Snak

Mere indhold efter annoncen
Spændende NextGen turnering i gang med FCN U19/RTD. Andre hold tæller også Ajax, Spurs, PSV, FC Barcelona m.fl.

Første kamp med en sejr over Ajax Cape Town med 2 kasser af Jakob Johansson.

Kan følges på Twitter: https://twitter.com/nextgen_series_
Og på deres live stream: https://mycujoo.tv/embedhl/189?id=1061

Markus Bay og Kasper Dolberg er med for Ajax.
Fin fight af drengene idag, men der er intet at stille op mod FCK i Parken. Der kommer godtnok til at gå noget tid før vi kan høste frugterne. Potentialet er der, men der mangler rutine og frem for alt, fysik. Spændende at se truppen efter sommerferien.
Hvor er Parken dog en fed kulisse at spille I, synes vi gjorde hvad vi kunne med de midler der er til rådighed og hvor bliver Maxsø dog savnet efter sommerferien. Håber virkelig at det ikke udelukkende bliver nye talenter og RTD folk vi skal se på næste år, erfaring og råstyrke savnes.
NEJ til slutspil i SuperLigaen - det er en joke!!! Topplaceringerne skal ALTID afgøres via normal struktur.
OK - foråret er afskrevet. I stedet skal eksperimenteres og spillere skal ses an. Når der ikke er noget at vinde eller tabe er det vel OK. Alligevel skuffer det mig. Jeg troede egentlig at holdet var et sted hvor top-6 var rimelig sikker. Istedet står vi med et hold som fremadrettet kan være rimelig sikker på ikke at komme i nedrykningsfare, men vil overraske hvis det havner i top-6.

Næste år slutspil om topplaceringer ligger meget langt væk lige nu og det ligner snarere at det er nedrykningsspillet der er realistisk. Med afgang af spillere som Maxsø, Vingaard, John i næste vindue skal der altså noget tung kvalitet ind hvis holdet skal løfte sig. Ganske vist er der altid et nyt talent der stepper op, når en profil forsvinder - men alligevel.

FCK, FCM, BIF er vel selvskrevne til slutspillets 6 pladser. AaB er meget kraftig kandidat. Hvis SønderjyskE kan holde sammen på truppen velsagtens også en kandidat, mens FCN kan kæmpe med RFC, OB, EFB, AGF og måske VFF om den sidste plads. Der vil formentlig blive skruet lidt op for transferkassen blandt de nærmeste konkurrenter for at sikre sig pladsen, hvilket igen betyder stærkere konkurrenter mens FCN mister John, Vingaard, John.

Hjulmand har tidligere udtalt at fremme omkring vinterpausen skulle man gerne se hans tydelige aftryk på holdet som et hold der spiller væsentligt hurtigere, presser væsentligt mere, løber endnu mere (lyder det egentlig ikke som BIF´s nye træner). Inden da skulle et slutspil gerne nås.

Jeg har altid været imod frelsertyper og kæmpetransfers, men noget skal ske til sommer.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg tror vi skal passe på ikke at sætte baren for højt for hvad FCN kan og vil.

FCN har altid har en ide om at klubben skulle køres som en forretning, ihvertfald under AKP, og at man skulle sælge før man købte. Jeg tror ikke denne filosofi vil ændre sig meget under RTD, og jeg frygter lidt at man vil se rigtig mange RTD drenge på ungdomsholdene fremover.

Hvis man investerer en stor sum penge i noget så er det jo meget naturligt at man vil have et afkast og dette afkast skal vel komme fra salg af spillere, helst RTD spillere tror jeg.

Når man som FCN har en målsætning om at være et midterhold så vil man med den nye turneringsform, som jeg ikke tror meget på, det ene år spille om medaljer og det næste om nedrykning, og det må vi som supporterer bare acceptere, desværre.

