Snak

Mere indhold efter annoncen
Smerte!

Jeg ved ikke hvad der var værst.
Horsens indædte kamp mod alt der gør fodbold spændende eller FCNs ineffektive håndboldangreb som vi falder tilbage til hver gang det bliver svært.

Det er langt tid siden jeg har overvejet at gå før afslutningsfløjtet men i dag kunne næsten ikke magte det da dommeren lagde 7 minutter til. Han kunne let have lagt det dobbelte til, men det ville være tortur.

Nå. Men det kan i hvert fald ikke blive mere dødssygt.
God søndag
Vi begynder snart at tælle timer til transferdeadline.
Nu må vi se om Mini ender med at blive.

Håber i øvrigt at se et andet udtryk på søndag mod OB. Det SKAL være tre point, hvis top seks ikke skal for langt væk.
Jeg føler virkelig at det lige er de sidste 10% der mangler og det betyder bare alverden i fodbold.
Sommerens afgange:
Tobias Mikkelsen (Brisbane Roar)
Lasse Petry (Lyngby BK)
Runar Alex Runarsson (Dijon)
Ernest Asante (Al Jazira FC)
Viktor Tranberg (Örebro, lejeaftale)
Jakob Johansson (HB Køge, lejeaftale)
Mathias Jensen (Celta Vigo)
Patrick Da Silva (kontrakt ophævet)
Nikolai Baden Frederiksen (Juventus)
Mads Aaquist (Randers FC, lejeaftale)

Det er jo stort set et helt hold som ville kunne gøre sig i superligaen :)
Så fik vi Lukas Talbro ind på falderebet på et 1-årig kontrakt.
Jeg kender intet til ham, men er glad for at vi fik en højreback ind. Sådan en synes jeg at truppen har manglet.
Men dejligt at se at både Mini og Bartolec stadig er i klubben. Jeg gad vide om de udenlandske klubber har kølnet interessen på Bartolec lidt, hans rimelig middelmådige sidste halve år i mente.

Men dejligt at truppen er sat fast nu. Håber at vi begynder at se holdet bygge mere og mere på, og at vi ikke ser flere kampe som mod Horsens igen.
Øv.
Vi ser ud til lidt at have mistet troen på at vi kan vinde kampene.
Alt for lidt sikkerhed i det offensive arbejde.

Eneste positive er at defensiven på trods stadig mange fejl ser meget bedre ud.

Ærgerlgt da jeg synes at specielt mod AIK at vi viste at vi kan spille god fodbold.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det så jo ikke kønt ud. Det var mere kønsløs fodbold end vi så under Olafur.

Med i ligningen skal dog tænkes ind at OB havde fundet en taktisk effektiv løsning der fik FCN til at se dårlige ud og som man ikke rigtig havde en løsning på.

Hver gang FCN fik bolden klumpede OB sig sammen med alle 10 markspillere på max 25 m. af banen. Her stod kæderne så tæt, at det var umuligt for FCN at spille sig igennem. Det blev kombineret med et hårdt pres fra OB´s side - inden for de 25 m - så FCN ikke kunne fastholde bolden når det endelig lykkedes at få bolden derind. En temmelig effektiv mur.

Man kan så argumentere for at FCN skulle kunne spille hurtigere, have et bedre pasningsspil etc., men jeg mener nu, at det var et meget effektivt tiltag som var rigtig, rigtig svært at spille imod og som man ikke rigtig havde nogen løsning imod. Man kunne så argumentere for hurtigere omstillinger, men der var jo en vildt effektiv taktisk disciplin hos OB hvor alle sprintede på plads øjeblikkeligt når de mistede bolden, så det var nok ikke rigtig muligt.

Hvad jeg som lægmand tænkte man KUNNE gøre var hurtige, hårde pasninger til Kudus der jo kan vende med 3 mand på ryggen og stadig holde fast i bolden el. flere chipbolde - hvilket OB dog så ud til at være ret godt indstillet på. Derudover selvfølgelig hurtigere spil.

Det lignede dog, efter min mening, at FCN tabte til en taktisk veludført genistreg som man ikke lige havde nogle modtræk overfor. Det var i høj grad en kopi af Horsens spil fra sidste runde, med den tilføjelse at OB blot stod lidt længere fremme på banen med muren, og om muligt med endnu tættere kæder.

