Snak

Mere indhold efter annoncen
Medierne om Lyngby - FCN

Ekstrabladet skriver under overskriften "Åbenlyst Tyveri" om kampen:

en sejr, der kom hjem uden overvægt i noget som helst.


EB bedømmer Alex til "rigtig god", Lobotka og Maxsø til "god", Godsway, Ingvartsen, TK, Gregor til "tilfredsstillende", Assante, Ramon, Mathias Jensen til "mindre tilfredsstillende" og Lund til "dårlig".

Tipsbladet kalder Alex for banen bedste og skriver om "kampens detalje":

Det var ikke bare én detalje, der var i kampen. En samling af Runarssons redninger er kampens detalje. Han var virkelig varm i kampen.


BT skriver:

Trods et massivt spil- og chanceovertag formåede Lyngby dog ikke at slå kapital af kampen, som FC Nordsjælland vandt på Ingvartsens hovedstødsmål.


Indkast.dk skriver om kampen efter pausen:

På trods af føringen var Kasper Hjulmand ikke tilfreds med sit hold og forlangte mere løb fra sit hold. Spillet blev ikke meget bedre, men et mere viljestærkt Nordsjælland-hold fik dog slået lidt af Lyngbys spil i stykker, og med en fortsat stærk spillende Rúnarsson blev de tre point taget med hjem til Farum.


Den Lyngbybaserede lokalavis "Det grønne område" har sendt praktikanten og lokalpatrioten i byen og skriver om kampen:

Lyngby-spillerne var hurtigere på fødderne, hurtigere i tanke og flyttede sig meget mere end modstanderne, der var statister i Lyngbys kvikke kombinationsspil, der startede fra egen banehalvdel og skar sig igennem FC Nordsjællands forsvar, snart i venstre, snart i højre side. Og chancerne kom i en lind strøm.

samt

Og Nordsjællands muligheder? Der var ingen af betydning. Til gengæld havde de et formidabelt makkerpar i midterforsvaret i skikkelse af de garderhøje Pascal Gregor og Andreas Maxsø.


Frederiksborg Amts Avis bemærker, at det var en meget atypisk kamp hvor FCN i første halvleg var spillet ned under græsset for så at score på en standardsituation.

I nedtakten bemærkede David Nielsen (frit citeret efter hukommelsen).

FCN har ÉN spiller der er fuldstændig outstanding og mindst et niveau over alle andre spillere på banen. Det er Maxsø. Han rydder alt i hovedhøjde og derfor kunne vi lige så godt opgive at arbejde med høje indlæg som han bare ville have taget ud.


Jeg synes selv at man i høj grad så et erfarent, rutineret kynisk hold mod et ungt, talentfuldt og uerfarent hold.

FCN kunne let have fået en del større chancer, men i minimum 3 tilfælde hvor FCN var ved at få en friløber el. overtalssituation valgte Lyngby at sparke FCN ned, hvilket i to tilfælde gav gult kort (men burde have givet 3). Man skal dertil medregne Godsways dybdeløb der dog ikke gav mål.

Det lignede for mig af FCN stillede mere kompakt op og stod mere tæt - og dermed også smalt - på banen. Det gav en del plads på kanterne til Lyngby hvor indlæggene heldigvis blev afvist for det meste.

De mest positive ting fra kampen:

Alex, Maxsø, Lobotka, Godsways dybdeløb. Lobotka er dog temmelig alene og mangler støtte omkring sig. Står man kompakt og smalt, virker forsvaret ikke lige så åbent.

Stadig finder jeg at der mangler en prop i midtbanen foran forsvaret. Her så jeg gerne Maxsø komme ind og rydde luftrummet og med sin fysik være en stopklods, samtidig med at han kan bidrage til det opbyggende spil. Er Skovgaard ikke til rådighed har Mumin lignet en spiller der kunne tage over (bedømt på et meget spinkelt grundlag).

