Snak

Mere indhold efter annoncen
FCN - AGF 19.11.16

FCN har til kampen udtaget flg trup:

Målmænd:
Alex Runarsson, Indy Groothuizen

Forsvar:
Pascal Gregor, Andreas Maxsø, Patrick Mtiliga, Andreas Skovgaard, Mads Mini Pedersen, Viktor Tranberg

Midtbane:
Lasse Petry, Stanislav Lobotka, Mohammed Fellah, Divine Naah, Emiliano Marcondes, Mathias Jensen, Christian TK Køhler, Victor Nelsson

Angreb:
Tobias Mikkelsen, Ernest Asante, Mathias Rasmussen, Marcus Ingvartsen, Godsway Donyoh

21 spillere udtaget til kampen ligner, at der er et par stykker der kan være lidt tvivlsomme - hvilket måske kan rykke lidt rundt i start-11´eren. 3 sorteres fra på kampdagen. AGF har kun én skadet spiller i truppen.

Det ligner umiddelbart flg. opstilling:

Indy

Mtiliga, Maxsø, Gregor, Mini

Petry, Lobotka

Asante, Marcondes, Godsway

Ingvartsen

En rimelig sikker start-11´er, hvor største tvivl formentlig er om Mtiliga skal starte som højre back el. om han rykker ind på sin vante venstre back og Gregor ud som back, mens Skovgaard kommer ind i forsvaret. Desuden kan der være lidt usikkerhed om Ingvartsen er klar til start, efter at han meldte afbud til U-21 landskampen. Starter han ikke, overtages pladsen formentlig af Godsway og Mikkelsen kommer ind som wing. Alternativt kan Marcondes også sættes ind som 9´er.

Sidste kamp hjemme mod AGF endte meget skuffende med en 3-3 løsning efter af FCN havde siddet totalt på kampen og været foran 3-0. Duncan fandt dog ud af at trække væk fra Maxsø der ellers have neutraliseret ham totalt, og lidt længere ud i feltet hvorfra han fik lavet et hattrick på omkring 20 min. Maxsø udtaler et stort fokus på Duncan op til kampen. Omvendt må man formode at AGF har stort fokus på Asante der en del gange fuldstændig overspurtede AGF og kom frem til en del åbne chancer, assist og mål.

Fra AGF lejren lyder det op til kampen at "det bliver en krig":

- Det bliver en kamp, hvor der skal noget aggressivitet ind på banen. Det handler om at vinde sine dueller og at være fremadrettede i både presset, men også med bolden. Så jeg tror, at det, som det har været i de seneste par kampe, en spændende kamp og en herrefight, siger han.


Jeg tvivler dog på at AGF går alt for meget op i presset af respekt for FCN på kunstgræsset. AGF vil formentlig konstant losse lange bolde frem til Duncan som de plejer at gøre. Derudover ha Glen Riddersholm en tendens til i rigtig høj grad at tilpasse holdet og taktikken efter den enkelte modstander.

Nøglen til succes ser jeg primært ligge i, at få neutraliseret Duncan. Personligt så jeg gerne Maxsø rykket frem på defensiv midt på bekostning af Petry til at neutralisere Duncan i hovedspillet og de lange bolde, som er omdrejningspunktet for AGF´s angrebsspil. Det vil også gøre, at Duncan ikke kan få succes ved at trække sig længere tilbage i feltet og score herfra, som vi så det i sidste kamp.

Jeg var eddemaneme imponeret over FCN´s spil i reserveholdskampen mod FCK og håber at se noget af samme hurtighed overført til spillet på 1. holdet hvor de fleste spillere nu har haft 14 dage med Hjulmand til at øve spilmønstre. Forsvaret synes jeg står godt, angrebet er også godt. Eneste sted jeg er lidt usikker er offensiv midt - men har man fået tilstrækkelig hurtighed ind i holdet tror jeg at Marcondes vil gøre det rigtig godt som "angrebs-10´er".

