Redigeretlør 30. mar 2024
I øvrigt - det er 2½ år siden, at FCN måtte indse at den oprindelige strategi med stort set udelukkende at satse på talenter havde fejlet og, at kvaliteten simpelthen var blevet for lav. Det var nødvendigt at tilføre ekstra kvalitet udefra, få flere erfarne spillere, booste budgetterne og holde længere tid på talenterne.
Jeg synes man er kommet ret langt på den tid. En truende nedrykning i 21/22 der blev vendt til sølv i 22/23. En imponerende kvalifikation til et europæisk gruppespil og nogle imponerende sejre her i 23/24. Den europæiske belastning har kun medført at man er en enkelt plads fra sin målsætning - altså lige ved og næsten og altsammen opnået på kun 2½ år.
Dan Hammer og Mads Davidsen udgav i slutningen af 2020 bogen "Hvor svært kan det være" som velsagtens er blevet til fodboldstrategibiblen herhjemme (efterflg. er de begge blevet ansat i RTD til at forme at drive organisationen sammen med Flemming P). Min anbefaling som godnatlæsning - den er ret nem at gå til.
I bogen argumenterer de for en 70-20-10 regel hvori det hedder, at kapital udgør 70% af fundamentet for de sportslige resultater, fodboldstrategiske beslutninger 20% og 10% er held/uheld. Dertil tilføjer og understreger de over tid. Dvs., at der kan ske udsving i enkelte år men over tid, at dette fundamentet.
Sjovt nok ligger de 4 klubber der har de største budgetter pt. nr. 1-4 (FCK, FCM, BIF, FCN) efterfulgt af nr. 5 AGF. FCN har det 4. største budget og ligger nr. 4 men, pga. de fodboldstrategiske beslutninger man træffer (talentudviklingen, spillestil etc.) overpræsterer man altså lidt og blander sig blandt de tre større klubber.
Jeg havde forventet med de tilføjelser der kom til truppen i sommers, at FCN burde kunne blande sig i guldkampen. Jeg må indrømme, at jeg er skuffet på denne front. Jeg må så også nok indrømme, at jeg måske havde undervurderet belastningen ved den europæiske kampagne. Derudover at jeg nok ikke i tilstrækkelig grad har taget begrebet tid nok med i mine overvejelser.
Det tager tid, at udvikle sig til at stabilt tophold. At man pumper budgettet giver ikke et øjeblikkeligt resultat. Tid skal man nok vurdere over lidt længere end 2½ år. Mit bud er, at FCN ved hjælp af den 3. faktor held overpræsterede i efterårssæsonen 22/23 og fandt sit reelle leje i forårssæsonen 22/23. I denne sæson har FCN formentlig overpræsteret i Europa og ligget meget tæt på sit reelle leje i Superligaen. Lige nu ligger FCN formentlig hvor man kunne forvente når man inddrager tid og den europæiske belastning i ligningen - også trods tilføjelserne i sommers. Det handler nok noget om tålmodighed blandt fans.
Man kan så håbe på, at FCN kan bygge lige et lille nøk på i næste sæson og opnå top-3 placeringen og så holde den i årene fremover. FCN har stadig kun det 4. største budget - og er i denne sæson belastet hårdere end nr. 2, 3, 5. Over tid skulle de fodboldstrategiske beslutninger så kunne føre FCN op i top-3. Det er måske lidt hurtigt at forvente over 2½ år.
Derfor var resultatet i går dog stadig noget pis.