Snak

Mere indhold efter annoncen
FCN´s regnskab (extended version)

Jeg skrev en kortfattet analyse af regnskabet for en uges tid siden. Dette på baggrund af, at jeg kun havde nøgletallene. Imidlertid er det fulde regnskab nu offentligt tilgængeligt, hvorfor der kan gåes lidt mere i dybden.

FCN har de seneste 3 år, siden den nye ejerkreds trådte til, haft overskud på hhv. 23,4 mio., 5,4 mio. og nu i år på 9 mio. Samlet set 37,8 mio. som henholdsvis er gået til at investere i faciliteter i klubben og til at postre klubben økonomisk. Der er ikke trukket penge ud af selskabet - og heller ikke tilført penge til selskabet.

Omsætningen de seneste 3 år har været 18: 132, 17: 137, 16: 157

Fald i omsætning hænger primært sammen med faldende transferindtægter. Således var spillersalg i 18: ca. EDIT 80 57 mio, 17: ca. 80-85 mio, 16: 105 mio.

Som skrevet er der ikke trukket penge ud af selskabet, derfor har egenkapitalen også udviklet positivt. Således var egenkapitalen i 18: 54 mio. 17: 45 mio., 16: 40 mio. Altså en økonomisk polstring af klubben.

Ser man på nøgletal er de i positiv udvikling.

Overskudsgraden (Overskudsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens nettoomsætning, der er tilbage i overskud, når både de variable omkostninger og kapacitetsomkostningerne er dækket. Nøgletallet beskriver med andre ord forholdet mellem virksomhedens nettoomsætning og dens omkostninger) var i 18: 9,3, 17: 5,0, 16: 18,2. Overskudsgraden må betegnes som meget god

Likviditetsgraden (Likviditetsgraden er et nøgletal, som giver en indikation af, hvor god en betalingsevne en virksomhed har. Tommelfingerreglen hedder, at en virksomhed gerne skal have en likviditetsgrad på over 150). var i 18: 265, 17: 216, 16: 207. Likviditetsgraden må betegnes som meget god

Soliditetsgraden ( et nøgletal, der viser hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er finansieret med egenkapital. Man kan bruge soliditetsgraden til at vurdere, hvor godt virksomheden er rustet mod eventuelle tab. Jo højere soliditetsgraden er, desto mere er finansieret med egenkapital, og desto bedre er virksomheden rustet imod tab) var i 18: 67, 17: 60, 16: 68. Soliditetsgraden må betegnes som meget god

Afkastningsgraden (viser hvor god en virksomhed er, til at genere et overskud af den investerede kapital) var i 18: 15, 17: 10, 16: 49. Afkastningsgraden må betegnes som tilfredsstillende.

Dykker man lidt længere ned i tallene er der nogle tal der kan forundre. Personaleomkostningerne steg sidste år med 7 mio. fra 63,9 til 70,9 mio. Samtidig er der ansat 7 personer mere, så antal ansatte (omregnet til fuldtidsstillinger) er gået fra 94 til 101 personer. Det er formentlig primært kvindeafdelingen der ligger til grund for dette. Personaleomkostningerne tog iøvrigt et enormt hop opad ved RTD´s overtagelse fra 47,9 til 67,2 mio, hvilket jeg ikke kan gennemskuet årsagen til. Samtidig med at personaleomkostningerne stiger falder personaleudgifter til Superligatruppen (ifølge Tipsbladet). Det ligner altså at det er på administrationsfronten, kvindeafdelingen, ungdomsafdelingen at personaleomkostninger stiger. Udgifter til direktion og bestyrelse udgør 1,7 mio - en stigning på 510.000. Størstedelen af dette går til adm. direktør Søren Kristensen.

FCN nævner, at der er en positiv udvikling i salget af partnerskaber. Mit bud er dog at det primært er kvindeafdelingen der har trukket og det ikke er et nævneværdigt fremskridt for herreafdelingen for 2018. Der er således et fald i mellemstore sponsorer. Volvo og Nikes tilkomst (og formentlig en ny lige så stor sponsor inden sæsonstart 19/20) vil dog formentlig give en meget væsentlig positiv udvikling i næste regnskabsår.

