Snak

Mere indhold efter annoncen
Lidt i forlængelse af denne her diskussion omkring Marcondes´ kontraktforlængelse, så har jeg i det sidste lange stykke tid gået og tænkt lidt over FCN´s forretningsmodel. Der er ingen tvivl om, at "køb billigt, sælg dyrt" er måden FCN får hjulene til at køre rundt på.
Jeg har bare svært ved at se, hvordan vi nogensinde skal bide os permanent fast i top 6 hvis vi hele tiden er nødt til at sælge ud af vores profiler, så snart de begynder at vise storspil.

Pt. har vi en stamme med potentiale til top 6 - det er spillere som Maxsø, Lobotka, Marcondes og Ingvartsen som jeg ser det. Til sommer er Maxsø væk. Det er helt sikkert. Så skal vi enten håbe på at Skovgaard kan tage over, og at Gregor kan blive den bærende spiller i forsvaret, som han jo har potentialet til, eller også skal vi ud og hente en erstatning 1:1 for Maxsø, hvilket jeg tror bliver svært.

Men hvad så med næste år? Lad os sige vi kan holde på Lobotka og Ingvartsen i næste sæson også (såfremt vi ikke rykker ned) så er de jo væk igen når vi snakker sommeren 2018.

Pointen med mit indlæg er, at jeg har svært ved at se FCN producere en ny stamme af profiler og rutinerede spillere, der kan holde os i top 6, ligeså hurtigt som vi sælger spillerne igen, men måske er jeg bare for pessimistisk?
FCN
Fedt at der er kommet lidt gang i diskussionerne. Misforstå mig ikke, jeg ser også gerne en forlængelse med Marcondes. Dog ser jeg større tab i at skulle miste Lobotka, Ingvartsen og Maxsø, som jeg ser som decideret bærende spillere på holdet, hvor vi forhåbentligt beholder Lobotka. Ellers ser det meget svært ud i næste sæson.

Jeg har samme bekymringer når stammen af de vigtigste spillere forsvinder. Jeg ser dog potentiale i de resterende spillere i Gregor, Mathias Jensen, Mini, Bartolec, Nelsson og Donyoh, som alle har udviklet sig meget de seneste år. Men der skal nok nogle mere erfarne spillere eller med højere kvalitet ind som supplement, hvis vi skal op i top 6.

Derudover er der de ældre talenter i Adnan, TK og Runar som mangler et rigtigt gennembrud og en stor bunke talenter i Tranberg, Mumin, Skovgaard, Jakob Johansson, Benjamin Lund og Mathias Rasmussen som vel stadig ikke er helt klar til Superliga-bold.

Så i mine øjne står vi med start 11´er med stort potentiale, men holdets vigtige stamme forsvinder samt en stor bunke talenter på reserveholdet som ikke er klar til at tage over. Det bliver spændende at se hvad Hjulmand og CV kommer til at gøre.
Ja, det er lækkert med noget god debat i tråden :-) jeg håber lidt på, at man fra klubbens side ikke vil sælge mere end én profil pr. Sæson. Mit drømmescenarie er, at maxsø smutter til sommer (det var en del af aftalen, da han fik en ny kontrakt), så kan vi sælge lobotka i 18 og ingvartsen i 19. På den måde vil der være tid til at vi kan købe/indsluse afløserne.

Det er rigtigt at vi har nogle talenter som TK, Adnan, Mathias Rasmussen, mumin osv. Jeg er bare ikke overbevist om deres niveau endnu, men det kan jo godt være de kan overraske.
FCN
Jeg kan selv rigtig godt lide at tænke over fremtiden i FCN og hvordan forretningsmodellen hænger sammen med denne fremtid. Det er tydeligt at forretnignsmodellen kun hænger sammen ved at lave nogle store salg, hvilket betyder at vi skal sælge en spiller der har været billig for os at bringe op på et højt niveau. Det var tidligere at hente lidt oversete spillere fra større klubbers bænk(Bernburg, Stryger Larsen, John, Bille) og sælge dem dyrt videre når de toppede. Det var også at hente bærende spillere eller stortalenter fra mindre klubber, lade dem slå igennem i suppen også sælge dem videre (Due, Junker, Bech, Bjelland, Mor, D Olsen osv.).
Også egenudviklede vi også spillere igennem egen ungdomssystem (Okore, J Hansen, Dickoh, D Jensen). Dog har størstedelen af vores salg bestået af spillere vi har hentet udefra, udviklet og solgt. Syntes det er svært at finde mange gode eksempler på deciderede egenudviklede spillere vi har solgt videre for store beløb.

