Nå, rigtig meget skidt tage tage med, men også nogle gode ting.
I første halvleg var jeg faktisk enormt imponeret. Spillet gik til tider ekstremt hurtigt, og AGFerne ligende træningskegler. Jeg havde absolut ikke forestillet mig at Jaxe og Strunck kunne leverer på sådan et niveau, og det undrede mig lidt at vi ikke led mere under at mangle et halvt hold. Også Olsen, Damsgaard, Nelsson og Rygaard virkede rigtig gode.
Dog var anden halvleg ikke særlig god, og hvis AGF havde taget sejren ville det et eller andet sted være fortjent nok. Om det var konditionen der manglede, AGF der blev bedre eller noget andet skal jeg ikke kunne sige.
Super trist at Mini, Skovgaard og måske Strunck blev skadede. Nu skal vi spille mod AIK torsdag, og selv Kofod skulle træne med i dag, så tvivler jeg på at han allerede kan deltage i kamp så hurtigt.
Nu kender jeg ikke det store til AIK, men fra hvad jeg kan læse virker de ret frygtindgydende. Fører ligaen i Sverige og har ikke tabt i 17 kampe i streg. Derudover har de navne i truppen jeg stadig kan nikke lidt genkendende til såsom Henok Goitom, Joel Ekstrand, Kristoffer Olson, vores egen Adu :´(, Sebastian Larsson, Rasmus Lindkvist, Tarik Elyounoussi og Alexander Milošević. Rigtig mange super erfarne spillere, mange landsholdskampe for primært Sverige og Norge, og spillere som har været vidt omkring. Med vores mange skader så ser jeg vores chancer som værende katastrofalt lave, 25/75 måske. Selv hvis vi kunne stille i stærkeste opstilling tror jeg stadig det ville være 40/60.
Vores startopstilling ville nok ligne noget i stil med
Larsen
Tiedemann - Nelsson - Skovgaard/Jenssen
Bartolec - Strunck/Kofoed/Jaxe- Mini/Antwi
Rygaard - Olsen - Damsgaard
Jeg ville heller ikke være overrasket hvis Hjulmand vælger at gå en smule mere defensivt til værks og spille 4-3-3, med Tiedemann og Skovgaard som CBs, og Nelsson som skraldemand på midtbanen.
Hvis skal gøre os forhåbninger om at møde Partizan i tredje kvalifikationsrunde, så skal vores unge spillere oppe sig rigtig meget i forhold til AGF kampen. Jeg har desværre på fornemmelsen at det er for meget at bede om, især med vores pressede kampprogram.
Omvendt kan man sige at der er meget lidt pres på, da AIK er storfavoritter. Måske kan det åbne lidt op for at holdet overrasker. Det bliver ihvertfald super spændende at se.
lol, signatur