Snak

Mere indhold efter annoncen
Total nederen og rigtig synd for ham.

Nu har vi ikke set hvad de nye spillere kan endnu men med Lorentzens farvel oveni så frygter jeg godt nok for foråret.
Vi har nu sagt farvel til 4 stamspillere plus en Nordstrand der ikke scorede men spillede en del så de bliver godt nok svære at erstatte.

AKP har udtalt at med DHL aftalen kunne der hentes spillere fra en højere hylde men det synes jeg ikke rigtig er sket i dette transfervindue.

Jeg er bange for at vi lige pludseligt skal igennem et forår hvor vi kommer til at hænge nede omkring nedrykning. Heldigvis er der 10 point ned så vi skal nok klare den.

Jeg håber min frygt bliver gjort til skamme og at de nye spillere er scoutet godt og sparker røv fra den 20/2 allerede.
Er der nogen der ved hvad Søren K skal ? Det kunne være
godt hvis han lige snuppede en tørn indtil sommer nu hvor
truppen ikke ligefrem oser af erfaring.

Forstår heller ikke hvordan Ingason glippede, det har været nævnt
at vi bød 5 af de lange men at han gik til Lokeren for 5,5
Det kan da næppe kun være de sidste 0,5 der gjorde udfaldet.

Håber virkelig at træningslejren i Tyrkiet vil gøre godt.

Efter nyheden med Lorentzen så er det lyseste ved FCN vist
sneen omkring stadion ... i hvert fald lige idag
Enig i at hvis Søren C ikke har fundet en klub endnu så skal vi signe en aftale med ham. Mon ikke han kan lokkes til et halvt år mere i Farum.
@ Hampshire.

FCN lagde ud med at byde ca. 3,5 - 4 mio. NOK og endte med at forhøje det til NOK 5 mio. Lokeren bød 6 mio. NOK - altså 2-2,5 mio NOK mere end FCN´s oprindelige tilbud. De 5,5 du nævner er formentlig prisen omregnet til DKK.

FCN har nu 3 spillere til de to offensiv midt pladser: Vingaard, Thorarinsson, Marcondes. Derudover kan Ingvartsen også spille pladsen ligesom det forventes at U-19 holdets anfører Mathias Jensen (assistkonge med 15-18 assist i 12 kampe samt 5-6 mål) vil begynde at blive spillet ind på pladsen.

Til den ene defensive midt er der Mulder, Petry, Hebo.

Søren C er transferfri og træner med holdet - jeg tror dog ikke, at han tager med til Tyrkiet. I december hed det, at han var velkommen til at fortsætte hvis han ikke fandt noget andet.
Hvor meget jeg end gerne vil have ja-hatten på så synes jeg ikke at
hverken den offensive midt eller den defensive midt kan skræmme ret meget.

Vingaard udmærker sig mest ved at score mange point (ikke mål) til træning,
Marcondes er vel efterhånden mest kendt for at have scoret klubbens hurtigste mål og så ellers episoden med Christian Poulsen i efteråret,
Gudi vil jeg gerne se først om end han tegner lovende.

I den defensive ende er der Petry, der kommer tilbage efter lang skade og som
blander top præstationer med deciderede bundskrabere, Hebo er total grøn og
så er der Mulder der på papiret tegner lovende men jeg kan snart ikke huske
hvornår vi sidst fik en spiller udefra som ikke skulle bruge mindst en halv
sæson på at være spillet ind.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@ Hampshire

Med min ja-hat på vil jeg sammenligne med situationen i sommers. Her forsvandt to af de tre største profiler Stokholm og Stryger og kun John var tilbage som en profil. Til gengæld steppede Bech og AC op og blev profiler.

I dette vindue er EN af de tre største profiler forsvundet samt et par stamspillere - hvor jeg dog kun anser Lorentzen og delvist Søren C som et tab, altså udover AC.

Mit håb til forårssæsonen er, at Maxsø/Gregor/Jensen vil steppe op som et stærkt forsvar og, at John/Bech/Baldvinsson vil drage fordel af en synergieffekt og få scoret en masse mål.

Så er vi heldige med det bedste opstartsprogram nogensinde og kan håbe at holdet på disse kampe når at blive spillet sammen.

Men jeg har godt nok ja-hatten på...

Klubbens hurtigste mål blev i øvrigt scoret af Emil Lyng. Marcondes scorede i øvrigt to gange i den ene kamp med U-21 landsholdet.
Spændende transfervindue, men det er godt nok en ung og forholdsvis tynd trup vi står tilbage med. Det bliver spændende at se hvad de nye bringer, og om Moberg kommer til at spille en større rolle, nu hvor man må formode at han efterhånden kender systemet.

Den centrale midtbane ser jeg lidt som et svagt punkt, især oven på nyheden om Lorentzen. Jeg havde gerne set ham længere tilbage i banen, som andre også har nævnt herinde. Med AC´s afgang er 6´er positionen helt åben, og det er svært at lure hvem der lige skal spille den. Kan Mulder spille der, eller er det virkelig Petry og Hebo som skal varetage den?
@ Supergunner.

Prøv at kigge længere tilbage i tråden - jeg har lavet kampreferater af FCN´s træningskampe.

Jeg synes Hebo diskvalificerede sig voldsomt til defensiv midt mod Elfsborg, han blev desuden skadet. Karlsson virker fejlcastet til at spille wing i et 4-3-3 system. Inde omkring feltet i et 4-4-2 vil han sikkert være god. Personligt har jeg tæt på afskrevet ham som wing. Måske kan han gøre sig som offensiv midt el. som en indskiftningsmulighed som frontangriber.