Efter at have stenet en del podcasts med Hjulmand, CV og Vernon syntes jeg det er ved at blive klart for mig hvordan de forsøger at omforme klubben. Pengene skal stadig komme fra salg, men skal i højere grad blive suppleret af flere sponsorpenge og forhøjede tilskuertal. På nuværende tidspunkt ligner det dog en svær opgave at bringe penge ind den vej. Det lyder dog på Vernon som om at de arbejder med planer der går 10 år ud i fremtiden, så jeg håber at han har set et eller andet som vi normale fodbold-entusiaster har overset i forhold til at finde andre/flere/større indtægtsstrømme.
I forhold til spillersalg skal de fleste spillere som skal sælges fremover komme fra egne ungdomssystemer. Hjulmand udtalte i forbindelse med et Mediano podcast at de unge skulle blive dygtigere og dygtigere, og være i stand til at blive hentet op på førsteholdet tidligere, fordi de simpelthen skal blive bedre hurtigere. Så det virker til at de planlægger at en stor del af transferbudgettet bliver fjernet og de penge i stedet bliver fokuseret direkte på udvikling og på at kunne tilbyde bedre kontrakter til de allerbedste. Det er netop denne omprioritering jeg ser som gør FCN til en utrolig spændende klub at følge fremover. Jeg ser det som en tydeligt tegn på at klubben vil holde lidt længere på spillerne, altså ikke bare lade en spiller bryde igennem og sælge ham transfervinduet efter.

Hvis vi kigger på hvordan det kan påvirke vores hold fremover i praksis har jeg også været inde og kigge lidt i min egen spåkugle.
Maxsø er den første jeg tror forlader holdet. Han forlader os til sommer, det er jeg næsten helt sikker på. Det er så op til Skovgaard/Gregor/Tranberg at tage sig af de 2 positioner, og jeg tvivler på at der kommer nogen forstærkninger på den position for at erstatte Maxsø.
De næste der kan forlade holdet vurderer jeg til at være Marcondes/Ingvartsen/Lobotka. Marcondes er svær at vurdere, for det er lidt ude af klubbens hænder og handler mest om Marcondes vil forlænge. Det håber jeg dog han vil og gerne længe, så vi ikke mister 2 store profiler på holdet inden for et halvt år. Lobokta og Ingvartsen tror jeg ikke smutter foreløbigt. De er begge på lange kontrakter, og hvis både Maxsø og Marcondes smutter i 2017/2018 sæsonen, så ryger hverken Lobokta eller Ingvartsen før sæsonen efter. Især fordi de er meget sværere at erstatte på holdet. Der findes spillere der kan erstatte både Maxsø og Marcondes. Men der er ingen erstatning for Ingvartsen endnu. Lobokta tror jeg faktisk godt kan erstattes, ikke at vi har nogen på samme niveau men vi har andre gode unge midtbanespillere som over en periode på 1-2 år kan blive meget stærke. Jeg tænker på M Jensen, Nelsson, Tanor, TK og evt Strunck Jacobsen.

Derudover har vi en række spillere som grundet deres unge alder kun bliver bedre og bedre. Vi har Godsway, Mini, Bartolec, M Jensen og Skovgaard som alle er tæt på eller i startopstillingen. Vi har ogs A Mohammed, M Rasmussen, TK som smadrer igennem i reserveholdsturneringen som heller ikke bliver dårligere. Det er min holdning at det her hold er gennemsyret af kvalitet og potentiale, og at deres unge alder gør at tiden er på vores side. Med en større fokus på at holde spillere længere og med en trup i konstant udvikling så tror jeg at holdets overordnede niveau overstiger den kvalitet vi mister med de nødvendige salg der vil komme ind i mellem.
Den absolut største trussel jeg ser for projektet er enten at Hjulmand forlader klubben, eller Tom Vernons planer vedrørende flere sponsorindtægter og tilskuere ikke bærer frugt. For så er den økonomi der skal til for at tilbyde de bedre kontrakter der ikke længere. En af de store grunde til at vi har kunne forlænge med Maxsø og Ingvartsen på det seneste må være grundet salget af Mor. Men de penge varer ikke for evigt.
@Bopbop

Tak for det fine indlæg og analyse. Der var nogle betragtninger, jeg ikke selv var klar over - blandt andet forventningen om flere sponsor kroner og tilskuerindtægter. Det kunne være jeg skulle begynde at lytte lidt på Mediano podcasten.

