Aargh - en indsats der normalt burde have givet en sejr.
FCN spiller fint, presser AaB tilbage, kommer til mange afslutninger - mens AaB reelt kun har en enkelt større chance i hele kampen.
Desværre var der ikke særligt mange af afslutningerne der var specielt kvalificerede og de der var, tog en storspillende AaB målmand sig af. Når man så samtidig scorer selvmål, ja så bliver det til et nederlag.
Egentligt svært at kritisere nogen på holdet specielt meget - selvfølgelig lige bortset fra Gregors selvmål, derudover spillede han nu en fin kamp. Runje så skidt ud i slutfasen og Maxsø ikke lige så god som AC. Bech forsvandt ud af kampen til tider.
Gregor´s selvmål var måske manglende erfaring og rutine og, i mangel af bedre steder at rette kritikken hen kan det konstateres, at forsvaret har været vores akilleshæl i denne sæson. Olafur er ude med hård kritik af forsvaret som han mener skal lære at forsvare og ikke være 10´ere på en forsvarsposition. Op til kampen sagde han, at holdet havde trænet forsvarsspil i den forgangne uge, og måske derfor han er ekstra hård i sin kritik.
Tror posen bliver rystet noget til næste kamp. Her er AC heldigvis tilbage. I forsvaret er der umiddelbart ikke andre end Maxsø at skifte ind.