Snak

Mere indhold efter annoncen
I kritikken af FCN skal man måske tænke med, at holdene i Superligaen er bedre forberedt mod FCN end det var tilfældet i Europa. Det har vist sig en rigtig god idé at klumpe sig sammen med 10 mand på 25 meter af banen, og FCN har ikke lige haft noget man kunne hive op ad værktøjskassen til at løse det. Det må være en kritik der lige så meget falder på Hjulmand som spillerne.

Jo - backs ser mindre gode ud. En del af forklaringen ligger dog også nok i, at man har spillet 4-3-3 hvor backs har flere defensive forpligtigelser. De har jo set bedre ud når man gik over til 3-4-3. Det er iøvrigt en systemændring som modstanderholdene også har luret og som ikke rigtig overrasker nogen mere.

Jeg håber man får trænet et el. andet til at nedbryde den nye taktik mod FCN, at man går tilbage til 3-4-3 som primært system, at Mumin i stedet får nogle kampe på reserveholdet til at øve sig, at Amon og Godsway snart er tilbage i topform.

Så skal vi heller ikke glemme det positive - det er ikke mange mål der bliver lukket ind.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
At stå kompakt på en halv banelængde er næppe nogen ny spillestil mod FCN.
Det er blevet gjort mod FCN i en årrække, men Horsens og OB udførte det med succes.
Med vores langsomme boldomgang og ringe sideskift giver det også mulighed for at benytte den bloktaktik med sucess. Tidligere har vores sideskift været meget giftige, hvilket ses på Mini og Karlos mål og assists. Det fungerer bare ikke for holdet i øjeblikket, og jeg tror vi skal være indstillede på nedrykningspil i år.
I fodbold findes sjældent en enkelt sandhed og der er symptomer på flere ting. Vi kan vist alle blive enige om at det ikke kører i øjeblikket og der er sikkert flere ting der kan afhjælpe det.
Jeg er vild med det bevidste valg at bruge unge talenter, men jeg synes i den grad holdet mangler nogle erfarne spillere der hurtigere kan løfte de unge spillere, både taktisk, erfaringsmæssigt og som rollemodel. Ikke alene en Rygaard, men en spiller i en noget tungere klasse, kvalitetsmæssigt. En gammel landsholdsspiller og udenlandsprof, der vender hjem i sin karrieres efterår. En Lasse Schøne ville være en kanon bud, da han i forvejen spiller i en klub der ligner FCN lidt, både i spillestil og struktur.
Nedrykningsspil lyder ikke usandsynligt, men jeg vil dog sige, at det næppe er sandsynligt at FCN rykker ud af superligaen. Dertil er de for gode.
De to næste kampe vil være definerende for om holdet bevæger sig ind i en krise, eller får rystet et par dårlige resultater af sig og igen får lidt succes.

Rasmus - > Enig, men det ligner desværre ikke at Kudus eller Amon er løsningen på vores offensive kvaler i øjeblikket. Værre bliver det af, at Mini nu er skadet. Vorherre det er noget pis i øjeblikket.

Farum Park ser mange RtD spillere i øjeblikket. Men ingen er klar til at byde ind på seniorniveau. Udviklingsprojektet fortsætter...
Hej FCN fans,
En startopstilling til weekenden? Jeg må all in på Nordsjælland på mit hold... :-)

Jeg kan ikke blive klog på jeres defensiv, også nu hvor Mini er ude. En der har et godt bud til weekenden? Tak!
FCK - Klubben fra vidunderlige KBH Skovshoved - Én gang skovser - altid skovser
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@ Guhle

Vi er mange der ikke kan blive helt kloge på FCN-defensiven. Hjulmand har givet chancen til Mumin, der ikke helt ligner en der er klar til superligafodbold, og spillet 4-3-3 fra start, men det har nu set bedst ud når man skiftede til 3-4-3.

Larsen

Tiedemann - Nelsson - Yttergård

Bartolec - Kofoed - Rygaard - Antwi

A/S Olsen - Kudus - Donyoh

Forsvaret er usikkert hvem der kommer ind - det kan lige så godt være Mumin og Skovgaard istedet for Yttergård og Tiedemann. Hvem der spiller ved siden af Kofoed er også usikkert. Det kunne også være Jaxe, Damsgaard, Kudus.

I angrebet er det lidt usikkert om Donyoh er klar hvorfor Amon, Rasmussen også kan være i spil. Kudus er det egentlig meningen man gerne vil have tilbage som 8´er så det kunne også være Rygaard, Damsgaard el. måske Donyoh der tager pladsen som 9´er.

De eneste sikre som jeg ser det er Larsen, Nelsson, Bartolec, Antwi, Kofoed, A/S Olsen og dernæst Damsgaard og Kudus.

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Perfekt, det var lige sådan et svar jeg ledte efter. Mange tak!
FCK - Klubben fra vidunderlige KBH Skovshoved - Én gang skovser - altid skovser
Super interessant startopstilling.

18 Nicolai Larsen
2 Karlo Bartolec, 4 Victor Nelsson, 17 Andreas Skovgaard, 3 Ulrik Yttergård Jenssen.
8 Magnus Kofod Andersen, 39 Mohammed Kudus, 27 Mikkel Damsgaard.
21 Andreas Olsen, 11 Godsway Donyoh, 34 Jonathan Amon.