Det så dog bedre ud, da FCN gik over til 3-4-3 og Bartolec og Mini kom mere i spil. Mumin er jeg stadig ikke vild med og han begik godt nok mange fejl. Man kan godt se, at der er talent, men lad ham dog begå fejlene på reserveholdet i stedet, indtil han er klar til 1. holdet.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Jeg læste at Hjulmand siger om Mumin at han er utrolig stærk fysisk og er god på bolden, men at han har meget svært ved at læse spillet og ofte træffer de forkerte beslutninger. Eksempelvis styrter han ofte afsted efter en angriber selv om han burde holde zonen.

Ellers er jeg rigtig enig i det med farten i spillet. Synes heller ikke medspillerne løber og gør sig spilbare. Bevægelsen og mekanismerne mangler og det skal nok komme med tiden. Problemet er jo så om det er tids nok til top 6.

Skov Olsen er en targetman og scorede en del hen over sommeren, men et enkelt mål af FCN de seneste 5 kampe er uhørt ringe.
Den falder ikke på Skov Olsen, men også på de andre som slet ikke er farlige eller skarpe, når de endelig får chancen.

Amon er en skygge af det talent man så sidste år, Donyoh ligner også en på halv kraft, Mini og Karlo ligner bare nogen der er skuffede over stadig at være på holdet og Mathias Rasmussen gør sig bare bedst som indskifter.
Savnet af MJ er enormt. Hans lange, skarpe afleveringer efter bolderobringer er en kæmpe mangel for tiden. Der er ingen der flytter bolde hverken hurtigt eller langt og så kan enhvert SL mandskab altså hurtigt komme på plads og stå kompakt. Hverken Kofoed, Faxe, Rygaard eller Strunk kan tage tankstokken som MJ gjorde, de har ikke hans skud eller løb i feltet.
Kudus er efter min mening fejlcastet i hans nuværende rolle, han skal et skridt tilbage og overtage denne rolle. Han har overblikket er farten, men bliver konstant fanget mellem 3 modstandere fordi bolde flyttes for langsomt til ham.

Så igang med den overraskende lange aflevering, flytte bolden hurtigere, mere direkte og mellem kæderne.

Er enig i at den hurtigere boldomgang og de overraskende afleveringer er savnet. Dog ser jeg det ikke som direkte afledt af MJ’s exit.
Han var jo skadet i kampene inden han forlod klubben og der spillede man altså flotte kampe i euroleague. Så de kan altså godt uden ham.

Der har været roteret en del og det interne hierarki, mekanismerne på banen og så det psykiske i at det ikke helt spiller endnu ser jeg som barrierene.
Et par sejrer ville hurtigt vende det igen.

Den første må gerne komme mod Randers næste gang, men så er FCK næste modstander og det bliver nok ikke her man skal forvente point. Skulle man mod forventning stå med 4 eller 6 point efter de to kampe, så kan det hele hurtigt være vendt, men står man med 0 point, så er der vel ved at være lidt krisesnak, selv om sæsonen er lang.
Det er hårdt lige for tiden. Vi er ramte.

Vi befinder os i et spillemæssigt vakuum. Der er mange nye ansigter, og Firmaet A/S Olsen har gjort sit for at holde os kørende gennem sit eget lille gennembrud. N
år han ikke er der, fortæller mekanismerne på holdet en anden historie - Boldomgangen foregår langsomt og timing fra midtbanespillerne ift. dybdeløb er skæv. Sideskift foregår ikke hyppigt nok eller veludført. Når vi endelig er retvendte kan vi ikke finde ud af at gøre det farligt, og det meste løber ud i sandet. Kudus er ikke angriber, og bliver vel kun brugt deroppe i mangel på bedre. Vores backs har gjort det elendigt, og bliver heller ikke spillet gode af f.eks. de sideskift som MJ udførte fortrinligt. Karlo og Mini virker ikke særlig motiverede i øjeblikket, og konkurrencen fra Lukas Talbro er kærkommen.

Mumin er en spændende spiller, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan Skovgaard, Jenssen eller Tiedemann er røget bag ham. Han buser konstant, meget aggressiv og mangler grundlæggende spilforståelse. Det var samme problem da han var i HB Køge, han overcomitter sig hele tiden, og bliver udstillet.

Hjulmand eksperimenterer tilsyneladende med opstillingen i øjeblikket, men den krise som flere har spået kunne opstå på holdet, er måske ved at blive realiseret.
Annonce