Snak

Mere indhold efter annoncen
Sådan, stærk indsats! Håber ikke at Mathias Jensens skade er slem. OB er godt nok et pivringe hold. Lige så gode de var i første halvleg, satte Nelsson og Jensen ikke en fod rigtig i 2. halvleg.

Lækker kamp. King Karlo og Mini på de to backs er klasse.
Hvis Mathias Jensen bliver skadet, så er midtbanen godt nok tynd. Ham Magnus Kofod lignede en lidt for klejn knægt, hvis han er Mathias Jensens gardering, men fedt med en ny debutant.
Ja, det var fedt med en sejr! Er der nogen, der kender den unge Kofod? Han så meget ung ud...
FCN
Han er 18 og på u18 landsholdet. Vildt allerede at være i en SL trup
Ja, det kan satme gå stærkt i FCN. Kofoed er vist også anfører på U19. Han så god ud, omend der stadig skal udvikles en del på ham.

Nogen der har transferrygter?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Et par "nyheder" der ikke har været på bold.dk, el. fcn.dk - selvom det er old news.

FCN har købt Collins Tanor i Manchester City - pris og kontraktlængde ukendt.
Godsway var udtaget til Ghanas landshold i sommerpausen, hvor han skulle have spillet 3 kampe. Han måtte dog melde afbud, med en mindre skade - vistnok i anklen.

Transferrygter:
Fellah var ikke i truppen i går... EDIT: og heller ikke i reserveholdstruppen i dag.

Man kan håbe, at kampen i går (og de kommende kampe, hvis de går lige så godt) kan overbevise Marcondes om, at sæsonen ikke bliver som at starte fra scratch og, at han derfor vælger at forlænge. Han han lignede for mig, i går, ikke en sikker starter i en større klub.

Maxsø viste til U-21 EM at han liiige mangler det sidste når han bliver matchet mod de bedste i Europa på sin årgang. Der var nogle kampafgørende fejl. Spørgsmålet er så om det vil være bedst for ham at komme ud og blive presset på et højere niveau, med fare for at ryge på bænken og dermed ikke udvikle sig. Eller om han vil have bedst af at tage et år mere i Superligaen og gennem spilletid få elimineret de sidste fejl. Kampen i går var endnu en dag på kontoret for ham, hvor han ikke blev presset og spillede fejlfrit. Det vil måske være bedre for ham, at komme ud og blive presset lidt mere. Mit bud er, at FCN har sat et prisskilt på 15 mio. på ham og, at diverse klubber er lidt tøvende med at smide de penge efter ham, efter at have set ham til U-21 EM. På den anden side tror jeg, at der er pæn chance for at en klub hoster op med pengene i slutningen af vinduet. Hellere hollandsk/belgisk end tyrkisk fodbold. Bliver det først i slutningen af vinduet, er der en chance for at Gregor kan nå at komme tilbage først.
moderator
Kan man matche en evt løn fra Brøndby hvis de prøver at snuppe marcondes?
Dette er en signatur.
Unge spillere i FC Nordsjælland får mellem 40-50k om måneden., dvs. en halv mio. om året. Det er formegentlig i det niveau at Marcondes får, da han sidst forlængede tilbage i 2013.

Da Ingvartsen forlængede sidste år, var der forlydender om beløb op mod tre mio. kr. årligt. Eftersom han nu er væk, Mini og Mathias Jensen lige har forlænget, vil jeg vurdere at FCN sagtens matche Brøndbys løntilbud, der formodentligt ligger omkring 200k/md.
@JMM

BIF tilbød Phiri 220.000 om måneden, meldte de selv ud. De var efterflg. ude og forhøje det efter et par måneder, da det stod klart at han ikke ville forlænge.

Jeg tror derfor, at vi skal lidt højere op end 200.000 til Marcondes. Mit bud er, at de nok vil strække sig til 250.000 pr. måned. Skulle man give Marcondes det, vil det svare til ca. 10% af lønbudgettet i FCN til én spiller.

FCN har rigeligt med penge til at matche det - omend man skal tænke over, at det over f.eks. 3 år vil være 9 mio. Jeg har svært ved at se, at FCN skulle betale Marcondes så stor en hyre og, at han skulle være det værd. På den anden side kan man så skyde ham af til bare 9 mio. er den jo hjemme - og det er de priser det pt. forlyder at han skulle være værd, skulle han sælges på en normal kontrakt. Man skal dog også tænke på signalværdien i forhold til resten af truppen, der i fremtiden vil sætte næsen op efter lign. kontrakter. Hvis ideen er, at spillerne i fremtiden helst skal være omkring 24 inden de smutter kan der derfor let komme til at løbe 4-5 spillere rundt der hver især forventer 2-3 mio. om året - og det vil være for dyrt.

Mit bud er, at man har tilbudt Marcondes +100.000 om måneden. Selv har han dog meldt ud, at skal han forlænge vil han have "en rigtig god løn" og det er her den står pt. Ryger han til BIF er jeg ret sikker på, at han vil få splinter bagi, indtil Mukhtar forsvinder og, at man formentlig ikke vil slippe ham før om 3-4 år. Modsat det kan han forlænge i FCN, få en mindre løn, men til gengæld blive skudt af sted til en endnu højere hyre i udlandet om et år - jeg ved godt hvad jeg ville vælge. Marcondes skal ikke være 3-4 år mere i Superligaen.

Summa Summarum - jeg tror ikke FCN vil have lyst til at matche et BIF-tilbud. At man så sagtens kan, er en anden sag. Marcondes er garanteret udsat for dårlig rådgivning fra en agent der gerne ser han skifter, så agenten kan tjene nogle penge. Håber, at Marcondes besinder sig.
Angående agentsnakken, så har Marcondes samme agent som Maxsø, Gregor og Patrick Da Silva.

Af tidligere spillere med samme agent er der Seejou King og Ricardo Bueno
Annonce