Snak

Mere indhold efter annoncen
FCN fortæller også i dag på hjemmesiden, at man har Superligaens yngste trup med et aldersgennemsnit på 22,9 år. Det er 1½ år yngre end den næstyngste trup i Superligaen - BIF. Ældste - og dermed meste erfarne trup er HIK og FCV med 27,7.

Man skulle lidt tro, at de læser med her på siden:

Det er således fremtidens hold, FCN er ved at opbygge, og derfor er der god grund til stor tålmodighed. Rutine og kendskabet til hinanden skal opbygges over længere tid, og svingende resultater og præstationer er naturligt for så ungt et mandskab.


Selvom det lidt ligner at man har opgivet foråret på forhånd, skal vi selvfølgelig huske på, at det er et ungt hold der har brug for tid. Hvis nu FCN havde meldt ud at målsætningen var at være et hold med svingende resultater og præstationer, kunne vi forholde os til det. Uden en sådan målsætning kan vi i stedet forholde os til at vi er landets næstrigeste klub og, at præstationerne og kompetencerne ikke står mål hermed.

Jeg kunne godt tænke mig en udmelding fra FCN. Skal FCN konstant være en klub der præsterer svingende resultater og præstationer. Er vi i en mellemperiode mens man bygger Danmarks næststærkeste hold op. Skal FCN være en topklub, subtopklub, midterklub, bundklub? Skal vi hylde udviklingen af spillere og være lidt ligeglade med resultaterne. Går klubben efter resultaterne, el. udvikling af spillere - el. begge dele?

Som det er nu kan vi kun gætte os frem til hvad FCN egentlig ønsker og det fører formentlig til mere utilfredshed og gætterier end hvis man kunne forholde sig til en konkret målsætning.

Vi holder med FCN og går til fodbold "til kamp for bedre fodbold" for at opleve "bedre fodbold". Det kan være at man i en opbygningsfase kan blive nød til at gå på kompromis hermed i en kortere periode.

Men så meld det dog ud - for satan - så vi ved hvad vi har at forholde os til... FCN har siden CHL været en klub der var ved at opbygge fremtidens hold og derfor præsterede svingende resultater og præstationer. Er det fremtidens FCN? El. kan vi forvente os noget andet?
Det kan være at det vi har skrevet om i snart 7 måneder, er ved at gå op for ledelsen.

Det jeg forhold mig mest til, er at de skriver "baseret på de vante klubdyder" - for det syntes jeg vi er så langt væk fra som overhovedet muligt. Jeg kan sagtens tåle dårlige resultater, og stor rotation af spillere, så længe vi ikke går på kompromis med "til kamp for bedre fodbold" og "altid mod målet".

Vi har dygtige unge spillere, som er prototypen på dette, sidende uden at bruge dem, af uransaglige grunde. Vi har en spillere sidende som har scoret de fleste af vores mål i optakten, uden at bruge ham.

Så må den sportslige ledelse fortælle træneren hvad han skal spille efter, eller melde nye klubdyder ud, til os fans, så jeg kan finde ud af om jeg vil gå til fodbold i Farum.

Jeg er ikke medløber, og jeg sad og nød en masse god/dårlig/underholdende fodbold da vi kæmpede for overlevelse i mange år, for jeg viste hvad jeg mødte op til. Jeg har ingen ide om hvad jeg møder op til for tiden, og så stoppe jeg på et tidspunkt.
ALTID MOD MÅLET
FCN lader i dag Joshua John udtale sig på fcn.dk

Vi har fået en del nye spillere, og de er rigtig gode, men det tager lige lidt tid, før det hele fungerer...Jeg synes, vi har en fin blanding af erfaring og unge spillere, så det er kun et spørgsmål om tid, før det kører igen. Det vigtige er, at vi forbliver rolige, og det gør vi. Både trænerne og vi spillere stoler på konceptet...det er vigtigt, at tilskuerne også har lidt tålmodighed med os efter udskiftningerne på holdet.


Dette i forlængelse af gårsdagens udmeldning:

Det er således fremtidens hold, FCN er ved at opbygge, og derfor er der god grund til stor tålmodighed. Rutine og kendskabet til hinanden skal opbygges over længere tid, og svingende resultater og præstationer er naturligt for så ungt et mandskab.


FCN´s første udmelding lyder jo nærmest som om man har afskrevet foråret der skal gå med svingende resultater og præstationer, mens John så sættes til at trække lidt i land i dag. John mener så også, at man er tro mod konceptet - herunder må formodes at han også mener spillestil, værdier, "til kamp for bedre fodbold" og "altid mod målet". David Jensen var også ude i et par medier i går med budskabet om, at man skulle give de nye tid til at blive spillet ind på holdet.