Den overodnede konklusion må være at økonomien er i en god og positiv udvikling. FCN kan klare et par sæsoner el. tre uden nævneværdige spillersalg og har et råderum til at foretage offensive tiltag.

Teoretisk set kan man således undlade at sælge flere spillere i dette vindue (omend det må betragtes som sikkert at Valentini skal af sted). Dermed vil man opnå et mindre underskud som dog kan finansieres af selskabets overskud fra de foregående år. Økonomisk set vil det være fordelagtigt også at skyde A/S Olsen og/eller Nelsson af hvilket vil give FCN et formidabelt økonomisk råderum og store økonomiske muligheder (men samtidig give sportslige udfordringer).
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Økonomisk er der ingen tvivl om at det ser rigtig godt ud. Hatten af for FCN’s købmandskab og ligeledes hatten af for en fin gennemgang ”FC Nordsjælland”.

Og som sagt ryger Valentinho og Olsen nok sandsynligvis. Kunne væres stærkt med en forlængelse af kaptajnen. Uden Nelsson og Olsen (Og Karlo/Valentin) så går jeg til næste sæson med bange anelser. Selv om der bliver hentet en god spiller ind, så er det meget at kræve, at han slår til fra dag et. Det må alt andet betyde noget for pointscoren på den korte bane i en sæson hvor der skal findes tre nedrykkere.

Synes i øvrigt også at startprogrammet ser lidt giftigt ud. Starter ude mod Horsens (Som vi altid har det svært imod), så FCM på udebane og så hjemme mod Esbjerg, der tog alle med storm sidste år og gjorde rigtig ondt på FCN. Vi kan (Hvis vi ser negativt på det) stå med 0 point efter tre kampe.

Hvornår bliver detr egentlig meldt nyt ud om kommunikation, nyt logo etc.?
@FC Nordsjælland Overskud over 3 år = 37,8 mio . Transfers over 3 år = 265 millioner.

Nu er Skov Olsen det nye sort, men hvad sker der hvis 19/20 bliver en fiasko sæson uden profiler der markerer sig? Det er jo et krav at der sælges spillere for 70 millioner om året for at opretholde balancen, hvor sandsynligt er det?

Eller tager jeg fejl?
Der kom ikke nogen udmelding fra Olsen som ellers lovet..
FCN - Arsenal - Vejle - Hillerød
@ Ludomania

Nu er Skov Olsen det nye sort, men hvad sker der hvis 19/20 bliver en fiasko sæson uden profiler der markerer sig? Det er jo et krav at der sælges spillere for 70 millioner om året for at opretholde balancen, hvor sandsynligt er det?

Eller tager jeg fejl?


Du tager ikke fejl, baseret på min gennemgang ovenstående. Der havde dog sneget sig en beklagelig fejl ind i min gennemgang, således at det fremgik FCN sidste år solgte spillere for 80 mio. Det korrekte tal er 57 mio. Sidste år gav et overskud på 9 mio. Såfremt indtægterne fremadrettet er magen til indtægterne fra 2018, skal FCN altså årligt sælge spiller for "kun" ca. 48 mio. I år er solgt en ungdomsspiller til Ajax for 25 mio. og Bartolec/Mini forventes at indbringe +/- 20 mio. Dermed er man stort set i mål for i år. Stadig spøger salg af A/S Olsen og Nelsson som ekstra indtægter.

Med de nuværende indtægter skal FCN altså årligt sælge spillere for 48 mio. for at butikken løber rundt, men er så godt polstret at man i nogle år kan nøjes med spillersalg for mindre beløb. Det ligner at der er stigende indtægter på sponsorfronten på 5-15 mio. årligt, så måske er det mindre beløb der skal sælges for. FCN havde dog lidt ekstra indtægt på en 3. plads, europæiske kvalifikationskampe og tv-penge i 18 end det forventes i 19, så estimatet er noget usikkert. FCN skal dermed sælge spillere i omegnen af kr. 48 mio. for at butikken løber rundt, men har økonomi til at stå imod nogle år såfremt det svigter..

