Snak

Mere indhold efter annoncen
Hej FCN - nu melder den gamle(fodboldtræner)sig på tråden som ny begynder herinde.

Vil lige lige rette en tak til Jennerdrengen som igennem en årrække har leveret mange gode og super saglige indlæg.

Jeg er ligesom jer begejstret over FCN holder hvad de har lovet og sætter gang i suppleringskøb til truppen. De har faktisk holdt linjen:

a) unge spillere som får mulighed for et udlandseventyr bliver hjulpet som lovet og hvis prisen er ok nytter det ikke noget at tage chancen fra de unge mennesker. Idet det vil kun skabe dårlig stemning og netop være imod hvad planen er for de fleste spillere på sigt.

b) at klubben vil bygge på unge spillere over tid og give dem chancen, som netop mange danske talenter ikke får i flere andre klubber. Det betyder selvfølgelig op og nedture når udskiftninger sker og det kan ikke undgås.

c) klubben supplere spillere med erfaring med udvalgte indkøb og Ramon passer lige i øjet. Har et par ekstra år på bagen ift. til de 2 unge i midterforsvaret.

Omkring fremtidig holdopstilling som i har skrevet om idag er jeg delvist enig. Jeg tror vi skal holde fast i forsvaret med 1 undtagelse, nemlig give Ramon chancen på højre back, som han jo har spillet.

Hvad angår midt har både Vino og Marcondes udfordringer. Både med at holde i bolden og afgørende afleveringer. Jeg ved godt Marcondes havde mål opblomstring i foråret, men skaber for lidt.

Jeg vil istedet give Vinos plads til Thycosen som har hans fars evner men blot tidligere er ramt af skader, samt give Marcondes plads til Bruninho som kan være med til at skabe flere chancer og dermed beholde Ingvardsen på top.

Det kan måske have betydning for den defensive del, men jeg vil mene det skal prøves. Thycosen og Bruninho har god fysik.

Nok for denne gang vi skrives ved.
@ O.O.

Takker og velkommen til.

Nogle spændende overvejelser du kommer med, som dog nok vil kræve noget omskoling af Thycosen på reserveholdet. Men måske ikke urealistisk. Trods rosende ord fra trænerstaben efter at han er kommet tilbage fra skade mangler han nok noget kampform. Pt. ser det ud til, at han er vejet og fundet for let til at afløse John - hvilket var min forventning.

Jeg vil dog tro, at vi kommer til at se Thycosen på Johns plads i nogle kampe, skulle John forsvinde, da en evt. ny spiller først ville skulle spilles ind. Jeg gætter derfor på, at man pt. fastholder Thycosen som venstre wing - sekundært forreste angriber, så han kan springe ind som substitut for John. En omskoling til midt kunne derefter godt lyde sandsynligt.

Marcondes blev kåret til Superligaens spiller i maj. Omend han er kommet efter det, så har han det ikke godt mod fysiske hold og skal lægge på sit spil her. Jeg tror dog, at han får længere snor.

Jeg gætter desuden på, at man vil afprøve Bruninho på lidt forskellige pladser i løbet af efteråret. Han skulle kunne dække alle de 4 forreste pladser, så hvor han havner henne er svært at spå om.

Ingvartsen har vist rigtig spændende takter og i Ajaxkampen var han fantastisk. Det ville ærgre mig lidt at se ham miste pladsen. Men jeg kan også godt forestille mig, at han vil kunne komme ind og gøre en forskel i slutningen af kampene med sin fysik og hovedstødsstyrke. Bruninho virkede dog i sidste kamp lige en tak bedre.

Vi kunne dog godt bruge lidt mere fysik på midten som du foreslår og med det nuværende spillermateriale er Thycosen og Bruninho nok de bedste bud.
Kunne man tænke sig et Mtiliga-Gregor-Ramon-Ørn forsvar med Maxsø som 6´er på bekostning af Vingaard. Jeg ser i hvert fald fysiske styrker hos Maxsø som jeg godt kunne tænke mig at se udnyttet længere fremme på banen og tænker at det ikke vil være den helt store omskoling der skal til for at Maxsø vil kunne begå sig mere offensivt.
Det lyder som et fornuftigt forsvar, såfremt Ramon er det han ligner på Youtube.

