Snak

Mere indhold efter annoncen
GULDET KOMMER HJEM, VENNER!!!
Så er det vist på tide med en overskriftændring - Sæt igang!
FCN er nu det hold der har optjent flest point i 2017 og dermed DK´s bedste fodboldhold i 2017.
Jeg synes tit, at Marcondes har haft usympatiske træk i sit spil. Han diver for meget og går for meget efter frisparket. I går synes jeg dog, at han spillede fantastisk. Han formåede virkelig at tirre FCK og udstille dem, uden at han lignede en der spillede skuespil. Det er imponerende at man på den måde kan få DK´s mest rutinerede hold op i det røde felt og ødelægge deres koncentration uden selv at gøre noget forkert - høj, høj klasse og en imponerende indsats. Og hvor gjorde Kvist dog sig selv til grin og udstillede sig selv med sine latterlige kommentarer efter kampen. Emiliano Marcondes fortalte efter kampen, at FCK´s arrogance og frustrationer i duellerne kom til hjemmeholdets fordel. Den udtalelse gav William Kvist dog ikke meget for:

Jeg tror, at han får det svært i Brentford, hvis han kommer med den attitude, det må jeg ærligt indrømme. Nu kender jeg de engelske fans, og de gider ikke se på sådan noget der.

- Vi kommer med det, vi nu engang altid kommer med. Der slår altid nogle gnister, men når han ikke er blevet opdraget ordentligt, så må vi andre jo også gå til den,


Godt nok et patetisk forsøg på "positiv arrogance" og, et billede på en mand der er blevet fuldstændig udstillet og ikke rigtig fatter det endnu.

Der er rigtig, rigtig mange at rose efter at man fik DK´s mest internationalt erfarne og dyreste trup til at ligne et middelmådigt superligahold. Jeg findet det især, udover Marcondes indsats, værd at lægge mærke til at forsvaret stod distancen og Kofoeds præstation - mon ikke han rykkes permanent op fra U-19 holdet efter denne overbevisende professionelle optræden?

Jeg havde oddset på 3-1 til FCK og er ikke så lidt overrasket over såvel resultat som kampens forløb. Jeg anser FCK som Nordens stærkeste hold og var overbevist om at FCN med sine mælketænder, manglende erfaring, manglende fysik og lave gennemsnitsalder ville få ørene i maskinen.

FCK spiller 4-4-2 og fjerner man de 2 hovedstødsstærke fysiske monstre i front, så er der - til min store overraskelse - altså ikke meget tilbage. Bevares, et ret habilt forsvar og også noget individuel kvalitet. Når man bliver nød til at angribe som alle andre - altså alm. gennemspillede angreb - så ligner FCK et alm. gennemsnitshold i Superligaen. Det ligner at uden store stærke targetmen i front er holdet ret så impotent (i hvert fald så længe Falk endnu ikke er oppe i omdrejninger). Det er sgu lidt pinligt for et hold hvor lønningerne ligger 4x over lønningerne i FCN. FCK lignede og spillede til forveksling som Randers FC i deres nuværende krise. Et enormt sammenbrud som FCN skal have ikke så lidt cadeau for.

Jeg drømmer medaljer. Kampen i går var som at være tilbage til 11/12 og 12/13 sæsonen. Selvfølgelig er der ændringer i spillestil osv. men kvaliteten... Imponerende!

fcn.dk kammer dog lidt over i omtalen af kampen:

Superligaens nye tophold tiltrækker publikum i massevis nu


Mjaeh - havde det ikke været for 23 U-10 og U-11 hold samt deres forældre havde der godt nok ikke været specielt mange tilskuere. Man kan dog håbe, at en del vender tilbage efter denne her flotte præstation. Det er nu lidt sjovere at gå til kamp og bedre stemning når tilskuertallet runder de 6.000.
Fantastisk.

Jeg havde nu håbet på en mere spydig overskrift i stil med "Nr. 1 i Skolefodboldturneringen" eller en henvisning til Kvists tåbelige interview igår:

Der slår altid nogle gnister, men når han (Marcondes) ikke er blevet opdraget ordentligt, så må vi andre jo også gå til den, lød det fra William Kvist.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
https://www.instagram.com/fcnordsjaelland/

MoTm = Kofod. Med billedteksten. Nu med kufferter til at flytte hjemmefra. Klasse!
Der slår altid nogle gnister, men når han (Marcondes) ikke er blevet opdraget ordentligt, så må vi andre jo også gå til den, lød det fra William Kvist


Jeps, FCN er ikke opdraget ordentligt. Man har slet ikke lært, at "you don´t win anything with boys", at man SKAL investere i dyre frelsertyper for at vinde, at det ikke nytter noget at satse så meget på egne spillere, at man først og fremmest skal have fysik og stå godt i forsvaret, at man ikke får noget ud af at spille "naivt", at man ikke kan præstere noget med så ungt et hold, at der bare SKAL være flere erfarne ledertyper på holdet, at man bare have en targetman etc.

