Snak

Mere indhold efter annoncen
Kamp mod FCM 31.05.

FCN´s trup til kampen:

Målmænd
1 David Jensen
16 Runar Alex Runarsson

Forsvar
3 Pascal Gregor
4 Andreas Maxsø
8 Patrick Mtiliga
28 Nicklas Mouritsen
31 Adam Örn Arnarson

Midtbane
6 Lasse Petry
10 Martin Vingaard
14 Gudmundur "Gudi" Thórarinsson
18 Emiliano Marcondes
19 Hans Mulder
27 Mathias Hebo Rasmussen

Angreb
7 Uffe Bech
9 Gudjón Baldvinsson
12 Joshua John
13 Oliver Thychosen
15 David Moberg Karlsson
30 Marcus Ingvartsen

Ticinovic er i karantæne til kampen. Ellers kan rådes over hele truppen. Det giver en temmelig sikker start-11´er:

David Jensen

Arnarsson, Gregor, Maxsø, Mtiliga

Vingaard

Bech, Gudi, Marcondes, John

Ingvartsen

Dog kan ønsket om lidt mere fysik på defensiv midt, måske bringe Mulder i spil, rykke Vingaard frem og trække Marcondes ud.

FCM stiller op uden Kristian Bach Bak, Francis Dickoh, Petter Anderson, Jim Larsen. Man har dog en så imponerende bænk, at det nok ikke gør den store forskel. Bach Bak plejer at have det svært mod John, så det er formentlig blot en styrkelse at han ikke er på holdet.

Jeg forventer at FCM kommer med 120 km/t og skal vise at de fannerme ikke har gummiben. Trods flotte takter i sidste kamp, forventer jeg at dette bliver en kamp hvor der kommer et af disse "udsving" som FCN tidligere har meldt ud kan komme med et så ungt hold.

Gregor/Maxsø mangler endnu det sidste for at kunne stå imod en Pusic. Vingaard er noget uvant på defensiv midt. Marcondes har det skidt mod fysiske hurtige hold. Ingvartsen er ikke rutineret nok til at tage kampen op mod FCM´s forsvar.

Til FCN´s fordel er det at der har været voldsomt regnvejr i nat og, at banen derfor bliver ekstra glat, hvilket kan gøre det sværere for FCM og give FCN en fordel (omend det ikke er en af den slags fordele man er stolt af at påpege).

Jeg forventer en hurtig og særdeles hård kamp med mange gule og måske endda røde kort og, med risiko for at FCN kan blive blæst af banen. Dog har FCM ikke vundet på Farum Park siden 2009, hvilket måske kan få FCM til at være lidt mere henholdende i deres spil og dermed give FCN en chance for at komme ind i kampen. Kristjansson aftryk ses i høj grad i form af en spillestil der ligner FCM´s. Hurtig, teknisk, hård, direkte. Det forventer jeg, at FCM er noget bedre til.

Endelig er der jo så også FCM´s en-mands hær - Sisto, der på egen hånd kan afgøre kampen og formentlig scorer et par kasser.

Mit bud på kampen: Et nederlag på 4-1 - desværre... Medmindre FCM noget overraskende spiller mere henholdende end sædvanligt. Endeligt er der også muligheden for at FCM ønsker at afprøve nye spilsystemer, el. spillere på uvante pladser med henblik på forberedelse til CHL, hvilket kan gå hen og ændre på min spådom.

Off Topic:
Ekstrabladet sætter i dag Vingaard på årets flophold i Superligaen.
FCM stiller op uden Kristian Bach Bak, Francis Dickoh, Petter Anderson, Jim Larsen. Man har dog en så imponerende bænk, at det nok ikke gør den store forskel. Bach Bak plejer at have det svært mod John, så det er formentlig blot en styrkelse at han ikke er på holdet.

Ahrr... Det er nu næppe en styrkelse ligefrem at undvære Bak. Han har stor moralsk betydning for holdet. At skifte Dickoh med Sviatchenko er derimod en styrkelse - af samme grund kan undvære Larsen... Med Stephan Olsson klar, kan vi klare os uden Petter Andersson, men jeg vil da betegne det som en svækkelse.
Jeg forventer at FCM kommer med 120 km/t og skal vise at de fannerme ikke har gummiben.