Vi skal dog også huske på, at der er 4 mand til 2 midstopperpladser og, at Mouritsen her velsagtens endnu er 4. valg. Dvs. reelt er der 3 mand til at konkurrere om 2 pladser - presse og holde hinanden skarpe. Hvilket vel er den optimale situation og hvad man ønsker.

Hvis vi skulle tale om en omskolingsmulighed, så kunne jeg godt tænke mig at se Mtiliga som defensiv midt. Man eksperimenterede lidt med det under Hjulmand og han spillede da også pladsen i en enkelt kamp (og delvist i et par træningskampe) hvor stort set alle medier havde ham som Man of the Match efterfølgende. Han er ikke bange for at få græs på knæene... Så er det bare om man vurderer, at Mouritsen el. "Mini" er klar til at tage venstre back pladsen.

Det har dog aldrig været på tale el. afprøvet under Kristjansson, så det er nok bare min ønsketænkning.

Men jo - jeg tror vi alle ser behov for styrkelse af den defensive midt. Nu er der jo også lovet en transfer på midtbanen. AKP har udtalt, at det skal være "en spiller med tyngde", Kristjansson efterspurgt spillere til startopstillingen - så det bliver spændende at se hvem det kan være.

6-9 dage endnu...
5-8 dage endnu til næste transfer - hvis planen holder.

Ramon ligner - baseret på udtalelserne fra FCN - at være en pludselige opstået mulighed og ikke en man har fulgt gennem længere tid. Han var ganske vist til prøvetræning i 2011 og man fik øje på ham igen i optakten til foråret da man så Trecins træning, men gjorde ikke mere ved det før CV hev ham op af hatten og Jan Lauersen sagde "ham kender jeg da godt" - herefter gik det hurtigt. bl.a. også fordi, at Trencin var røget ud af CHL kvalifikationen. I øvrigt ser man her et eksempel på at CV tilfører klubben et netværk og en viden. FCN meldte ud for to år siden at man kun scoutede i Norden og/eller spillere i/fra Norden. Ramon ligger uden for dette og er en kanin trukket af af CV´s hat.

Mit bud er, at man har arbejdet på Gammelby (som jeg dog ikke helt vil afskrive som en mulig transfer endnu), men at AKP så lidt overraskende i interviewet med TV3Sport krævede noget mere tyngde og, at man så fandt frem til Ramon. Ramon vil jeg gætte på har sprængt banken lidt i forhold til at man normalt køber "talenter fra en højere hylde" i omegnen af 2 mio. (ligesom Karlsson sprængte banken). Han var pr. januar 2105 vurderet til ca. 3 mio. på Transfermarkt, men sandsynligvis mest af alt baseret på statistik og dermed med en rimelig stor usikkerhed i prisfastsættelsen. Jeg aner ikke hvor lang tid han havde tilbage af sin kontrakt, så det er svært at gætte på prisen. Men Slovakiet bedste forsvarer i sæsonen 14/15 gætter jeg på normalt vil stå i 3,5 - 5/6 mio. Til sammenligning kom Stryger på forårets hold i Tipsbladet i 2014 og blev solgt for 5 mio.

Jeg spekulerer så på hvad transferen til den denfensive midt bliver (som officielt meldt ud fra FCN er den næste transfer man går efter) og, om man satser på en enkelt defensiv midt i en 4-1-4-1 el. to defensive midt i en 4-2-3-1. Mit bud er det sidste og altså 2 defensiv midt.

Spørgsmålet er så om man mener, at man har fået tilstrækkelig tyngde og satser på en udviklingsspiller - hvorfor jeg ikke vil afskrive Gammelby helt. Han spillede det meste af forsvaret defensiv midt hos SIF.