Nøglen til succes afhænger primært af om man kan få neutraliseret Duncan. Derudover glæder jeg mig til at se om pasningsspillet sidder mere i skabet. Jeg er optimist og tror på en FCN sejr, som man evt. kan halvgardere med et kryds. Odds til kampen hedder: 2,65 - 3,35 - 2,65 Det forekommer mig at være et temmelig højt odds på FCN som godt kunne kaste lidt mønt af sig. En 1X giver odds 1,45.

En lidt sjov historie er iøvrigt at Glen Riddersholm oprindelig var udset til at skulle være træner i RTD projektet i RFC, men endte med at blive fravalgt i sidste øjeblik til fordel for FCN og Hjulmand.

Personligt boykotter jeg iøvrigt kampen og nægter at møde op på stadion til hyldest af Brixtofte.
@ Jennerdrengen.

"Personligt boykotter jeg iøvrigt kampen og nægter at møde op på stadion til hyldest af Brixtofte."


Jenner.

Du er måske den person der bibringer de mest velskrevede, dokumenterede og retorisk flotte indlæg herinde på FCN debatsiden - det har jeg respekt for. Det er super sejt. Elsker at læse med.

Men hvis du decideret boykotter kampen pga. hyldesten til Peter, så har jeg lige mistet alt respekt for dig. Skal jeg være helt ærlig? Så boykot FCN helt.

Han blev hyldet for alt det gode han havde gjort - ikke det dårlige. Og nu er det ikke kun med FCN-briller jeg snakker om. Han udrettede langt mere end det. Både social og kommercielt. Jeg bakker på ingen måde op omkring de kriminelle handlinger han lavede, men opvejet imod hans visionærer tanker og sociale ansvarlighed - så overstiger det klart hans fængselsdom. Ingen tvivl om det.


Hvis du ikke kan finde respekt for ham, så hører du ikke til herinde. Simple as that.

Jeg er sikker på du sikkert svarer tilbage med en lang smørre om hvorfor FCN ikke burde vise respekt til en tiderligere "kriminel" mand, men der må jeg beklager på forhånd og sige at jeg har travlt i øjeblikket, så ved ikke lige hvornår jeg kan svarer tilbage igen.

Jeg finder din udtalelse fuldstændig uforståelig.




Forza Farum
Hvis du ikke kan finde respekt for ham, så hører du ikke til herinde. Simple as that.

Hold da op noget sludder. Selvfølgelig må man gerne mene andet end hvad du eller andre mener. Det er et frit land vi lever i, hvorfor at du naturligvis har din ret til at være mentalt underfrankeret, men det betyder ikke at alle andre skal være ditto.
Jenners holdning accepterer jeg og kan også godt se hvorfor man kan mene sådan..

Min holdning er at Peters rolle i at FCN er hvor de er, er kæmpe! FCN havde aldrig været det samme uden ham, hans drømme, holdninger og ja nuvel kreative ideer.

Han er straffet.. Fokus skal ligges på "er" Straffen blev taget og han kom ud som fri mand, men en mand mange stadig ikke ville acceptere.

Det jeg finder allermest bedrøveligt, er alle dem som slap uden om straf. Han var langt fra den eneste og mange har vasket deres hænder i disse situationer. Dem som sad til møderne med ham, vidste jo udmærket godt at den ikke var helt fin i kanten.

Peter Brixtofte, Hvil i fred.. Du gav os noget som kommer til at stå i mange år!
FC Nordsjælland - FC Barcelona - Tottenham Hotspur "Realfansene udstiller med deres opråb om korruption i barca-favør, deres manglende viden om hvad den hvide Madrid trøje historisk til tider har stået for"
@ Farumdrengen

Han blev hyldet for alt det gode han havde gjort - ikke det dårlige.


Og havde man nu nøjes med dette, og på en eller anden respektfuld måde havde markeret at det var det gode og ikke det dårlige man hyldede, havde det været fint.

