lidt en velbevaret hemmelighed at Runje e en af de stærkeste på låget i Superligaen. Han har faktisk også en ret god teknik. desværre laver han stort set altid 1-3 fejl på kampafgørende niveau i hver kamp - og jeg er lidt træt af at vente på, at han holde op hermed. På den anden side altenativerne mangler erfaring og rutine, men det ville formentlig så betyde, at der ville blive indkøbt en rutineret forsvarer. Denne vil dog først skulle spilles ind i FCN spillestilen

Fik man f.eks, en Krøldrup i stedet ville det være fint,
Jenner

Jeg er helt enig i at Aabech skal spilles fra start, for Lindberg gør godt nok ikke meget rigtigt.
Angående den centrale midtbane trio om den så består af AC, Vingaard og Søren C eller AC, Marcones og Søren C, så mener jeg simpelthen den bliver for offensivt indstillet. AC er blevet bedre til ikke at tage alt for mange dybe løb, men jeg synes at der var masser af eksempler på at hullet mellem vores midtbane og forsvar blev alt for stort mod både FCV og Esbjerg, og begge hold udnyttede det. Evt. kunne Maxsø, som jeg synes gjorde det godt mod FCK, få nogle flere kampe på den position, eller også kunne det være spændende at få Issah i kamp for alvor.
@ Supergunner

Eneste problem med Aabech i front er den manglende speed og kondition oveni. Derfor kan jeg godt forstå hvis han først kommer ind til sidst med mere fysik og boldfasthed. Medmindre da, at man på skift lader den offensive midt skyde frem i presspillet og hiver Aabech tilbage.

Issah tror jeg desværre ikke kommer særlig meget i spil - han har kontraktudløb til januar og man begynder vel ikke at satse på ham efter 2½ år, medmindre man er tvunget til det.

Jeg er enig med dig i at midtbanen kan blive lidt for offensiv, men er det ikke konsekvensen af at have lagt systemet om til 4-1-4-1? Jeg går ud fra at AC skal være den defensive midt, alternativet er vel primært Petry. AC gjorde det ikke godt sidst og vil helst længere frem, men mon ikke han er udset til den foretrukne spiller på denne post. Du har dog en pointe i Maxsø - som i Parken, men det er vel mest en løsning på udebane mod hold som f.eks. FCK. Olafur kaldte det dog en nødløsning med Maxsø, så gætter på at det ikke er noget vi kommer til at se fremover. Olafur udtalte i samme ombæring at det primært er til midtbanen der skal købes ind - og det er måske til netop denne position. En William Kvist kommer vi desværre nok ikke til at se :-) men i stedet nok snarere en ung spiller der med tiden kan gå ind på pladsen.
FC Nordsjælland har sikret sig den 18-årige islandske højreback Adam Örn Arnarson, der senest har spillet i NEC Nijmegen. Før det spillede han i Breidablik under Olafur Kristjanson. Her nåede han at spille et par enkelte førstholdskampe som 16-årig.

Ja, ja - FCN køber ikke navne, men udvikler navne. Man kan ikke ligefrem påstå at pengene efter de to sidste års overskud på i alt 91 mio. efter skat + salg af Martin Hansen og Stryger i dette transfervindue, er noget der brænder i lommen på AKP.

Det er jo ikke ligefrem et navn man har fundet her, men en spiller til fremtiden i stedet. Det er stort set umuligt at finde noget om ham ,udover at han har spillet fast for Islands U-17 og U-19 hold. Han blev solgt til Nijmegen for to år siden, spillede et år på U-19 holdet og blev sidste år rykket op i 1. holds truppen uden dog at have spillet en eneste gang, han har dog vist spillet nogle kampe for Nijmegens U-21 hold. Han har fået sin kontrakt ophævet i forbindelse med Nijmegens nedrykning og kommer altså på en fri transfer.

Jeg må indrømme, at jeg havde håbet på noget mere - men klubben tror så åbenbart på, at man er tilstrækkelig besat med Ticinovic og Gundelach på højrebacken. Ticinovic er dog virkelig svag defensivt og Gundelach har kontraktudløb til januar...

Så må man bare håbe, at han kan blive en fremtidig profil. Overgangen til FCN spillestilen skulle dog ikke være så stor når han har trænet under Olafur i Breidablik ind til for et par år siden.

Man kunne så håbe at man fik Lasse Nielsen med fra Nijmegen til det centrale forsvar. Han har ligeledes mulighed for at få sin kontrakt ophævet som følge af Nijmegens nedrykning, men foretrække vist at fortsætte i Europa.
Annonce