Lige nu føles det ret godt at være klassens frække dreng, at være uopdragen og bryde konventionerne og fordommene.
Mesterskabet er billigt til salg.

MEN lige nu, føler jeg at vi spiller på et meget højt niveau. Med unge spillere kan udsving forekomme, og i øjeblikket er vi igang med et positivt udsving. Bundniveauet kan stadig være meget lavt.

Pt. er status, at vi har ingen væsentlige skader, og en komplet trup til landsholdspausen. Dernæst hedder det Horsens ude, og så AGF og SønderjyskE hjemme.
Fire ud af seks seneste kampe har været hjemme, men away bliver billedet med garanti et andet.
Det er helt fantastisk lige i øjeblikket. Men jeg giver dig ret i at det mere er polstring mod magre tider end at vi vinder superligaen med 70+ point :)

Lige nu er vi på 18 point det er halvdelen af hvad der var nødvendigt gor slutspil sidste år. Dvs vi har 3 gange så mange kampe til at få de næste 18. Men det er jo ikke en grund til at stoppe af den årsag.

Jeg har ALDRIG oplevet ikke at kunne høre FCK´s fans. Vi plejer at blive blæst ud. Jeg mistænker dog stadig de der forlod D-tribunen før tid for at være FCK-fans. Så det problem har vi stadig. Men det kan være at jeg tager fejl. Måske de så så kede ud fordi de skulle forlade festen før den lukkede :)

Det er svært ikke at være alt for kæk på bold lige i øjeblikket, men det er sku gode tider.

Vi glemte dog at synge Åh Mtiliga som tak selvom han ikke var på banen.
Hold nu fest for en præstation!

Hvis nogen havde sagt til mig, at vi ville være 4 point foran nummer 2 ved første landskampspause, havde jeg været færdig af grin. Det er helt fantastisk, hvordan vi spiller bold lige nu.

Det var i går intet mindre end fantastisk, hvordan især forsvaret formåede konstant at presse FCK´erne på bolden. Den trebackskæde virkede afstemt og afklaret med fokus på hele tiden at være klar på til presse op, men også kontrollere bagrummet. Vi kan vel alle sammen være enige om at Hr. Nelsson aldrig nogensinde skal tilbage og spille fast som midtbanespiller. Han formår i går at vinde stort set alle dueller med Pavlovic og Sotiriou, samtidig med at han agerer den primære boldspiller i forsvaret. Jeg mener at angrebet i går virker så godt som det gør, fordi forsvaret formår at spille bolden ind i mellem FCKs kæder og vi får derfor oftest fat i bolden på midtbanen med angriberne i ryggen i stedet for at spille rundt om dem.

På midtbanen er Mathias Jensen igen igen bundsolid, men Kofoed!! Den knægt kan altså spille fodbold og har et talent som ser ud til at være det største i klubben. Jeg forstår godt at Kvist er så frustreret, når han skal rende rundt og se en 18-årig være alt det han burde. Nøj han kan spille bold! Indlægget til Marcondes ved det første mål var bare prikken over I´et.

Angrebet er lynhurtigt, men mangler igår effektivitet, hvor især Donyoh og Asante havde chancer til både 1-2-3 mål. Det er især Donyoh som bekymrer mig. Han har i min bog ikke problemer med at skyde og scorer, men hans duelspil mangler utrolig meget. Han kan meget sjældent vinde en 1-mod-1 duel og formår også sjældent at holde farten i angrebet. Det ville i går have givet kæmpe chancer, hvis han kunne finde ud af at vinde de dueller...

Topkaraktererne: Kofoed 12, Nelsson 10, Marcondes 10
Bundkaraktererne: Der er vel ingen på holdet igår der fortjener under 7??

Note: Hvis ikke i har hørt dagens Mediano, så hør med fra cirka minut 20.. Så god en analyse!
FC Nordsjælland - FC Barcelona - Tottenham Hotspur "Realfansene udstiller med deres opråb om korruption i barca-favør, deres manglende viden om hvad den hvide Madrid trøje historisk til tider har stået for"
Annonce