Man kunne eksempelvis have indledt med at sige, at man i denne mindestund mindedes og hyldede alle de positive sider af Brixtoftes virke for Farum og fodbolden i Farum (og for et øjeblik lod resten være historie) - el. noget lign.

For mig at se var markeringen i dag en leflen for størsteparten af FCN´s fans med bopæl i Farum og en desavouering af "Regionens hold" hvor resten af Nordsjælland formentlig har en noget mere nuanceret holdning til Brixtofte og har svært ved at se deres holde fedtet så grundigt ind i en accept af og hyldest til en mand der på kriminel vis byggede et luftkastel op i Farum BK der viste sig ikke kunne holde og ikke kunne drives videre på lovlig vis. Det eneste der var tilbage, var en licens der ikke kunne udnyttes. På denne blev bygget en ny klub og FC Nordsjælland, det er den klub jeg beundrer og er fan af - ikke Brixtoftes lufkastel der ikke var bæredygtig under fair konkurrence.

Hvis du ikke kan finde respekt for ham, så hører du ikke til herinde. Simple as that.


Hvis klubben og andre fans mener, at Brixtofte ER klubben og klubben ER Brixtofte og der ikke er noget at komme efter i sagen Brixtofte og, man ikke vil forholde sig til "The Dark side" - nej så hører jeg nok ikke til herinde.

Og jo - jeg anerkender og hylder Brixtoftes gode gerninger som en visionær politiker hvis hjerte bankede for Farum og fodbolden i Farum - men kan ikke skille denne del ud og glemme resten.

At man dedikerer sejren til Brixtofte synes jeg iøvrigt var en smuk gestus. Jeg mangler dog stadig, at FCN på en el. anden måde erkender og tager afstand fra de ulovlige forhold (men stadig hylder de gode sider).
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Jenner:
Jeg vil så mene at det er Farum borgerne, der har et mere nuanceret billede af Peter Brixtofte, mens resten af DK synes at have et mere unuanceret billede og kun synes at huske overskrifterne fra formiddagsbladene. Vel egentligt ikke så mærkeligt.

Farum borgerne ved også godt at han gik over stregen og blev dømt, men han har udstået sin straf og vi har som borgere betalt ekstraskatten. Derfor tillader vi os også at hylde mennesket Brixtofte og det han gjorde for Farums udvikling.
Kan vi ikke åbne en Brixtofte tråd og tale fodbold her igen.

Var til et arrangement så så ikke kampen.
Kamptråden er slumstormet af RFC fans og her taler vi Brixtofte.

Det er da ærgerligt at vi ikke skal kommenterer på sejren og den næsten utopiske 6. plads.

Så det godt ud? Var der gode takter? Eller var det blot en sejr på et tyndt grundlag?
Det var for mig en overraskende kamp.

Riddersholm har aldrig før kommet med en så offensiv strategi i Farum som han kom i går. AGF var en klub der inden kampen blot havde en enkelt sejr i de foregående 8 kampe. Det var et hold som jeg formodede var ramt på selvtilliden og ville fokusere på den defensive organisation, fight og lange bolde til Duncan.

Istedet lagde man et hårdt, højt, offensivt fysisk pres helt op i FCN´s straffesparksfelt. AGF angreb kampen som et selvtillidsfuldt tophold på hjemmebane, hvilket overraskede mig ikke så lidt. AGF dominerede kampen, slog FCN´s hurtige pasningsspil i stykker, tvang FCN til lange udspark fra målmanden og sad i høj grad på kampen. Der blev losset det ene indlæg efter det andet ind i FCN´s straffesparksfelt. Heldigvis fik FCN afvist langt hovedparten.

Duncan vandt stort set alt i hovedspillet mod både Maxsø og Nelsson hvilket var AGF´s bedste våben, i kombination med en aggressiv Spelman.

FCN´s forsvar er dog vokset i kvalitet, så trods det massive pres stod man godt imod. FCN´s omstillinger var heldigvis også af rigtig høj kvalitet og AGF formåede ikke at stå imod dem, hvilket gav sejren.