Det kan godt være lidt svært at få øje på fra tilskuerpladserne. Uden det ligefrem er en klar udmelding så er beskeden velsagtens, at vi blot skal vise tålmodighed, så vokser holdet og det baseret på de sædvanlige klubdyder. Jeg må indrømme, at jeg ikke synes at det er godt nok. Med de ressourcer FCN råder over burde vi ikke være kommet i denne situation.

Det har dog været et år hvor man har mistet rigtig mange kvalitetsspillere. I sommers forsvandt to af de tre største profiler: Stokholm og Stryger.

Nordstrand fortsatte sin nedtur og bidrog ikke hele efteråret inden han forsvandt i januar.

Lidt inde i sæsonen blev Aabech pigefornærmet og skred.

Kasper Lorentzen nåede aldrig op på sit tidligere niveau og sluttede også i januar.

I januar blev det derudover et farvel til holdet bedste spiller i efteråret - AC og herudover Runje, Søren C.

Stokholm, Stryger, AC, Nordstrand, Aabech, Lorentzen, Søren C, Runje. I alt 8 spillere fra start-11´eren på to transfervinduer (derudover er Sise, Issah, Johannesen, Martin Hansen, Jradi, Laudrup, Gundelach også forsvundet). Altså 15 spillere på to transfervinduer heraf 8 fra start-11´eren.

Til sommer ryger som minimum Bech. John har desuden også ytret ønske om at blive solgt. Det vil i givet fald være de to bedste spillere der forsvinder.

Erstatningerne har været 8 spillere oprykket fra U-19 (heraf én fra Nejmigen), Karlsson (der ikke slog til i Sunderland), Baldvinsson (der som angriber scorede 4 mål for Halmstad), Thorarinsson (spændende talent der netop har fået debut på Islands A-landshold), Mulder (fra Indien).

Der er ikke noget at sige til, at resultaterne halter med den udskiftning.

Vi håber så at nogle af de unge efterhånden brænder igennem, at man holder sig til klubdyderne og, at der kommer lidt indkøb til sommer - som så igen skal bruge tid, for nu at bruge David Jensen og Johns ord. At man skal stå i denne situation - endnu en gang - synes jeg dog stadig man kan og bør kritisere klubbens ledelse for. Der burde kunne præsteres bedre og mere stabilt ud fra de ressourcer klubben råder over.

***

Til denne kamp er Mtiliga og Gregor tilbage efter overståede karantæner, mens Marcondes glider ud. Bech er endnu ikke klar.

Man kan gætte på flg. opstilling:

Ticinovic, Gregor, Maxsø, Mtiliga

Mulder/Petry

Karlsson, Gudi, Vingaard, John

Baldvinsson

I 2. halvleg i sidste kamp gik man over til - når holdet var i boldbesiddelse - en bagkæde bestående af Mulder, Maxsø, Mouritsen, mens Ticinovic rykkede frem som wingback og skubbede Karlsoon lidt længere frem og ind i banen, hvor han formentlig fungerer bedre end som wing. Jeg synes det var et spændende taktisk indslag, selvom han desværre var uskarp, og kunne godt tænke mig at se forsøget gentaget (denne gang med Gregor, Maxsø, Mtiliga i bagkæden). Karlsson virkede god inde omkring feltet i de optaktskampe jeg fik set.

Ingvartsen har været af sted med U-19 holdet i den forløbne uge, men fik en specialaftale om at kunne rejse hjem før tid for at kunne deltage i træningen op til kampen mod SJE. Det kunne tyde på, at han er tiltænkt en rolle i kampen og han har da også gjort det godt i de indskiftninger han har fået i de to sidste kampe.

Tipsbladet gætter på en 2-1 sejr til SJE. I de sidste 8 kampe har FCN da også kun scoret i én kamp. Det taler til FCN´s fordel at SJE spillede 120 min. pokalkamp onsdag og, at FCN formentlig er temmelig opsatte på at vise noget mere end i de to sidste kampe.

Spillet har sgu ikke været til det, indstillingen i den første kamp heller ikke. Jeg synes dog, at jeg så en del lovende takter i kampen mod Hobro og jeg vil tro at FCN vil komme agressivt og tændt ud til kampen (så agressivt og tændt som FCN nu kan være) og det giver mig en tro på holdet.