Min favorit start-11´er pt. hedder:

Jensen

?, Gregor, Maxsø, Mtiliga

Mulder/Petry

Bech, Marcondes, Vingaard, John

Baldvinsson

Ticinovic har været skandaløs svag defensivt i de to træningskampe og jeg ved ikke hvem jeg vil sætte på pladsen og om den direkte back-up Arnarson kan overtage. Resten af forsvaret giver sig selv.

Mulder gjorde det godt og solidt i den træningskamp han fik, men fungerede ikke helt tilstrækkeligt som opspilsstation. Hans rutine og erfaring gør dog at jeg foretrækker ham frem for Petry, der først begynder at spille bold på træningslejren.

Wings giver sig selv.

Der er kun 3 til midtbanen omend Mathias Jensen fra U-19 og Ingvartsen også kan byde ind. Jeg gætter på at Thorarinsson vil overtage en af pladserne i løbet af foråret, men skal bruge tid til at finde ind i systemet. Så håber jeg på Marcondes gennembrud.

Baldvinsson har været genial som angriber og burde eje pladsen.

Mit skyggehold ser således ud, hvor der er en 3. spiller der presser sig på er dette anført i parantes.

Runarsson

Arnasson (Thorup), Victor Tranberg, Mouritsen, "Mini"

Petry

Ritter (Dhafloui), Mathias Jensen, Thorarinsson, Thycosen (Adnan Mohammed)

Ingvartsen

Thorup, Tranberg, Mini, Dhaflaoui, Mohammed er alle U19 spillere.

FCN er jo en udviklingsklub og FCN.U-19 dominerer U-19 ligaen voldsomt (sammen med FCM). FCN siger om U19, at en U19 spiller er en der spiller Superliga, reserveliga el. U-19. Samtidig siger FCN også, at man er en klub der giver U19 spillere chancen og, at der ikke skal være langt til spilletid for de største talenter af disse.

Pt. Har man et hold af "voksenspillere" og et skyggehold af unge talenter - jeg formoder, at dette er ønskebilledet på den fremtidige trupsammensætning og sådan som FCN ønsker, at truppen skal se ud. Samtidig er der med den nuværende lille trup gjort plads til, at nye talenter kan rykke op til sommer. Jeg tror at dette er AKP´s aftryk på truppen og den strategi som Hjulmand sagde fra overfor.

Kan man slå igennem med en så uerfaren trup vil det da være fantastisk - men jeg er eddermaneme skeptisk og tror ikke, at der skal særlig mange skader til før det går galt. På den 2. side set så har U-19 holdet lige slået HB Køge fra 1. div, og et U19 reservehold suppleret med spillere fra U17 har lige slået Avarta fra 2. div.

På den anden side - var Lorentzen fortsat og havde man fået Ingason ind, så var det måske ikke så utopisk alligevel? Men igen - var Bech blevet solgt for 19 mio. til FCM som BT påstår, at det lige var ved at ske...

Jeg ser neglebidende foråret i møde med en stor skepsis overfor om AKP´s strategi holder. Jeg håber virkelig - men rent logisk er jeg skeptisk... Det er et forår der både kan blive fugl og fisk. Helt sikkert er det dog, at der både skal håb og held til. Jeg håber, at det "lette" opstartsprogram får spillet truppen sammen til de mere krævende opgaver senere og, at der ikke kommer for mange skader. Det ligner en sårbar trup.
På træningslejr

FCN tager på træningslejr til Tyrkiet 04.02. - 14.02.

Hele truppen (der er nede på 23 spillere) er skadesfri og klar og rejser med - bortset fra Runarsson der er til ViaReggio Cup, men støder til onsdag aften, Ritter der er til ViaReggio Cup og Mikkel Jensen der er til prøvetræning i Rosenborg. Udover truppen rejser Tørnæs, der som transferfri træner i klubben, også med. Søren C er ikke med på turen.

FCN skal på turen spille to træningskampe mod ret så ukendte hold: Ujpest FC fra Ungarn og OFK Beograd fra Serbien.

Ujpest er dog en traditionsklub med 20 mesterskaber og 9 pokalmesterskaber bag sig. Pt. er klubben placeret nr. 6 i ligaen. Truppens værdi opgøres af Transfermarkt til 5,2 mio. Euro (FCN 9,45 mio Euro) Der er tre landsholdsspillere i truppen. Klubben spiller typisk 4-2-3-1

OFK Beograd ligger nr. 6 i den serbiske liga og gør sig mest bemærket med en meget ung trup med en gennemsnitsalder på 20,8 år. Gennemsnitsalderen i klubbens sidste start-11´er var 21,2 år. Jeg tror aldrig man har set så lav en start-11´er i Superligaen. Der er spillere helt ned til 17 år der indgår i spillertruppen. Transfermarkt opgør værdien af spillertruppen til 8,45 mio. Euro. Der er ingen landsholdsspillere i truppen. Klubben spiller typisk 4-2-3-1

Når holdet kommer tilbage til Danmark venter to sidste træningskampe. 1 kamp er mod Kalmar er sluttede nr. 11 i den forgangne sæson. Reserveholdet spiller desuden en kamp mod Jønkøping Sødra der sidste år blev nr. 4 i den svenske 1. div.

Derefter premiere hjemme mod RFC 20.02.
Er Krøldrup ikke stadigvæk ledig på markedet?

Jeg ved godt manden er 35 år osv. men hvis han stadigvæk har noget i sig kunne han måske være en mulighed som CB backup evt. på en ½ års kontrakt.

Han er jo flere gange blevet rygtet til FCN i de senere år.
Annonce