Jeg så en kamp domineret af AGF, hvor AGF grundet deres høje fysiske pres fik ødelagt FCN´s spil så det blev en kamp hvor FCN ikke formåede at holde tilstrækkeligt fast i bolden og det blev en kamp på AGF´s præmisser hvor kampen bølgede frem og tilbage. FCN´s omstillinger var dog af en så høj kvalitet, at jeg finder at det var et retvisende resultat - omend FCN godt nok var presset i de sidste 10 minutter.

Bagkæden fungerede godt, omend man - selv Maxsø - var temmelig overmatchet af Duncans hovedspil. Gregor havde sin måske bedste kamp fremadrettet, omend han aldrig bliver en offensiv back. Det var det rigtige valg at sætte Nelsson ind i stedet for Petry til at tage sig af de lange høje bolde og han gjorde en fin figur, men kunne bare ikke stille meget op overfor en Duncan i særklasse. Lobotka havde man luret lidt og trods hans høje klasse havde han det svært. Marcondes bør have vundet pladsen som 10´er og spillede, særligt offensivt, en stor kamp. Assante spillede på højt niveau og ligeså Godsway, omend han var rigtig, rigtig brugt i slutningen af kampen hvor han faldt igennem. Ingvartsen spillede igen på højt niveau. Indy stod godt men kom noget uheldigt og lidt besynderligt ud i feltet et par gange.

Et retvisende resultat, der giver grobund for optimisme fremadrettet. Der har været mange temmelig lige kampe der er tippet til modstanderens fordel i løbet af sæsonen. FCN ser nu ud til at have en kvalitet der gør, at kampene nu begynder at tippe til FCN´s fordel. Derudover var det faktisk en rigtig god kamp af AGF.

Jeg er optimist før de sidste kampe i sæsonen som bør kunne trække en del point og måske kan bringe FCN op på en 6. el. 7. plads.

EDIT:

Man kan tilføje lidt stats på kampen.

FCN havde i kampen 336 afleveringer mod et gennemsnit på 434. Procentdelen af succesfulde afleveringer var helt nede på 70% mod gennemsnitlig 80% hvilket meget godt underbygger at pasningsspillet ikke fungerede, AGF var gode til at bryde det og at FCN ikke havde meget tid på bolden. Tiden med bolden for FCN var ligeledes et minut lavere end gennemsnitligt - i forhold til normal boldbesiddelse på hjemmebane er tiden formentlig noget lavere.

FCN havde 8 skud på mål mod gennemsnitlig 4,6 hvilket fortæller at FCN kom igennem til en del chancer. Scoringsprocenten var på 30% mod gennemsnitlig 13% hvilket fortæller noget om en større effektivitet foran mål. AGF havde kun 4 skud på mål, hvilket fortæller noget om forsvarets kvalitet, trods de mange indlæg.

36% af spillet foregik på FCN´s bageste 1/3 mod kun 24% på AGF´s bagerste 1/3 hvilket viser AGF´s høje pres og at FCN mest opererede på omstillinger.

45% af FCN´s angreb kom iøvrigt igennem venstresiden med Mini/Godsway og kun 36% i højre side med Gregor/Asante - formentlig pga. at Mini er bedre offensivt og, at AGF havde mere fokus på Asante.

Efter kampen er Ingvartsen iøvrigt delt topscorer med 10 mål i 17 kampe, mens Asante alene topper assistlisten med 7 assists (han har dog kun spillet 12 kampe).

Mtiliga fik en lyskeskade i sidst trænings sidste berøring og var derfor ikke med. Petry var, uvist hvorfor, heller ikke på bænken.
Så så, der skal være plads til os alle sammen på trods af uenigheder
Damn! - havde ikke lige set FCM få udvist en spiller og tabe til SJE, og dermed komme 6 point foran på 6. pladsen. Nu bliver det vist en rigelig optimistisk overskrift jeg har valgt til tråden.

Nå OK - FCN skal "bare" vinde resten af kampene i år, så holder den måske stadigvæk...
Annonce