Snak

Mere indhold efter annoncen
Ståle m.fl. har til tider brokket sig over at det er en meget dårlig kunstgræsbane (udover deres normale klager over at der bliver spillet på kunstgræs i det hele taget). Det undrer mig lidt, da jeg næsten ville gå ud fra at man bruger det bedste der er på markedet. Er der noget sandhed i det de siger?
Jo den er såmænd god nok, kunsten skal skiftes her henover sommeren. De antal timer den kan tåle er ved at "udløbe" og det bliver den nyeste version man får ned.
@Krook den første kunst der blev lagt var ringe, men mit indtryk er at den version der efterfølgende blev lagt var væsentligt bedre og ikke har modtaget lige så meget kritik.

@Ninja Mht pressemødet, så skal du forvente noget "re-branding" stadig i FC Nordsjællands navn.
Der afholdes generalforsamling onsdag kl. 13 for os aktionærer i FCN.
Såfremt der er store nyheder vil de nok blive luftet her og offentlige umiddelbart efter.

Jeg har kigget lidt rundt på nettet. Hvor og hvordan kan jeg købe FCN aktier?
Men det bliver vel ikke skiftet NU som idag da jeg ved der er en del der skal træne der idag og andre dage, det bliver vel over sommerferien det bliver skiftet så :-)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tvivler på at de skifter kunstgræsset nu da der stadig er en masse der træner på det!

Det er vel også lidt tidligt at gøre det da det er fra 2016.


Tipsbladet skrev 20.04. at FCN snart skal have skiftet underlag. Banen er beregnet til at kunne bruges 10.000 timer og da den bruges lidt over 2.000 timer årligt (en normal stadionbane bruges ca. 50 timer) skal den skiftes ud senest næste sommer, men FCN udtaler at kan man nå det inden, vil man gøre det. Det skyldes at banen bliver hårdere desto mere den slides og, at man pt. skulle kunne mærke at den begynder at være en anelse slidt. Det tager dog ca. 8 uger at skifte banen fuldstændigt og vil kun blive gjort til sommer, såfremt FCN ikke kvalificerer sig til europæiske kampe.

FCN går i den forbindelse efter en "State-of-the-art" bane - altså det absolut bedste der findes på markedet. Man vil denne gang skifte hele banen, altså også underlag, varmeanlæg, stødabsorberende lag etc., hvor man sidste gang kun skiftede det øverste lag.

Den bedste bane i Europa skulle pt. findes på Cypern og er baseret på et infill af kork som FCN dog ikke er vilde med, da det ikke fungerer særligt godt i frostvejr. Derfor ligner det pt. at man igen går efter en granulatbane. Det er en meget grundig proces hvor spillere, fysisk stab etc. også er inde over processen.

Ståle m.fl. har til tider brokket sig over at det er en meget dårlig kunstgræsbane (udover deres normale klager over at der bliver spillet på kunstgræs i det hele taget). Det undrer mig lidt, da jeg næsten ville gå ud fra at man bruger det bedste der er på markedet. Er der noget sandhed i det de siger?


Den forrige bane forsøgte man sig med et naturinfill som gjorde banen uforudsigelig at stå fast på når den var meget våd. I frostvejr klumpede infillet. Kritikken af banen - når den var meget våd - er fuldstændig berettiget. Den nye bane har granulatfyld, den er fuldstændig plan, "græsset" har nøjagtig samme korte længde over hele banen, fodfæstet ligner at der faktisk er en anelse bedre end på en græsbane. Banen er hårdere og belaster musklerne på en anden måde og er man ikke vant til at træne på kunst kan det give noget ømhed uvante steder. Banen er hurtigere end stort set alle græsbaner og det giver lidt tungere typer svært ved at følge med, mens det giver en fordel til mindre tekniske typer. Banen er væsentlig bedre end kritikken, men har også nogle ulemper.

Jeg har kigget lidt rundt på nettet. Hvor og hvordan kan jeg købe FCN aktier?

Uden af være helt sikker, så er aktierne vist ikke i offentlig handel idet FCN ikke er noteret på nogen børs. Vil man købe aktier må man altså finde ud af hvem der ejer dem, kontakte dem og lægge et bud. 97,4% af aktierne er ejet af Pathway Group/Tom Vernon.

Der afholdes generalforsamling onsdag kl. 13 for os aktionærer i FCN.
Såfremt der er store nyheder vil de nok blive luftet her og offentlige umiddelbart efter.


Jeg mener ikke, at pressen er inviteret til generalforsamling, så det eneste der kommer ud er FCN´s officielle pressemeddelelse samt såfremt journalister stiller spørgsmål til regnskabet der offentliggøres i forlængelse af generalforsamling.

@SNIFIS
Hører el. observerer du noget spændende til generalforsamlingen må du da meget gerne dele det med os andre. Der kan selvfølgelig være en loyalitet over for FCN at tage i betragtning i den forbindelse, hvilket er forståeligt.

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
@FozzieDK
Jo de er gået igang med at skifte kunstgræsset på RTD og de hold der normalt træner på RTD samt spiller kampe der er blevet flyttet ud på de andre baner på Farum Park, bane 3, 5, 6 osv. alt afhængigt af om de hører under FCN eller Farum BK.
FCN holdene som er U17 og U19 samt U18 pigerne træner og spiller nok frem til sommerferien primært på bane 6 da det er FCN´s egen bane. De andre hold kan spille på Farum BK´s baner.
Forslag til nyt klubnavn under antagelse af at det er på tale i morgen?

Right to Nordsjælland
FC Dreamin´ (så behøver podcasten ikke skifte navn)
FC Petrus
Grand Cru Nord
Nordsjælland Nightmares
RtD Danmark

Eller den ultimative ydmygelse
RtD Copenhagen
Vi skifter ikke navn.


Det er bekræftet.
Jeg har også med egne øjne set, at det er korrekt, at man er ved at forberede en udskiftning af ’græsset’ på Right to Dream Park. Der bliver arbejdet på banen, og uden for ligger der store ruller af, hvad der ligner nyt stødabsorberende lag (det ser ikke billigt ud…).

Det virker underligt, at der ikke er annonceret eller skrevet noget om det endnu. Men mit gæt/bud er (den store nyhed, varslet tidligere i tråden?), at det i løbet af få dage bliver annonceret, at FCN (RTD) køber ’Farum Park’ af kommunen.
Annonce