Når det så er sagt, så gør det mig da næsten endnu mere bekymret, hvis en stor del af vores indtægter forventes at komme fra sponsor- og tilskuerindtægter. Sponsorerne spytter vel kun flere penge i klubben hvis vi klarer os godt i ligaen (hvad vi ikke gør pt.) eller hvis vi kommer i europa og spille - det har vi så omvendt en chance for med vores nuværende placering. Tilskuertallene gider jeg slet ikke snakke om. Det er sørgeligt for alle klubber i ligaen mere eller mindre og i FCN kommer folk kun på stadion når vi ligger i toppen af ligaen og solen skinner fra en skyfri himmel og der er mindst 20 grader varmt, vindstille og klokken er 14 om eftermiddagen...

For at vende tilbage til sponsorindtægterne så er det vel en "hønen og ægget" opvejning man er ude i. Kan færre sponsorindtægter få os til at acceptere et lavere bud på en af vores gode spillere? Hvis ja, så kræver det at vi kravler opad i tabellen og får de placeringer det kræver for at forhøje sponsorkronerne. Sker det ikke, er vi så nødt til at sælge ud? Og hvis vi sælger ud, hvordan kommer vi så nogensinde i top 6?

Jeg ved ikke, hvor godt polstret FCN er i forhold til at kunne holde på profilerne, men jeg mener da at FCN kom ud med et minus for sidste regnskabsår - før salget af Emre Mor, og som du så rigtigt påpeger så varer de penge desværre ikke ved.

Gregor er desværre ude det næste halve år. Pisse synd for manden, der nu går glip af u21 EM. Men så får vi måske set mere til skovgaard/tranberg. Jeg har været positivt overrasket over Alex i kampen mod FCK. Den havde jeg ikke set komme, så de unge midtstoppere kan også kun overraske positivt.
FCN
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg forstår godt de bekymringer du har og jeg har dem sådan set også selv, for de afhænger af variabler som er meget sværere at spå om. Men lad mig give en lille forklaring af hvad jeg tænker.
I forhold til sponsorindtægter og tilskuere så føler jeg de er tæt twistede omkring hinanden. En sponsor smider penge i en fodboldklub for promotion, og hvis ingen følger eller ser sponsorens logo er de penge jo spildt. Så uden større opmærksomhed om klubben kan der ikke komme større sponsorindtægter.
Dog vil jeg ændre lidt i min terminologi. Når jeg siger tilskuere falder tankerne nok i høj grad på den lokale support. Men det jeg tror Vernon tænker på er "fans", både lokalt, nationalt men især internationalt. Jeg tror der fremover kommer et stort fokus på FCN som en central del af Right To Dream Projektet, specifikt at vi er Right to Dreams gateway til Europæisk fodbold. Det er også vigtigt at tænke over at Right to Dream ikke udelukkende er Ghana, Hjulmand og Vernon har snakket om at projektet på sigt skal blive større og åbne skoler i Asien, Mellemamerika, Sydamerika og andre steder i Afrika. Meget af opmærksomheden som vi fans tror skal komme gennem at udvide fanbasen herhjemme, skal måske komme fra udlandet? FCN er allerede semikendt rundt i verden efter CHL, og man kunne måske gætte på at en stor del af de nye sponsorer skal være internationale virksomheder som gerne vil være "aligned" med hele Right to Dreams humanitariske projekt. Det betyder selvfølgelig ikke at det ikke er vigtigt for Vernon at få den nuværende danske fanbase til at vokse, men jeg tror kun det er en del af en større plan.

Hav i baghovede at Tom Vernon har lavet sin investering i klubben med tanke på mange år(hvis ikke årtier) ude i fremtiden, for os normale mennesker der ikke lever af at analysere fodbold, trends og laver segmentering kan det være næsten umuligt at gætte på hvad der foregår inde i hans hoved præcist. Måske har han set at der er et stort potentiale i en klub der ligger et stenkast fra en stor europæisk hovedstad med få tilskuere og som spiller i en liga som har et stort uudnyttet potentiale. Jeg tænker ihvertfald selv at hvis Sverige kan fylde deres stadioner til de forskellige kampe, så kan vi i Danmark da også. Måske ikke på nuværende tidspunkt, men hvem hvordan dansk fodboldkultur ser ud om 10 år?
eller måske taler han bare med store ord for at vi ikke skal gennemskue at vi bare bliver en afrikansk rugeklub...who knows really
Jeg er med på, at Tom Vernon ikke gik ind med den millioninvestering uden at have en plan, og jeg synes også jeg så småt begynder at se og forstå hvad, den plan går ud på og hvordan den skal udmøntes.

Jeg synes det lyder enormt spændende med verdensomspændende akademier, der kan producere spillere til FCN eller hvis FCN får nogle talent-samarbejdsklubber i Sydamerika og Asien hvorfra der kan håndplukkes spillere til vores eget akademi - lidt i stil med RTD i Ghana.