Forsvaret er på plads igen og bedre end mod Hobro. SJE står som regel med betonfodbold og 11 mand i forsvaret. Lige nu ligner det ikke, at man kan bryde igennem en sådan defensiv. Der mangler intelligente spillere med forståelse for spilsystemet til at dirke et betonforsvar op.

Jeg tipper derfor en målfattig kamp med en svag overvægt til FCN, der dog bliver blokeret af et betonforsvar.
FCN - SJE 07.03.

Det er jo svært at være pessimist og afskrive foråret efter en 4-0 sejr og det sprudlende champagnefodbold FCN præsterede i 2. halvleg. Det var sgu fedt at opleve og gav minder om mesterskabsspillet for et par år siden.

Forskellen fra denne kamp og de sidste var, at SJE ikke lykkedes med at score fra kampens start. Havde de gjort det havde de nok stillet sig ned med 11 mand i forsvaret og måske scoret et par pinde mere på et par omstillinger, mens FCN forgæves havde forsøgt at finde huller i defensiven.

Denne gang fungerede forsvaret hos FCN dog (lige bortset fra Petry der nok ikke spiller back mere hos FCN) og holdt SJE, trods et hårdt pres, fra at score. Det var ikke champagnefodbold el. FCN DNA der prægede 1. halvleg men snarere betonforsvar og omstillinger - men hvilke omstillinger! Karlsson var jo genial.

FCN´s mål tvang samtidig SJE længere frem på banen, og det gav plads fremme til FCN - lige præcis som vi gerne ville have de skulle spille. Samtidig var SJE ikke et hold af tilstrækkelig kvalitet til både at holde et højt pres og forsvare sig samtidig.

Slutningen af kampen var jo rent øjeguf og sådan som man drømmer om at FCN skal spille.

Man kunne håbe at dette var et vendepunkt, men jeg er alligevel lidt skeptisk. SJE er ikke et kvalitetshold der både kan holde et effektivt højt pres og forsvare effektivt samtidig - og da slet ikke efter 120 min. pokalfodbold 3 dage forinden. Holdet var desuden bagud og tvunget frem og gav dermed god plads bagud. Så optimale forhold og endda mod et mellemhold kan man kun sjældent forvente.

Vi kan dog glæde os over Karlsson gennembrud, champagnefodbold i 2. halvleg, et effektivt forsvar og håbe, at det giver selvtillid til de næste kampe hvor FCN også møder mellem/bundhold og dermed kan udvikle spillet yderligere.

Indtil da - hold da kæft for en kamp! men, som FCN skrev for et par dage siden, med et så ungt hold må forventes udfald og svigende præstationer. Forhåbentlig så vi dog et knæk på kurven i denne kamp.

Og, så var det jo lækkert også at se Thyosen tilbage i kampform igen.

Highlights til kampen:
http://www.fcn.dk/single…85b581d6783
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Dejlig opsummering, Jenner. Var desværre forhindret i at se kampen.

Ligger Pierre Kanstrup stadig grædende i fosterstilling ? :)

Dejligt at høre at vi stod godt i forsvaret, til trods for de optimale betingelser. Man kunne frygte at Sønderjyske ville gøre kampen mere fysisk og duel præget, hvilket aldrig er til FCNs favør.

Karlssons mål og assist var også fremragende, han slog sin direkte modstander begge gange. Han er og bliver en omstillingsspiller, og det tror jeg udmærket at Olafur ved. Målet han laver er en tro kopi af målet i træningskampen i Tyrkiet. Jeg er enormt glad på hans vegne.

Derudover havde John bare én af de dage, hvor han er ustoppelig. Kanstrup lignede en serie 5 spiller, og blev fuldstændig revet over i duellen med John. Tychosen ham også i målet til 4-0 og nedturen er total.

Det var ikke så lidt af en positiv weekend for FCN.

Superligaholdet vandt 4-0 og viste forrygende champagnebold i 2. Halvleg.

Maxsø, John, Karlsson er på ugens hold i Tipsbladet. John belønnes med et meget sjældent 12 i BT, mens Karlsson får 10.

Kristjansson aftryk som træner ses nu ved, at der er kommet mere fart i angrebet. At boldbesiddelse ikke længere er et mantra, da der også en strategi om at kunne score på omstillinger og bolderobringer. Ligeledes ses et forbedret presspil. Endelig er der den ægte angriber. Pasningsspillet og tica-taca har derimod lidt. Der mangler intelligente spillere der kan bryde igennem et betonforsvar i et etableret angreb.