Meget meget offensivt hold som Hjulmand vælger idag. Kofoed, Damsgaard, Kudus, Bartolec og de tre forreste har vel alle deres forcer som angribende spillere. Spændende også at se hvordan Yttergaard og Kudus fungerer på deres "nye" pladser. Glæder mig til at se om Kudus fungerer bedre når han er trukket lidt længere tilbage. Kan godt se ham være vanvittig på den position, men boldtab på den del af banen er ekstra farlig så hans driblinger kan godt være lidt et dobbeltsidet sværd idag.

Glæder mig til at se hvordan holdet klarer sig idag !
lol, signatur
Bedre sent end aldrig...

Ekstrabladet havde 02.09. en større artikel om FCN hvor man bl.a. interviewede adm. direktør Søren Kristensen. Der var en del interessante oplysninger:

FCN bruger årligt 37 mio. på de to akademier tilsammen. Ifølge EB er der klart det højeste beløb i SUperligaen. FCK bruger ca. 15-17 mio., FCM og BIF lige lidt under.

Man diskuterer pt. i FCN hvor man skal åbne det 3. og det 4. akademi. Drømmen er, at have et akademi på hvert kontinent (lige bortset fra Antarktis).

Man forventer at det vil komme flere yngre spillere tidligere ind på holdet i fremtiden.

FCN har planer om, at åbne en sportmanagement uddannelse i rammerne af Right to Dream Park. Dette for, at spillerne både kan gå i gymnasiet og spille fodbold på samme tid. Planerne går pt. på, at det skal være en HF-uddannelse.

Alle ovenstående oplysninger er udtalt af adm. direktør SØren Kristensen - dog har EB vurderet udgifterne til FCK´s, BIF´s og FCM´s akademier.

Herudover bringer EB en liste over home-grown spiller fra FCN over den seneste år:

Årgang 92 David Jensen, FC Utrecht Oguzhan Aynaoglu, Adanaspor Seejou King, Aves Jorés Okore, AaB Lasse Petry, Lyngby Marc Gundelach, FC Roskilde Søren Henriksen, Vendssyssel Nichlas Rohde, AB
Årgang 1993 Jannich Storch, FC Roskilde Bjarke Jacobsen, AC Horsens
Årgang 1994 Andreas Maxsø, FC Zürich Pascal Gregor, FC Helsingør Philip Zinckernagel, Bodø/Glimt Kristian Lindberg, Lyngby Nicholas Marfeldt, SønderjyskE Godsway Donyoh*
Årgang 1995 Emiliano Marcondes, Brentford Johannes Ritter, FC Helsingør Niclas Mouritzen, Lyngby Mathias Hebo, Lyngby Runar Alex Runarsson, Dijon Alexander Horsebøg, Hvidovre
Årgang 1996 Marcus Ingvartsen, Genk Mads ´ Mini´ Pedersen Christian Køhler, FC Helsingør Adnan Mohammad, FC Helsingør Mathias Jensen, Celta Souheib Dhaflaoui, Næstved
Årgang 1997 Andreas Skovgaard Victor Tranberg, Örebro (udlån) Benjamin Lund, Vendsyssel Lucas Haren, HIK
Årgang 1998 Emil Damgaard Victor Nelsson Jacob Johansson, HB Køge (udlån) Martin Frese Abdul Mumin*
Årgang 1999 Magnus Kofod Andersen Andreas Skov Olsen Nicklas Strunck Clinton Antwi*
Årgang 2000 Mikkel Damsgaard Nicolai Baden Frederiksen, Juventus Mohamed Kudus* Ibrahim Sadiq* Mathias Jørgensen, OB
Årgang 2001 Jacob Steen Christensen

* Fra Right to Dream Academy i Ghana For at blive betragtet som home grown skal en spiller have spillet i minimum tre år i klubben, inden han fylder 21 år. Derfor er hverken Emre Mor (Celta) eller Emil Berggreen (Mainz 05) med på listen. De har begge spillet ungdomsfodbold i FC Nordsjælland, men nåede ikke at være der i tre år. Jonathan Amon har heller ikke været i FC Nordsjælland i tre år (endnu).

Er der iøvrigt nogen der var til stede ved fanarrangementet i sidste uge der kan fortælle om der kom noget interessant frem?




Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Helt fantastisk det arbejde der bliver lavet i FCN!

Selvom jeg ikke er FCN-fan, så har jeg dog ofte været oppe og se FCN´s kampe deroppe nordpå, og jeg må bare sige, at den måde, hvorpå konceptet er blevet udviklet på over de seneste ca. 10 år er helt enestående.

Jeg er så glad for, at vi i Danmark har en klub, der investerer så målrettet i deres koncept, og tør skille sig ud og gå sine egne veje.

Jeg har meget stor sympati for projektet, og håber altid på det bedste for FCN (så længe det ikke går udover mine egne hold). Kan man på en eller anden måde samtidig opbygge en større fodboldinteresse i lokalområdet, så tilskuertallet kan stige væsentligt, så mener jeg, at man har et virkelig ekstraordinært projekt!
Annonce