Selvom projektet er meget langsigtet, så tror jeg man er nødt til at have en fast forankret fanbase i Farum og det øvrige Nordsjælland førend man kan satse på at skabe fans på internationalt plan. Den sidste del af det forekommer mig direkte utopisk og nærmest latterlig på nuværende tidspunkt - no offense :-) jeg ved godt du taler om +10 år ud i fremtiden.

Jeg skal ikke gøre mig alt for klog på svensk fodbold, men som du selv nævner, så kan de fylde deres stadions til bristepunktet uanset hvilken kamp det er. Jeg ved sgu ikke om den danske tv-aftale er et selvmordsprojekt for klubberne i Danmark, men i Sverige viser de vidst kun én kamp, måske to i weekenden og resten er highligts på tv. Man er tvunget til at gå på stadion, hvis man vil se hvordan ens klub klarer sig, men som du selv nævner, så må vi jo vente og se hvordan det går de kommende år. Den nye struktur skal også have en chance, og måske kommer folk på stadions igen til foråret når nedrykningsspillet går i gang.
FCN
Det skal også lige siges at jeg ikke har nogen langsigtet indsigt i hvordan fodbold kommer til at se ud. Det er bare mine egne fortolkninger af hvordan jeg tror Tom Vernon tænker. Om det kan lade sig gøre eller ej, ja det må tiden jo bare vise.


Jeg har lyst til at snakke lidt om kampen på søndag. Hvordan ser i vores chancer mod BIF? Det er lidt sådan en kamp som jeg har svært ved at se vi kan komme godt ud af. Jeg syntes BIF har spillet en god sæson, og deres seneste 2 kampe har også været på et ok niveau. Vi mangler Ingvartsen og Gregor, mens Brøndby kommer med næsten alle mand klar.

Jeg tror vi ser en startopstilling med
Alex
Bartolec - Maxsø - Skovgaard - Mini
Marcondes - M. Jensen - Lobokta
Asante - Godsway - Mikkelsen

Muligvis rykkes Marcondes op som frontangriber, hvilket betyder at Nelsson kommer ind på midtbanen. Det kommer dog an på om Hjulmand vil prioritere omstillingerne om bag BIFs forsvar, eller om vi går efter at have et mere etableret spil. Jeg tror selv på vi kommer til at se en kamp meget lig den mod FCK. I denne kamp har vi bare ikke en Ingvartsen at spille op på, så jeg tror vi kommer til at se lidt flere kontraangreb og bolde i dybden til Godsway og Asante. Jeg tror ikke vi kommer til at se 3-4-3 opstillingen på søndag, det virker lidt som en opstilling der er gearet mod at have meget boldbesiddelse og tyngde i boksen, hvilket jeg ikke er overbevist om at vi kommer til at have. Jeg vurderer heller ikke Brøndbys backkæde til at have den samme eksplosive hurtighed som vores forreste 3 har, så jeg tror det er den bedste mulighed vi har for at lave noget ravage.
@Bophop

Tror desværre vi får det rigtig svært.

Uden Gregor er vores forsvar svækket og da offensiven er Bif´s styrke kunne det godt ende ud med en rigtig skidt kombi.

Mit eneste håb er at den manglende Ingvartsen kan få lokket Brøndby endnu længere frem og dermed mere plads i bagrummet for absurd hurtige Asante og relativt hurtige Godsway.

Måske man skulle smide Godsway på toppen og så Adnan ude på venstre for netop at få en masse fart i front? Så vil Marcondes også stadig kunne ligge og true fra kanten.
Jeg har svært ved at blive klog på vores kampe mod bif. Ironisk nok, så synes jeg som regel vi spiller lige op mod dem vi på papiret burde tabe til, og spiller dårligt mod dem vi burde slå.

Jeg har endnu ikke set den udtagne trup, men jeg tror godt du kan få ret i dele af din start-ellever. Jeg tror dog vi får marcondes på toppen som falsk 9er såfremt vi er uden ingvartsen (har han karantæne? )

Med donoyh, assante og marcondes som de tre forreste kan vi tvinge Brøndbys bagkæde til at stå dybt eller komme ud og løbe, hvilket jeg ikke tror de vil være glade for over længere tid. Jeg synes især Brøndbys backs har virket som et særligt ømt punkt gennem hele sæsonen, så måske går bif mere defensivt til opgaven qua vores hurtige kanter?

Jeg tror det bliver en kamp, hvor det bliver omstilling på omstilling og knap så meget etableret spil. Det kræver nogle boldfaste spillere på midten, der kan sætte tempoet, og holde på bolden når det er nødvendigt. Jeg tror derfor på følgende start-ellever :

alex
bartolec - skovgaard - maxsø - mini
jensen - nelsson/fellah - lobotka
assante - marcondes - donyoh
FCN
Annonce