Reserveholdet vandt 2-1 over FCK og fører nu reserveligaen, trods en imponerende startopstilling hos FCK, og flere U-19 spillere hos FCN. Eneste der undrede i den kamp var, at Marcondes ikke var med i truppen ligesom han heller ikke var med i Superligatruppen. FCN oplyser intet om, at han skulle være skadet.

U-19 spillede uafgjort ude mod AaB og udbyggede dermed føringen i U-19 ligaen da FCM samtidig tabte til AGF.

Kan U-19 vinde ligaen belønnes holdet i næste sæson med en plads i Uefa Youth League hvor også 3 U-20 spillere kan deltage. Det vil udvikle holdet yderligere at blive matchet mod europæiske storhold og samtidig også give flere udfordringer og udviklingsmuligheder for op til 3 af de yngste talenter i Superligatruppen.

U-17 vandt ude og holder dermed fast i 2. pladsen i U-17 ligaen.

Go´ weekend!
Marcondes havde problemer med de ene fod, vist nok noget
betændelse så vidt jeg er informeret.
FCN har udtaget truppen til kampen mod FCV søndag:

FC Nordsjællands trup til kampen:

Målmænd:
1 David Jensen
16 Runar Alex Runarsson

Forsvar
3 Pascal Gregor
4 Andreas Maxsø
31 Adam Örn Arnarson
8 Patrick Mtiliga
23 Mario Ticinovic

Midtbane
6 Lasse Petry
10 Martin Vingaard
14 Gudmundur Gudi Thórarinsson
27 Mathias Hebo

Angreb:
7 Uffe Bech
9 Gudjón Baldvinsson
12 Joshua John
13 Oliver Thychosen
15 David Moberg Karlsson
21 Kristian Lindberg
30 Marcus Ingvartsen

Umiddelbart er det en ret offensiv trup FCN har udtaget...

Man kan gætte på flg. opstilling:

Jensen

Ticinovic, Gregor, Maxsø, Mtiliga

Petry, Thorarinson, Vingaard,

Karlsson, Baldvinsson, John

Ticinovic var fravalgt sidste gang til fordel for Petry, hvilket så absolut IKKE var nogen succes. Mit gæt er, at man går tilbage til Ticinovic, men det kunne også være at Arnarson får muligheden denne gang.

På defensiv midt er mit gæt på Petry - Hebo trænger umiddelbart til lidt mere hår på brystet.

Thorarinsson og Vingaard er den foretrukne konstillation på offensiv midt.

John giver sig selv og Karlsson formoder jeg starter inde efter successen i sidste kamp, samtidig med at Bech endnu ikke er i stand til at spille en hel kamp.

Baldvinsson formoder jeg får endnu en chance, jeg tror at det blot er et spørgsmål om tid før han får gang i scoringen.

Sidste kamp var jo opløftende. Dog er det værd at bemærke, at festen først startede i 2. halvleg mod et SJE der havde spillet en 120 min. midtugekamp 3 dage forinden og, vel og mærke et SJE der ønskede at spille og kom med et offensivt pres. Man kan nok ikke forvente lige optimale betingelser mod FCV.

Jeg gætter på at FCV vil forsøge at overfalde FCN de første 10 min. i jagten på et mål. Lykkedes dette ikke vil de stille sig ned og forsvare sig med 11 mand og så ellers forsøge sig på omstillinger. FCN har svært ved at trænge igennem et betonforsvar og det kan derfor blive en svær kamp, medmindre FCN får scoret først.

En uafgjort tror jeg ikke på, derimod en snæver sejr, med størst mulighed for et positivt resultat til FCN.

EDIT:
Tipsbladet skriver i sin optakt:

FC Vestsjælland formår ikke at rejse sig mod FC Nordsjælland, der virker til at være kommet i gang. Omstillingsmaskinen kører, og de offensive spillere byder ind. Det kommer de også til at gøre mod FC Vestsjælland, hvis defensiv får svært ved at dømme op for John og Karlsson, og derfor vinder FC Nordsjælland 2-0.
"U-19 spillede uafgjort ude mod AaB og udbyggede dermed føringen i U-19 ligaen da FCM samtidig tabte til AGF."

FCM er blevet tildelt en 3-0 skrivebordssejr i den kamp. AGF havde brugt en spiller uden spillercertifikat (Ramjavakar Yogathas, der i vinterpausen er skiftet fra FCM U19, for at det ikke skal være løgn...).

En rigtig træls sag, for rent spillemæssigt havde AGF helt klart fortjent sejren.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Annonce