Snak

Mere indhold efter annoncen
@Hey123

En søgning i en database over samtlige danske nyhedsmedier (infomedia), viser at der ikke er nogle rygter overhovedet om spillere til FCN.

Der er dog lidt om tidligere FCN-spillere: Bille til græsk fodbold, Uffe Bech til FCK, Maxsø er røget på bænken i tyrkiet i de sidste 4 kampe efter et 5-0 nederlag, Vibe forlader måske Brentford - hvilket kan betyde en plads til Marcondes. Desuden rygtes Fellah til OB, en aftale skulle være lige op over - FCN får penge for ham, efter han kom gratis til klubben.
Jeg tager chancen med ham tak for input
Brøndby og Chelsea
Med mantraet "intet nyt er godt nyt" må vi vel konkludere at transfervinduet har været en succes omend en smule kedeligt
Hvis vi nu prøver at forestille os, at vi går 3 år tilbage og FCN sælger sin og Superligaens topscorer og -assistmager og i stedet henter en ung norsk forsvarsspiller, som ingen har hørt om - så havde der nok været ramaskrig.

Nu er reaktionen i stedet - "intet nyt er godt nyt". Det siger en del om, at såvel klubben som vi fans har rykket os ikke så lidt over de sidste par år.

Vi accepterer og har tiltro til (i hvert fald næsten), at man ikke nødvendigvis behøves købe dyrt og meget, men i stedet kan stole på en fødelinie af unge talenter.

Da Superligaens topscorer (Ingvartsen), Superligaens bedste defensive midt (Lobotka) og FCN´s bedste forsvarer (Maxsø) forsvandt i sommers og blev erstattet af nogle U-19 spillere, en forsvarsspiller fra 1. div., en midtbaneprofil fra en oprykker og en målmand fra AaB der så ud til at være ved at miste pladsen - forventede de fleste, at nu skulle FCN formentlig til at spille om nedrykning. For "You don´t win anything with boys" - men det gjorde FCN (omend man nok også må erkende at der var lidt marginaler på klubbens side, specielt i starten af sæsonen).

Nu er Superligaens topscorer og topassistmager i en og samme person blevet erstattet af en el. anden nordmand og vi tror vel stadig på det - selvom ingen andre nævner FCN i topstriden (udover, at man måske mister 3. pladsen til FCK). Forventningen fra de fleste er vel at FCN ikke får scoret så mange mål uden Marcondes og de øvrige hold med deres dyre spillere får sat FCN på plads.

FCN har dog aldrig før scoret så mange mål i optakten (3, 6, 4, 3) så det ser positivt ud. Mange unge spillere har været med i optakten og vist, at de er parate til at træde ind på holdet. Nu venter vi så bare på den sidste og afgørende prøve mod CSKA Moskva for at se hvor langt projektet holder. Kan FCN virkelig holde niveau? Tør vi virkelig tro på det?

CSKA har en trupværdi på 102 mio Euro - svarende til 2/3 af Superligaens værdi el. 4 x FCK. Der er 9 landsholdsspillere - heraf 6 fra Rusland og 5 russiske U-21 landsholdsspillere. Holdet ligger nr. 37 på Uefa´s klubrangliste og er ved at gøre sig klar til Europa League kamp 15.02. og må formodes, at være højt oppe i gear. De største profiler på holdet er formentlig:
Akinfeev - russisk landsholdsmålmand med 103 landskampe - værdi 10 mio. Euro
Musa - Nigeriansk center forward med 63 landsholdskampe - værdi 15 mio. Euro
Mario Fernandes - højre back - værdi 16 mio. Euro
Alan Dzagoev - Central midt - værdi 15 mio. Euro
Alexsandr Golovin - central midt - en 21-årig rising star med en værdi på 10 mio Euro.

Kan FCN stå imod her set det godt ud og forhåbentlig kan FCN modbevise "you don´t win anything with boys".

Jeg kan iøvrigt aldrig huske af FCn har haft så lille en trup før. Det er Superligaens midste med kun 22 spillere, hvoraf 2 - måske 3 stadig er på skadeslisten. Dog ser det ud til at en del U-19 spillere vil begynde at rotere ind over holdet i foråret.
I det store hele giver jeg dig ret, Jenner. Jeg synes dog du overser Mtiliga i din ellers rigtig gode gennemgang. Ingvartsen, Lobotka og Maxsø er ikke blevet erstattet med en ukendt nordmand, men af Marcondes, Kofod og Hansen (Fredericia). Yttergaard Jenssen tror jeg er indkøbt til at erstatte Mtiliga, der trods en svingende start på efteråret er sluttet godt af og fik et værdig punktum på karrieren.

Jeg giver dig ret i, at der er større tiltro til, at klubben kan overleve et profilsalg da denne sæson har vist at det kan lade sig gøre. Men hvis ikke holdet også præsterer godt næste år, så tror jeg også stemningen vender.
FCN
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvis andre har problemer med den russiske side der viser kampen:

http://www.online-match.tv/show/

er her et stream
Jeg ved godt det er lidt sent, men russerne streamede den også på youtube
CSKA var et rigtig godt hold, men som det også skrives på fcn.dk, ikke specielt farlige. Der var dog et effektivt pres, hurtige kombinationer og en masse fysik og et par enkeltspillere på et meget højt niveau. FCN fik - særligt i starten - godt nok ikke meget tid på bolden, hvilket stressede holdet lidt.