Mht fremtiden ser jeg lidt lysere på det, da jeg synes at vi har set nogle dygtige unge spillere få deres debut i superligaen. Kan nævne Mads Pedersen og Marcondes som jo er fast mand på u landsholdene. Andreas Skovgaard som vel mere og mere ligner en fast mand i midterforsvaret. Markus Ingvartsen som er på vej tilbage fra en skade, ja han ser lidt rusten ud men vi ved alle hvad han kan. Christian Køhler som vel har taget alle med storm efter hans kanon debut mål og endnu bedre kamp mod FCK i parken. Emre Mor som godt nok har lidt problemer med sin attitude men hans talent kan vel ikke diskuteres.
Dette er fem nye spillere som alle ligner faste startere i næste års opstilling, og som ikke behøver en indkøringsperiode da de kender systemet fra ungdomsholdene. Hvilke andre hold kan fremvise det ?

Maxsø bliver et kæmpe tab da han igen og igen har vist sit kæmpe talent i superligaen. Vingård har spillet godt her i foråret men er han ikke i sit efterår ? Og som jeg ser det har vi en fuldgyldig afløser i unge Christian Køhler. Joshua John har det sidste års tid udtrykt ønske om at komme videre både verbalt og i sit spil, så det bliver i min optik ikke noget tab. Både Vingård og John må vel formodes at være de mest løntunge i truppen, og deres afgang vil give luft til nye spændene spillere, så lad os nu se hvad CV og Hjulmand kan komme op med i det kommende transfer vindue, man kan jo altid håbe på at de trækker en ny kanin op af hatten i stil med Bruninho.
@ FC4EVER

Udmeldingerne fra FCN hedder top-6 og gerne højere. Man vil i Europa så ofte det kan lade sig gøre. Som jeg opfatter det er top-6 den laveste barre der er sat fordi der vil komme udsving med så ung en trup og som følge af der kan ske store salg der vil influere på resultaterne.

Personligt tvivler jeg på slutspil top-6 næste sæson. Det ligner at RTD-spillerne skal bruge tid på at finde ind på holdet. Profiler forsvinder. De øvrige må formodes at opruste i jagten på top-6. Det er dog et langsigtet projekt i FCN og der er måske kalkuleret at man ikke når top 6 næste år.

Jeg tror også der er spændende spillere på vej - også fra U-19 holdet, men det er meget erfaring der forsvinder. Lige siden mesterskabssæsonen har jeg dog regnet med at bare lige et års mere erfaring vil betyde rigtig meget for truppen, men det er bare aldrig rigtig blevet indfriet. Men da kan da være at talenterne nu, er af en højere klasse.

Næste års formodede stærkeste start-11´er hedder vel:

Jensen

Ramon, Gregor, Skovgaard, Mtiliga

"TK", Lobotka

Mor, Marcondes, Mikkelsen

Ingvartsen

En start-11´er jeg egentlig tror rigtig meget på - ligesom du - men hvad sker der ved 3,4,5,6 skader i start-11´eren?
Hold nu kæft altså. At smide en 3-0 føring smager af miniput og ELENDIGT defensivt spil. Gregor er indblandet i 2 af målene, og skal altså ikke spille back. Han har ingen fart, og bliver spillet ude af position. Ungt hold mig i røven, det er simpelthen uacceptabelt. Med exit Maxsøe ser holdet meget skrøbeligt ud defensivt.
Mener at den skal kritiseres Hjulmand der tilsyneladende beordrer alle man hjem og forsvare ved 3-0 føringen, mens ingen kommer med frem på omstillinger. Presset i bund og med høje bolde ind i feltet mens man ikke satser på omstillinger kan det gå galt - og det gjorde det.
Det er helt væk. Hvorfor skal vi dog forsvare en komfortabel 3-0 føring hjem, og spille 3-5-2 lige pludselig?
Holdet trænger til en vitaminindsprøjtning i form af en general på midtbanen.
Annonce