På sigt er jeg efterhånden fortrøstningsfuld. Der er en del spillere der viser godt potentiale fremadrettet, men ser man på kampen i går mangler der stadig kvalitet på offensiv midt, defensiv midt og begge backpositioner. Dermed ikke udelukket, at de spillere der var på banen i går, på et tidspunkt i fremtiden kan udfylde pladserne - eller, at de enkeltvis kan gøre det. I går lignede det dog, at for mange der pt. er 2. valg var på banen på en gang.

Hjulmand udtaler iøvrigt flere steder, at man er aktive i transfervinduet til det sidste og, at man går efter kvalitet - alder er ikke afgørende, kvalitet er det.

Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at der er bund i dette hold og der er talent af bygge videre/ovenpå, at projektet nok skal lykkes. Mod de fleste hold vil FCN kunne spille mere el. mindre lige op og der er marginaler der skal rykkes til FCN´s side for at der triller point ind. Der er dog også et par hold, hvor man pt. står chanceløse og der vil i denne sæson være meget langt mod overtag som man så det i Viborgkampen. De fleste af de sejre der vil komme formoder jeg vil være spinkle og og med marginalerne på FCN´s side.

Næste år dog... med Tom Vernons ord, så skal dette hold præstere på et væsentlig højere niveau en gang i fremtiden, men om det tager 1 el. 2 år ved han ikke. Det ligner at der er en talentmasse der kan leve op til dette.
Dejligt med en sejr over Lyngby. Dem kan vi sgu´ altid finde ud af at slå.
Storspillende Alex. Håber han holder niveauet.

Nu er der ikke andet for, en at håbe at CV hiver en kanin op af hatten inden vinduet smækker.
Okore er røget til FCK, der har fået ham gratis.

Det gør sgu ondt det her...
I må få Pelle Nilsson, hvis det er, Jenner.
København.
@ Schelden

Meget passende signatur du har dig der :-(
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg håber ikke at Iføre var en af de transfers CV arbejdede på.

Det smerter at se Okore vælge FCK over FCN når han tager til Danmark, men mange sige at de har noget mere at byde på og FUNgerer lidt.
ØV
Da jeg var ude og se Farum BK Senior 1 spille idag - der bemærkede jeg CV stod og talte med en yderst udenlandsk-lignende spiller agent(var min formodning).

Sjovt nok så har jeg støvet denne artikel op efter lidt småsnak med div. kilder rundt omkring klubben.

- http://www.nogometplus.net/mobile/TabId/164/ArtMID/756/default.aspx?ArtMID=726&ArticleID=16550

En kroatisk forsvarspiller. Angiveligt til 600.000 euro.

Ser spændende ud.
Forza Farum
+

Der skulle eftersigende være noget mere på vej.
Forza Farum
@ En rigtig Farum dreng.

Se det der er jo rigtig godt detektivarbejde! Og en rigtig god dokumentation endda - trøje nr. 2. Well done!

Ifølge Transfermarkt en 21-årig højreback, med 61 kampe i den bedste kroatiske liga og en håndfuld U-landsholdskampe og Europa League kvalifikationskampe, til en værdi af ca. 6 mio. DKK - spændende. Kører man artiklen du linker til igennem Google Translate står der, at FCN har betalt 600.000 Euro for ham - lidt vildt efter FCN forhold - og, at han har fået en 4-årig kontrakt.

http://www.transfermarkt.dk/karlo-bartolec/profil/spieler/291947 Han har desuden postet det på sin Facebookside lørdag kl. 19.

Mon Søren Christensen, der nu spiller i Kroatien, har været ind over?

Mon det betyder et farvel til Ramon?

Håber IKKE købet af Karlo Bartolec betyder et farvel til Ramon, men derimod et farvel til Dominic Oduro. Ramon er en af de få spillere i FCN, som brænder inderligt for klubben. Han kan både spille HB/CB og den funktion bliver værdifuld senere hen på sæsonen. Et farvel til Ramon betyder ligeledes et farvel til Superligaen.
Annonce