FCN synes jeg var lidt bedre organiserede uden bold end sædvanligt. Farligst var man når der var fart på, særligt i omstillingerne. Presset lod en en del tilbage at ønske og holdet blev lidt let trykket en del tilbage nogle gange. Personligt synes jeg dog, at der var nogle huller i forsvarskæden, som så nemme ud at løbe igennem. Særligt det sidste stykke af kampen, synes jeg dog FCN så gode ud, og presset begyndte at virke - måske pga. en del taktiske ændringer.

Jeg blev lidt forbavset da Yttergård blev skiftet ud med "Futte" (Baden Frederiksen), indtil det gik op for mig, at FCN var gået fra en 3-4-3 til en 4-3-3. Forbavset blev jeg også da Petry blev skiftet ud med Skovgaard, indtil jeg så at Nelsson var flyttet op på Petrys plads. Overrasket blev jeg også over Yttergårds raids op ad banen, helt op i straffesparktsfeltet, en noget anderledes måde af føre bolden frem på. Det forekom mig at CSKA også var noget forvirrede over ændringerne og det forekommer mig nogle gode systemændringer at kunne arbejde med i løbet af kampen - lidt flere ting der kan hives op af værktøjskassen.

Hjulmand fortæller til Frederiksborg Amts Avis, at de spillere der har løftet sig mest er Mikkelsen, Damsgaard, Petry og fremhæver derudover en meget lige kamp om forsvarspladserne.

Med den mindste trup - på kun 22 spillere - som jeg kan huske, at mit bud på Hjulmands foretrukne start-11´er pt. (skadede spillere ikke taget med):

Runarsson (Larsen)

Tiedemann (Tranberg), Nelsson (Wørts?), Yttergård (Skovgaard)

Bartolec (Damgaard), Petry (Kofoed), Jensen (Aaquist?/Kofoed?/Strunck?), Mini (Damgaard)

Asante (Mikkelsen/"Futte"), Damsgaard (Aaquist), Amon (Rasmussen)

Jeg kan forestille mig at Mikkelsen måske bliver en polyvant spiller der både kan spille begge wings og wingbacks a la Ticinovic i sin tid.

Jeg er lidt skeptisk med Damgaard som en-til-en afløser for Marcondes - måske er det bare fordi han ser så ung ud, for han løber jo de rigtige steder og scorer mål. Der skal dog godt nok bygges fysik på. Det er velsagtens også en unfair sammenligning at holde ham direkte op mod Marcondes, forbedringerne i spillet skal i høj grad også komme fra at spillerne omkring ham vokser. Yttergård for Mtiliga ser fornuftig ud og bringer noget mere fysik og "ægte forsvarer" ind.

Mine forventninger til foråret er positive. Jeg forventer lidt færre mål efter Marcondes afgang, men til gengæld også at holdet bliver bedre til at forsvare sig og, at der går færre mål ind. Jeg frygter lidt for en smal trup, hvor det meget let kan komme til at afhænge af U-19 spillere.
SJE har ikke mindre end 7 spillere skadet til dagens sidste optaktskamp mod SIF´s reserver. SJE skulle oprindeligt have spillet mod Lyngby i går, men Lyngby har ikke penge til en bus, så i stedet kommer et let forstærket SIF-reservehold på besøg i dag.

De skadede spillere er: Simon Poulsen, Anders Egholm, Rasmus Vinderslev, Stefan Gartenmann, Marc Pedersen, Søren Frederiksen og Sakari Mattila. Dette er dog ud af en temmelig stor trup, men der er da en del prominente navne på skadeslisten. Der er desuden en teoretisk chance for, at et par stykker måske kan blive klar til søndagens kamp. Alligevel var det måske en idé at oddse en mindre formue på en FCN sejr?

Odds hedder: SJE - FCN: 2,85 - 3,65 - 2,35 Man kunne dog godt forestille sig at odds ændrer sig i FCN´s favør når odds selskaberne får øje på skadessituationen. Dagens kamp mellem de to hold, vil måske give et hint om hvordan det påvirker SJE med så mange spillere ude.

SJE´s optakt ser således ud:

Hansa Rostock - SønderjyskE 2-1

Kolding IF - SønderjyskE 0-3

SønderjyskE - Fredericia 2-3

SønderjyskE - Dinamo Zagreb 0-3

SønderjyskE - Banik Ostrava 0-1

EDIT:

SJE vandt 5-0 i stærkeste opstilling mod et SIF-hold stort set identisk med reserveholdet.

Jeg har taget livrem og seler og smidt kr. 1.000 på en halvgardering X2 til odds 1,45.
Måske nogle lidt misvisende odds med tanke på både hvordan de to hold sluttede efteråret og hvordan træningskampene er forløbet op til. For ikke at glemme skaderne som Jenner nævner (og ingen Kløve - han startede dog heller ikke inde i vores opgør i efteråret).

Lidt statistikker fortæller at Sønderjyske er det næstmindst boldbesiddende hold i ligaen (43% - kun "undergået" af Horsens´ 42%). Til sammenligning sidder FCN på 56% boldbesiddelse.
Lig dertil Sønderjyskes afleveringsprocent på sølle 66%, så er der vidst ingen tvivl om hvad vi kan forvente os af kampbilledet. Lad os håbe det også kan føre til en sejr.

Jeg glæder mig utrolig meget til at se bolden trille igen!
Annonce