Er der realistisk? For de fleste klubber vil jeg sige nej. Pt. har FCN dog Nelsson og A/S Olsen som de store salgobjekter i omegnen af 50-100 mio. tilsammen - hvilket vil være rent overskud. Derudover har man et par stjerne i svøb som Kudus og Amon som formentlig kan blive nye storsalg. Der er andre spillere som også i løbet af et par år kan give store salg i form af Damsgaard og Kofoed og måske Godsway. Lidt længere ude i fremtiden Vindahl, Antman, Rothman. Endnu længere fremme er der "den gyldne årgang" i form af det nuværende U-16 hold.

Om det kan holde - det er hvad FCN´s forretningsmodel står og falder på. De næste 6 år frem ser der dog ud til at være en konstant strøm af talenter til at finansiere FCN, så det ligner at det kan holde - og også med større overskud end hvad man har i år OG økonomisk mulighed for at holde længere på talenterne.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Man kan være en smule bekymret hvis Olsen A/S og Nelsson begge skulle ryge til sommer. Næste år har ligaen 3 nedrykkere, og mens jeg ikke ser FCN som primære nedrykningskandidater - selv med et eventuelt salg af de 2 klart største profiler - så er der trods alt en risiko med et så ungt hold, når forsvarsstyrmanden og den primære målscorer pludseligt forsvinder.
Rygterne om AS Olsen tager til. FCN har forlangt 45 mio kr for ham, hvilket Sociedad ser ud til at ville imødekomme. Jeg antager at der er tale om en købssum på 45 mio kr. Med yderligere præstationsklausuler i. Mit skud fra hoften vil være, at den endelige sum inklusive klausuler kommer op i nærheden af 80-90 mio kr. Hertil kommer sikkert også en videresalgsklausul på 10-20%. Umiddelbart synes ked det virker meget fornuftigt og jeg synes også Real Sociedad virker som et godt skifte, hvor han også vil have mulighed for godt med spilletid - modsat et skifte til Tottenham, som også har været på tale.
FCN
45 mio. kr. (alene) er i hvert fald i den lave ende af, hvad hans position og potentiale kan bære. Real Sociedad virker som en ok klub at komme til, sådan ift. niveau. Han er en fed spiller, som jeg havde gerne havde set på en anden adresse i Europa, men sådan er det, og jeg glæder mig til at følge ham, der hvor han nu en gang kommer hen.
Transferrygter vedr. FCN

EB mener at vide, at CV har 3,7 mio. (½ mio Euro) til at handle for i hvert transfervindue. Jeg har aldrig hørt rygtet før, men CV har tidligere udtalt, at man ikke køber spillere for ret meget over ½ mio. Euro pr. spiller. EB mener ligeledes, at Tranberg er på vej væk. Derudover spekulerer avisen over at man vil benytte Oliver Villadsen som højre back el. evt. omskole Strunck el. Jaxe til pladsen.

BT skriver, at A/S Olsen har været på forsiden af det største lokale medie i San Sebastian og, at Real Sociedad ser ud til at løbe med ham. Klubbens chefcout skulle have været i DK og se ham og Olsens agent skulle ligeledes have været i San Sebastian. FCN skulle efter sigende kræve 45 mio. CSKA skulle have budt helt op til 75 mio., men Olsen skulle ikke være interesseret. Øvrige meget interesserede klubber skulle være RB Leipzig, Benfica og Bordeaux.

Tipsbladet skriver, at West Ham skulle have lagt et bud på 252 mio. på Lobotka. Såfremt dette skifte går igennem skulle det udløse ca. 43 mio. fra Lobotkas videresalgsklausul til FCN (ifølge mine beregninger).

BT skriver, at Hjulmand skulle præsentere sin nye klub senere i denne uge. Ifølge rygter jeg har hørt skulle det være med Wieghorst som assistent.

EDIT
Transfermarkt har justeret værdierne for de enkelte spillere i Superligaen. Her er A/S Olsen blevet vurderet til 60 mio. DKK. Det er den højeste vurdering nogensinde for en spiller i FCN. Næsthøjeste vurdering er Nelsson der står til 22,5 mio.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Spændende, spændende..

Kan Lobotka ikke bare blive solgt snart, så vi kan få nogen penge i kassen.
FCN - Arsenal - Vejle - Hillerød
Annonce