@ Sule12
Det er ret sjovt når fodboldfans på et stadion står og råber platheder på stadion. I et debatforum forkommer det bare dumt.
Vi kan være enige om ingen af holdene ligefrem spillede som medaljetager. Jeg formoder, at du også kan være enig i, at FCN var det mindst ringe hold.
Nu er denne tråd primært for fans af FCN - omend andre fans er velkomne til at blande sig i debatten - og vi der dagligt følger FCN HAR bemærket at FCN ikke ligefrem leverer fodboldspil i mesterskabsklassen her i forårssæsonen. Som fans er vi selvfølgelig bekymrede. Der er lagt op til at der skal være en anderledes spillestil og et hold på et højere niveau og, at der skal ske en væsentlig forstærkning fra næste sæson.
Som fans der følger holdet tæt hæfter vi os selvfølgelig ved de forhold der kan pege i retning af at ovenstående er muligt. Vi kigger også meget på hvilke spillere der kan være med til at løfte holdet og hvem der ikke kan. Blandt FCN spillerne er der en lang række ubeskrevne spillere som vi selvfølgelig bruger mere tid på at vurdere, ligesom der kan være elementer i spillet som vi i vores debat kan fokusere på, som det for en udenforstående kan være svært at forstå, at vi kan hidse os op over. Som dedikeret AB-fan kan du velsagtens godt forstå, at man går op i detlajerne ved sit hold?
Vi har tidligere i tråden diskuteret den flade stemning. Der har aldrig rigtig været den store fodboldopbakning til FCN. Først var der Cirkus Brixtofte, med ulovlig støtte etc. derefter var FCN i mange år et bundhold i en region der ikke havde interesse for fodbold. Folk der kommer på stadion er - ligesom eksempelvis på Camp Nou - primært interesseret i at sidde og diskutere kampen frem for at stå og synge. De få stemningsskabere der er, blev yderligere decimeret for et par år siden da FCN af mærkelige årsager valgte at afbryde samarbejdet med fangruppen der herefter næsten kørte i sænk. De pauvre resultater på det seneste har ikke ligefrem trukket nye til. Jeg har dog stor respekt for de få der bliver ved og kæmper for stemning.
Jo, klubbens tidligere ejer AKP så en fidus i at slå Lyngby, AB og FCN sammen. Da de to øvrige klubber ikke ville være med, gik han solo - og vi kan jo efterfølgende kigge på om det var en god idé, ved at se på hvor klubberne er i dag.
FCN har iøvrigt ikke en sugardaddy. FCN er købt af en gruppe engelske investorer med Tom Vernon i spidsen for en pris på omkring 130 mio. Der var i klubben en rigtig god likviditet fra CHL og salg af Bech samt AC. Derefter har man solgt Bruninho og er i dag en af landets rigeste klubber. Der er ikke umiddelbart planer om at investorgruppen vil hælde nævneværdige beløb i FCN. Istedet satser man på talentudvikling gennem integration af de to akademier. RTD er i forvejen et af verdens allerbedste akademier.
Man håber på at denne niche, hvor det er meningen at vi skal se nogle meget store talenter, og en klub der kontinuerligt giver unge spillere chancen vil appellere til flere tilskuere.
Du har altså stukket hovedet ind i et nørdet dedikeret forum af FCN-fans som i høj grad diskuterer internt og fryder os over/græmmes ved ting der kan være svært for udenforstående at forstå.
Helt en cirkus-klub kan vi vel ikke være da FCN af flere gange har ønsket at slå klubberne sammen. Primus motor bag denne idé var jeres tidligere ejer - samme AKP som sjovt nok forsøgte sig med en fusion da han var i AB (og i øvrigt var med til at drive klubben i sænk). Derudover består store dele af FCNs forretning-, sponsor- og trænersetup af folk headhuntet fra AB, så et eller andet må I da se i os?
Hvis man nu er lidt kildekritisk på ovenstående så er det da lidt pudsigt at AKP som den eneste kørte AB ned, mens de øvrige så er en gevinst i FCN. Desuden er det temmelig sporadisk hvad der er af tidligere "headhuntede" AB-folk i FCN udover Kurlund som blev fyret i AB som cheftræner og i dag er U-17 træner i FCN.