Helt fantastisk at vi fik bronze, var nervesammenbruddet nær i næsten hele anden halvleg.
Jeg har lidt tanker om næste sæson, så semi-lang rant incoming.
Jeg er ganske nervøs for næste sæson. Midtjylland opruster i stor stil, Brøndby mister nok "kun" Rønnov, Pukki og deres lejesvende og FCK må man formode får et meget stærkere udtryk i næste sæson. Derudover virker det også til at AAB har fået styr på deres spil, AGF ser stærkere ud end tidligere, og hvem ved hvad OB disker op med i forhold til ny træner. Når jeg ser frem mod næste sæson ser jeg, udover den formodede øgede konkurrence, også at Europa kan være dobbeltsidet sværd for os.
Man ser ofte hold som skal spille europæisk lider i superligaen fordi der typisk bare ikke er niveau og bredde nok i almindelige superligatrupper (FCK eksluderet). Jeg frygter også at vores trup slet ikke vil have den nødvendige bredde til at håndtere både superligaen, europæiske kampe og pokalkampe. Oveni dette skal der også medregnes at vi nok kan forvente at miste et par nøglespillere til sommer.
Dette åbner så op for en anden spændende diskussion, for hvordan ser vores trup ud efter transfervinduet?
Sådan som jeg ser det, er der ingen tvivl om at Mathias Jensen forsvinder. Det er trist, men han er simpelthen bare for god til superligaen og der har været rygter om Ajax/Celta/Tottenham/Southampton/Valencia/Sevilla/Villareal er ude efter ham. Det rygtes at nogle af disse klubber er villige til at byde i 50mil+ klassen for ham, det siger klubben ikke nej til.
Derudover er der spillere såsom Mini (som har bekræftet at han nok forsvinder til sommer), Alex (som muligvis skal være Islands VM keeper), Bartolec (som næsten blev solgt til Nantes i vinters) og Asante (som har scoret 16 mål og har en spidskompetence alle klubber kan bruge).
Mit bud på næste sæsons startopstiling kommer derfor til at se således ud
Alex/Larsen
Tiedemann - Nelsson - Jenssen
Bartolec/Ny spiller - Kofoed - Rygaard - Da Silva
M.Rasmussen - Godsway - Amon
Denne startopstilling giver udtryk for at jeg regner med at M.Jensen, Mini og Asante smutter i vinduet, mens spillere som Alex og Bartolec måske kan overtales til at tage ½-1 år mere.
Med det i mente håber jeg dog at CV vælger at investerer lidt i et par nye spillere. Først og fremmest mangler vi alternativer til Bartolec og Mini. Vi har Da Silva til at tage den venstre back men ingen backup til ham. Vi har Emil Damgaard til at tage over på højre back, men han er konstant skadet. Derudover synes jeg vi er dækket ind ok på de fleste positioner.
Med hensyn til andre spillere som kunne forsvinde så ser jeg det som en mulighed at Jakob Johannsen og Viktor Tranberg måske skal finde nye klubber. Jakob Johanssen, står bag ved Amon, Godsway, Baden, Damsgaard, Asante, M.Rasmussen og A.Olsen til en af de forreste pladser. Viktor Tranberg er så langt tilbage i køen at Hjulmand foretrækker at spille med Yttergaard til højre fremfor ham, hans dage i klubben må også snart være forbi, især med tanke på at Mumin nu kommer tilbage fra lejeophold.
Hvis jeg skal komme med nogle bud til næste sæson, så tror jeg at vi ender i mesterskabsslutspillet, dog uden at være en contender til medaljer. Vi kommer dog til at slås hårdt for det, og det vil faktisk ikke være super overraskende for mig hvis vi lige præcis står udenfor top 6 efter grundspillet. Europa tror jeg på at vi kan nå til kvalifikationsrunde 3 i. Første runde skal vindes mod et på papiret meget dårligere hold end os såsom B36 Torshavn og Cliftonville. Anden runde vurderer jeg os til at have 40/60 chance for at gå videre fra, når modstanderne hedder Djurgården, Dinamo Tblisi og sågar også Rangers. Det kommer helt an på lodtrækningen.
3 runde bliver mod den europæiske subtop, og der tror jeg ikke vi har den store chance. Besitkas, Zenit, Feyenoord osv er bare for mægtige på alle punkter.
Jeg tror ikke vi kan forvente særlig meget af holdet til næste sæson. Selvom klubben er enormt dygtige til at finde nye spillere til at tage over mangler der generelt bare arvtagere, og dem kan jeg sgu ikke rigtig se. Da Ingvartsen, Lobotka og Maxsø forsvandt, der kunne man allerede godt se at Emilliano og M.Jensen var gode spillere som kunne tage over på de pladser (Nelsson var dog en stor overraskelse i forsvaret).
Men med Bartolec og Mini er der ingen åbenlyse arvtagere som har potentialet til at nå deres niveau. Nu kan det være at Kudus kommer op og er hjernedød god og går direkte ind på midtbanen og vi glemmer alt om Mathias, men hvis det ikke sker så tror jeg hverken at Rygaard eller Strunck har formatet til at erstatte Jensen...endnu. Mit håb er at vi henter en super garvet spiller som da vi hentede Stokholm, nu hvor vi mister Petry og Mikkelsen, mens Mtiliga stoppede i vinters. De helt unge spillere mangler nogle af støtte sig op af. Man skal heller ikke undervurderer hvor få ledertyper vi har lige nu med erfaring, især hvis både Mini og Jensen er væk. Hvad er der så tilbage? Runarsson? Nelsson?
Så for at opsummere. Selvom denne her sæson har været helt fantatisk, så råder jeg til en dæmpet optimisme at best. Og man skal ikke gå og forvente at drengene kan gentage kunststykket mens Europa også bliver blæst overende. Jeg håber det, men det virker meget unlikely. Jeg vil ihvertfald ikke blive meget utilfreds med klubben hvis vi startede lidt hårdt ud, mens en ny stamme bygges op og spillestilen videreudvikles til at drage nytte af de spillere som kommer til at træde i karakter. Men vi må se hvad transfervinduet bringer.