Måske lurer der en overraskelse?
FCM Mestre 2015, 2018, 2020 fff (flere følger forhåbentlig) Pokalvinder 2019 fff
@ Oros

Jeg tror vi er mange FCN-fans der har moret os over at se Bach Bak mod John (lige bortset fra sidste gang hvor han faktisk klarede det hæderligt) at jeg tror FCM i denne kamp står stærkere uden ham. Man er desuden styrket med Sviatchenko - alt i alt ikke nævneværdige svækkelser hos FCM.
Jeg tror vi er mange FCN-fans der har moret os over at se Bach Bak mod John

Hehe, ja det er fuldt forståeligt. Vi har nu ikke deltaget i morskaben.... Men jeg ser desværre ingen grund til at tro, at Rømer er bedre på positionen. Centerforsvaret er til gengæld styrket væsentligt ved Dickohs fravær. Vil I ikke gerne have ham hjem igen?

Nå, vi stiller med et slagkraftigt hold, så der er ingen undskyldning på den front. Vi må se, om vi ikke kan få hul på bylden i Farum. Det gik der jo i Aalborg!
FCM Mestre 2015, 2018, 2020 fff (flere følger forhåbentlig) Pokalvinder 2019 fff
En gang i mellem er det fedt, at tage fejl.

Go sejr i dag. Flot præstation.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Virkelig en dejlig dag på stadion i går, måske en smule farvet af kampens
resultat men der var mere ide i spillet end længe set og i min optik blev FCM
aldrig rigtig farlige og så kan man jo diskutere om det var FCM der havde en
off-day eller FCN der holdt sig til aftalerne ... jeg hælder til det sidste.

Der var vel flere positive ting, Adam Ørn bliver en gevinst og sammen med
Gregor & Maxsø tror jeg vi får et solidt forsvar om end vi er mega sårbare
over for skader el. karantæner, jeg kommer i hvert fald ikke til at savne
Mario.

Midtbanen derimod, det er muligt at Vingaard er uofficiel træningsmester men
manden kan jo dårlig nok slå et hjørnespark længere, der skal der til at ske
ting i sommerpausen håber jeg.

På kanterne håber jeg at Thychosen holder sig skadesfri i næste sæson og at
Karlsson får chancen nu hvor vi vel må forvent at Uffe skal videre.

Lad os vise hvor skabet skal stå i Aalborg så vi kan slutte på 5-pladsen
om end det ville have været sjovere at skulle spille europæisk i 2015/2016
Gab en kedelig kamp...

Fra VIP´en startede Olafur med en historie om den kinesiske bambus. Det er vigtigt at pleje den og vise den kærlighed i 5 år, gør man dette fast så vokser den 25-30 meter på 20 dage, så hans morale var at man ikke skal være efter holdet med pleje det, så det kan vokse om 5 år..

Tror han har glemt at han overtog en bambus på 50 meter da han kom til klubben.

Han skyder skylden på alle andre, og mener at vi har spillet fantastisk i de sidste 5 kampe, og at det "bare" har været stolpe ud. Jeg ved ikke om han var med i Slagelse eller Brøndby, for det var jeg, og det var bestemt ikke stolpe ud - det var mere stadion ud.

Jeg gider ham ikke mere - hele træner staben er væk (rygtet siger at Zangenberg også stopper efter denne sæson). Jeg ved ikke hvad det er han gør eller ikke gør, men jeg har ingen tiltro til ham.

Det positive fra kampen igår, var helt klart Maxø, han gjorde det fantastisk, og skulle helt klart være MOM.

Thychosen lavede et super indskift - han er godt nok god til at holde på bolden, tror han skal spille center.

Karlsson - kronen på værket, velkommen tilbage.

Vingaard..... Ved ikke rigtig hvad jeg skal sige????? Farvel og tak for alt.

Nu er det sommer, jeg håber jeg kommer til at savne fodbold så vi ses friske og veloplagte til Juli.
ALTID MOD MÅLET
Jeg var nu godt tilfreds med kampen og spillet. Det var dog heldigvis også et henholdende FCM mandskab der så ud til at være tilfredse med at holde nullet og et enkelt point. Dog lignede det, at de i starten havde udset sig Arnarsson som det svageste led og spillede på ham. Der var godt overbefolket omkring ham, men han stod flot distancen, indtil de efter en 20 min. opgav ideen.

Jeg så en lige kamp i de første 10 min. herefter en mindre overvægt til FCN. De 10 første min. af 2. halvleg var med en mindre overvægt til FCM, hvorefter FCN igen virkede en anelse bedre. De sidste 15 min. var tæt på total FCN dominans. Glen Riddersholm udtaler, at han i kampen eksperimenterede som om, holdet var på udebane i CHL kvalen og i de sidste 20 min. valgte han at satse med 2 angribere i en 4-4-2, hvilket var en fejl. Jeg har lidt svært ved at se, at FCM skulle have satset til sidst...

