RTD/FCN svar til Politikens nye historier.RTD/FCN har hele tiden hævdet at de bliver angrebet af et kriminelt netværk i Ghana med det formål at ødelægge skolen og få kontrol over eleverne med det formål, at tjene penge på eleverne.
Det kriminelle netværk er i Ghana under efterforskning for "trafficking of african players".
Netværket har ifølge RTD/FCN kontrol over 10-15 af RTD´s tidligere elever, hvoraf Politiken indtil nu har ageret villigt talerør for de 5 af disse elever.
Ifølge RTD/FCN har netværket bl.a. købt værgerettigheder over børn med det formål at kunne sælge dem som fodboldspillere, fremsat trusler på livet mod såvel elever som ansatte, tilbudt pigeelever penge mod at de ville fortælle historier om seksuelle overgreb etc., etc.
RTD/FCN har givet Politiken telefonnumre til de politifolk der efterforsker sagen, men Politiken har ikke talt med dem, eller de øvrige kilder som RTD/FCN har givet Politiken.
Nedenstående ses RTD/FCN´s svar på Politikens nyeste historier. RTD/FCN bringer desuden en række statements fra tidligere elever og andre omkring skolen på flg. link:
https://fcn.dk/2018/12/udmelding-fra-right-to-dream/ I morgen, søndag, bringer dagbladet Politiken nye artikler med meget grove anklager om dårlig behandling af elever på Right to Dream (RTD) akademiet I Ghana. Disse ændrer ikke på RTD’s allerede beskrevne holdning. At der findes en mindre gruppe af tidligere elever, som alle er endt i en uheldig karriereudvikling og derfor er sårbare overfor manipulering fra et ghanesisk netværk, der gennem flere år har haft og har det erklærede mål at få lukket RTD ned, for at få fat på de talentfulde spillere for egen økonomisk vindings skyld. Et netværk bestående af hovedsageligt fire personer, der alle på 14. måned er en del af en politiefterforskning i Ghana for bl.a. ”trafficking of African players”. Et netværk, der tidligere uden held har forsøgt at sprede lignende anklager i Ghana samt f.eks. at forsøge at bestikke unge pigeelevers forældre til at komme med falske anklager om seksuel mishandling, hvilket RTD kan dokumentere. Adskillige ansatte, og deres familier, på akademiet er blevet truet på livet af de fire hovedpersoner i dette netværk.
RTD vurderer, at denne gruppe af sårbare elever, som kontrolleres via løfter om belønninger eller trusler, består af mellem 10-15 spillere, hvoraf Politiken nu har bragt artikler med fem af disse. Alle fem kan direkte forbindes til de fire individer i agentnetværket.
RTD vil gerne endnu engang slå fast, at den slags anklager er noget, vi tager ekstremt seriøst og som ligger langt uden for vores politik på området, der klart tager afstand fra enhver form for psykisk eller fysisk afstraffelse af elever. Og som vi derfor har undersøgt grundigt og vil blive ved med at undersøge, ved at kontakte adskillige tidligere elever, forældre til elever, myndigheder og eksterne eksperter. Samtlige af disse har direkte adspurgt ikke kunne genkende anklagerne fra Politikens kilder. Tværtimod tegner de det modsatte billede af deres egen tid og fra deres egne erfaringer på og fra RTD akademiet. Ligesom denne research gav RTD dokumentation til direkte at kunne afsløre og afvise flere af Politikens kilders oprindelige påstande som falske. Resten må vi, på baggrund af statements fra tidligere elever, forældre, myndigheder og eksperter, konkludere som værende overdrevne i høj grad og/eller taget ud af sammenhæng.
RTD mener derfor stadig, at det billede Politiken forsøger at tegne af akademiet, der kan være dybt skadeligt for hundreder af unge afrikanske børns fremtid, på ingen måde er retvisende eller retfærdigt. Og RTD er især ærgrelige over, at Politikens journalister tilsyneladende fortsat ikke har ønsket at kontakte eller snakke med en eneste af de mange kilder i form af tidligere elever, eksterne eksperter eller myndigheder, der har en helt anden holdning til, hvordan virkeligheden ser ud på vores akademi i Ghana, end de få tidligere elever under agentnetværkets kontrol og indflydelse.
RTD/FCN bringer herefter 33 statements fra personer omkring RTD. Der er tidligere elever, personale, ansatte i Ghanas fodboldforbund, sociale myndigheder, forældre etc. Alle afviser de beskyldningerne mod RTD. Det er værd at bemærke, at der også er tale om elever der har forladt skolen så lang tilbage som i 2008 og altså ikke længere har noget i klemme hos RTD. Eksempelvis den professionelle fodboldspiller David Accam.
Blandt udtalelserne hæfter jeg mig ved bemærkninger om en elev der fortæller at han ganske vist blev slået i hovedet af en træner, men at træneren blev afskediget dagen efter, samt flere udtalelser der direkte afviser de konkrete historier som de 4 (nu 5) elever er kommet med. Herudover Godway Donoyohs detaljerede beskrivelser af hvordan han er blevet truet af de personer som RTD oplyser står bag angrebet via Politiken og hvordan man har forsøgt at true ham til at komme med historier magen til dem som Politiken nu bringer.
Det underlige og kritisable i denne historie er, at Politiken udelukkende benytter kilder der tilsyneladende er styret af det kriminelle netværk og ikke har benyttet sig af nogle af de kilder som RTD har givet dem, som eksempelvis politiet der efterforsker netværket, sociale myndigheder, ansatte i Ghanas fodboldforbund etc. samt, at Politiken totalt ignorerer de statements som RTD har forsynet dem med - eksempelvis Godsway Donyohs detaljerede beskrivelse af netværket bag, og hvordan man har forsøgt at true ham til at fortælle lignende historier.