CV blev fyret for FCK grundet hans mange fejlindkøb. I FCN har CV bevist at han kan sælge spillere, men man skal også tænke på at FCN har været selvforsynende med spillere fra akademiet så han har ikke ligefremt spildt en masse penge af fejlindkøb hos FCN.
Hvad tror I? Tror I virkelig at CV har ændret sig så meget på 4 år hos FCN angående spillerindkøb?
FCN´s scoutingsystem var sat i værk inden CV kom til. Her havde man ansat Steen Nedergaard som chefscout der opbyggede FCN´s scoutingsystem. Scoutingen har dermed primært ligget hos ham - omend det selvfølgelig var CV der tog den sidste beslutning om køb/ikke-køb.
Over CV var en temmelig egenrådig ejer - AKP - der udstak nogle budgetter som CV kunne operere indenfor. AKP havde selv en overgang bestridt rollen som sportschef og det er min fornemmelse at han - uden at være helt så ekstrem - på bedste jan Bech vis til tider blandede sig i hvad der foregik rundt omkring i klubben.
CV havde et meget nært samarbejde med Jan Lauersen, og det er mit indtryk at de i høj grad tog beslutninger i fællesskab og diskuterede stort og småt. Det var iøvrigt Jan Lauersen der tog initiativ til at bringe CV til klubben.
En af CV´s første handlinger var at stå for salget af Uffe Bech og derefter købe Lobotka, Ramon og Bruninho. Ser man på hans succesrate i forhold til køb er den vel meget OK og han har så fået nogle store salg igennem. Hvor meget indkøb skyldtes Steen Nedergaard og hvor meget der skyldtes CV (udover Lobotka og Ramon) er svært at sige. De store salg har formentlig en hel del at gøre med hans internationalt anerkendte navn fra FCK-tiden og store netværk.
FCN er ophørt med at scoute voksenspillere og scoutingen i ungdomsafdelingen står Jan Lauersen for. Udviklingen af spillere på det andet akademi - RTD - er der andre der står for. Dermed er hele rekrutteringen af spillere ikke længere noget nævneværdigt område for ham. Jobbet er derfor formentlig blevet noget reduceret og handler om kontraktforhandlinger og salg og er dermed måske lidt mindre interessant end da han kom til.
Til at starte med havde CV et budget på at han kunne købe et nødvendigt antal spillere til ikke meget over ½ mio. Euro. I dag - ja, så er der ikke rigtig noget budget og FCN har kun hentet 2 spillere på det sidste 1½ år.
Jeg har svært ved at forestille mig, at der er nogen i organisationen der har ret meget at udsætte på CV, men vil formode at stort set alle vil mene at en væsentlig del af FCN´s succes over de seneste år bør tilskrives CV. Ser man hele transitionen fra et AKP-ejet selskab til integrationen med RTD hvor CV velsagtens har været den mest erfarne fodboldleder i klubben formoder jeg, at han har sat ikke så lidt af et aftryk på denne proces også.
Herudover har der været mandskabsplejen i truppen. Her ved jeg at CV var en væsentlig faktor i at tøjle en spiller som Emre Mor, men kan ellers ikke sige meget herom.
Et problem har CV dog ikke fået løst. FCN har ikke tilstrækkelig styr over kontraktsituationen. Spillerne forlader FCN når de har lyst til det og ikke når FCN anser det bedst at sælge dem. Det gjorde Tom Vernon til en af de største prioriteter ved overtagelsen og det er ikke blevet løst. En dårlig økonomi der gør at man ikke kan tilbyde konkurrencedygtige kontrakter er formentlig en væsentlig del af årsagen, men jeg havde nu forventet at CV var kommet op med et el. andet der kunne bedre dette.
Summa Summarum ser jeg CV som en allerhelvedes dygtig sportschef der med sit navn, internationale netvært og mangeårige erfaring har været en meget stor del af successen i FCN. Eneste punkt jeg kan komme op med på minussiden er at han manglede at komme op med en løsning på kontraktsituationen, så det i højere grad var FCN der styrede hvornår spillerne skulle forlade klubben. Det kan dog have været økonomi der var den væsentligste faktor hertil.