Til den defensive midt har FCN pt. Gudi, Petry, Hebo, Christian "TK" Køhler, (Vingaard). Vingaard ser jeg som en nødløsning, TK primært som udviklingsspiller, Hebo skal bruge mere tid. Det efterlader altså Gudi og Petry (der er skadet) som førstevalg og Vingaard som en nødløsning for Petry. Mit bud er dermed en spiller der kan konkurrere på lige fod med Gudi og Petry om de to defensiv midt således, at der er tre spillere om to positioner der kan presse hinanden og holde hinanden skarpe.

Er førstevalget på defensiv midt Gudi og 2. valget Petry, der begge er "Stokholm-typer" ser jeg behovet for en "Adu-type". Altså en teknisk stærk pasningsspiller med stort løbepensum og helst også fart.

Altså en teknisk spiller med niveau i omegnen af Gudi og Petry (Gudi anses som havende et vanvittigt stort potentiale og et fremtidigt større salg - niveauet hos Petry har desværre været noget svingende, jeg går ud fra hans topniveau). Det kunne både være "et talent fra en højere hylde" og en spiller med noget tyngde. En spiller med tyngde ser jeg som værende dyrere og efter købet af Ramon, måske ikke den type man vil investere i. Dog har Kristjansson efterspurgt spillere til start-11´eren...

Men jeg er i tvivl. Dog sikker på, at det vil være en spiller på et niveau lignende Gudi/Petry, formentlig med mere fokus på teknik og pasningsspil, om det så er et talent fra en højere hylde el. en spiller med mere tyngde, er jeg usikker på.

Personligt drømmer jeg stadig om Adu, og så er der min urealistisk våde drøm om, at på transferdagens sidste dag i de sidste minutter præsenteres Niki Zimling som en pludselig opstået sidste-minuts transfer.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Optakt til kamp FCK-FCN 09.08.

FCN har udtaget flg. trup til kampen:

Målmænd:
1 David Jensen (M)
16 Runar Alex Runarsson (M)

Forsvar
2 Adam Örn Arnarson
3 Pascal Gregor
4 Andreas Maxsø
5 Ramón Rodrígues
8 Patrick Mtiliga
20 Nicklas Mouritsen
22 Mads “Mini” Pedersen

Midtbane
10 Martin Vingaard
14 “Gudi” Thórarinsson
17 Mathias Hebo
18 Emiliano Marcondes

Angreb
11 Bruninho
12 Joshua John
13 Oliver Thychosen
15 David Moberg Karlsson
19 Marcus Ingvartsen
27 Souheib Dhaflaoui

Jeg forventer, at en enkelt spiller bliver siet fra på kampdagen. En lidt anderledes udtagelse med så mange forsvarsspillere og så få midtbanespillere.

Det giver en rimelig forudsigelig start-11´er i hvad jeg formoder bliver en 4-2-3-1

Jensen

Arnarsson - Gregor - Maxsø - Mtiliga

Gudi - Vingaard

Karlsson - Marcondes - John

Bruninho

Eneste jeg kan være i tvivl om er Bruninho, hvor Ingvartsen måske starter inde. Ligeledes er der en lille chance for at Ramon tager enten Arnarssons el. Gregors plads. Sidste år i Parken stillede man op i en 4-1-4-1 med Maxsø på defensiv midt. Hvis det ikke lige var fordi at VIngaard lige lægger 20% på i kampene mod FCK kunne jeg også godt se Maxsø komme ind på defensiv midt og Ramon i forsvaret.

FCK har investeret i omegnen af 100 mio. i holdet over de to sidste sæsoner og har et på papiret vanvittig skræmmende hold. Samtidig spiller de med et meget offensivt fysisk tryk og er formentlig opsatte på at vise, at de er "Danmarks fodboldflagskib" efter exit fra europæisk fodbold hvor man ellers har kvalificeret sig til europæisk gruppespil 9 år i træk.