Medierne er lidt uenige i bedømmelsen af kampen. DR så en meget kedelig kamp hvor begge hold var gået på sommerferie og uden den store kvalitet indtil FCN mandede sig op de sidste 15 min. EB er heller ikke imponeret over niveauet af kampen. Maxsø, Gregor, Mtiliga, Marcondes bedæmmes "meget tilfredsstillende" resten af holdet "tilfredsstillende" bortset fra Ingvartsen der får "mindre tilfredsstillende", dog kalder bladet ham for en mand der bør satses på i fremtiden. Marcondes udnævnes til at have fået sit gennembrud med 4 mål i træk - klasse, kaldes det. BT kalder kampen en tam omgang men sejren retfærdig med FCN som det dominerende hold. Som de bedste nævnes Maxsø, Gregor, Marcondes, John mens resten bedømmes på det jævne. Beregner man gennemsnittet for kampen skulle FCN i går have været rundens næstbedste hold. EB har FCN som rundens 4. bedste hold.

Jeg synes forsvaret stod godt i går. Særligt var jeg imponeret af Maxsø der neutraliserede Pusic. Også Arnarsson synes jeg stod godt, selvom det lignede at FCM spillede på ham. Som Hampshire også skriver, så er konturerne til et solidt forsvar til at se.

Tipsbladet kalder Gudi for bedste mand i 1. halvleg og jeg synes mere og mere at vi får små lækre ting at se fra ham. Når han først er spillet helt ind er jeg sikker på, at han bliver en stor gevinst på midtbanen, men han er vist også selv blevet forbavset over forskellen fra Sarpsborg til FCN. Vingaard synes jeg at I er for hårde ved, han spillede en solid kamp. Marcondes spiller med selvtillid og gør det godt. Bech var noget usynlig. John kom frem til de indlæg han skulle (og lidt til), bidrager også efterhånden lidt mere defensivt (omend der absolut er mulighed for forbedringer), men hans indlæg var lidt mere upræcise end sædvanligt. Ingvartsen fik ikke så meget at arbejde med, men ligner en der kan blive en stor gevinst på sigt.

Nu 2 kampe hvor FCN har fået tid, ro, plads til at spille som man gerne vil, kombineret med en noget mere fokuseret indsats og lidt mere ild i øjnene har gjort at holdet ser godt ud og, at jeg personligt har genfundet noget optimisme. Jeg vil dog stadig gerne se holdet præstere under pres før jeg falder på halen.

Dog, tegningen er der. Vi kan se, at talentet og konturerne til noget større er der. Hvor det har været wings der har været det stærkeste i år tror jeg, at forsvaret er styrket næste år. Karlsson/Thycosen er parat til at tage over for Bech/John (omend der selvfølgelig ikke kan forventes samme niveau som de historisk to bedste wings nogensinde).

Jeg ser frem mod transfervinduet. Frygter at både John/Bech forsvinder (forhåbentlig ikke også Marcondes) og håber på forstærkning til midtbanen og en erfaren back-up til forsvaret. Og så skal jeg vist til at vende mig til Kristjanssons aftryk der ligner mere FCM med hurtig, direkte, teknisk, hårdt spil i stedet for det traditionelle possesion, boldmassage, pasningsorienterede spil.

Jeg havde en rigtig god dag på stadion i går. En god fodboldkamp med tegningen til at FCN er på rette vej. Stadig så jeg dog gerne en lidt bedre balance mellem erfaring/talent hvis holdet skal være et sub-tophold. En erfaren back-up i forsvaret og en profil til start-11´eren på midtbanen som minimum.

EDIT:
Tipsbladet sætter Marcondes på rundens hold med begrundelsen:

Scorede for fjerde kamp i træk og har fået sit store gennembrud i dette forår. Endnu en fin kamp af Marcondes, der ligner en fremtidig profil i FC Nordsjælland.

Tipsbladet sætter desuden også Marcondes på månedens hold for maj.
I gårsdagens reserveholdskamp mod AaB optrådte en spiller ved navn Flemming Lindberg på offensiv midt.

Nogen der ved hvem han er? Er der bare tale om en trykfejl, så der i virkeligheden er tale om Kristian Lindberg?
I selve teksten står der Kristian Lindberg så mon ikke det bare er en
trykfejl, det faktum at vi ikke scorede passer meget godt med at det
var Kristian Lindberg der spillede ...
Annonce