Situationen afspejler sig i odds, hvor jeg ikke kan erindre at have set så høje odds på en udesejr til FCN nogensinde. 1,43 - 4,25 - 8,25

FCN får det rigtig, rigtig svært og chancen ligger mest i, at FCK skulle køre trætte ovenpå kampen mod jablonec i torsdags. Truppen er nøjagtig den samme som til Jabloncekampen. Til evt. spillefugle der på det skammeligste skulle blive hjemme fra Parken kunne jeg derfor anbefale at spille de sparede kr. 115 på, at FCK fører efter første halvleg, men at FCN vinder samlet. Det giver pengene 45 gange igen på nordicbet.dk (jeg satsede selv kr. 250 på en lignede kamp mod AaB sidste år til odds 40 som gik hjem). Altså forventer jeg, at FCK kommer med 300 Km/t i første halvleg og overfalder FCN, men at der kunne være en chance for at FCN kan komme igen i 2. halvleg.

Overvejer iøvrigt at ændre mit brugernavn til "Jubeloptimist". Jeg kan ikke rigtig se hvordan FCN kan gøre meget andet end at forsøge at forsvare sig til meget andet end et knebent nederlag i denne kamp.

EDIT:
Skulle måske lige uddybe, at årsagen til at jeg ikke levner FCN mange chancer i eftermiddag skyldes at FCN pt. har et rigtigt højt topniveau mod hold der giver dem plads til at spille. Dvs. hold som AaB og AGF på hjemmebane. Derimod ser holdet ud til at have det rigtig svært mod fysiske hold (som kampene mod RFC og SJE viste). Et fysisk hold, med så store navne og en sådan sult, der presser rigtig højt som FCK vil gøre det, anser jeg som gift for FCN pt.

Med de to lovede transfers og holdets potentiale in mente mener jeg dog at holdet vil vokse og udvikle sig i løbet af sæsonen, men ser primært point komme mod mindre fysiske hold og på hjemmebane, og tror pt. på en top-6 placering. På nuværende tidspunkt er FCK dog gift for FCN.
Jeg har selv smidt 250 på FCN sejr og begge hold scorer til odds 19.. FCK var ikke gode i mod Jablonec og lidt (meget) held.. Så tror jeg på den
FC Nordsjælland - FC Barcelona - Tottenham Hotspur "Realfansene udstiller med deres opråb om korruption i barca-favør, deres manglende viden om hvad den hvide Madrid trøje historisk til tider har stået for"
Trods uafgjort, er i nærmest totalt til grin i FCN. Hvor er viljen?
Det lød på Olafur som om det var taktikken ikke at forsøge på mere.. Pinlig mangel på ambition i mit hoved..

Gudi og Vingaard er muligvis nogle af suppens dårligste på bolden.. Hold nu op hvor gør de bare intet ud af deres boldbesiddelse..

Bruninho kæmper som en gal, mens Karlsson de sidste 20 min blev totalt forbigået i opspillet
FC Nordsjælland - FC Barcelona - Tottenham Hotspur "Realfansene udstiller med deres opråb om korruption i barca-favør, deres manglende viden om hvad den hvide Madrid trøje historisk til tider har stået for"
Inden kampen ville jeg have solgt den til uafgjort eller endda et ærefuldt 1-målnederlag.

Som kampen rullede ud kan man dog ærgre sig over at vi ikke vandt alt taget i betragtning.
I hvert fald hvad jeg kunne forstå på radiokommentatoren.
Men jeg er stadig glad for det ene point.

Næsten ironisk er det da også hovedsageligt FCK fans der klandrer FCN at vi ikke gik efter sejren.
Men det er jo nok mest fordi de både selv blev snydt for forventede genoprejsning og øjnede en sejr såfremt vi havde været mere aggressive.

Vi har altid haft problemer med FCK og med de sidste års meget markante uligevægtigt i våbenkapløbet vil jeg altid være glad for point mod FCK.
Selvom det kunne have været blevet til 3. Og det var måske også det der gik galt. At vores kære træner ikke overhovedet overvejet en situation hvor vi ville kunne dominerer FCK?
Kald det uambisiøst.
Jeg kalder det kynisme i vurderingen af forholdet mellem de to hold.

Men som sagt har jeg ikke set kampen eller fået et fyldestgørende referat.

Var det så jammerligt som der bliver sagt, eller skulle/kunne vi have fået mere ud af at gå efter sejren?
Annonce