@Nandeyanen
Det her med at man skærer ned på udebaneafsnittet er noget der har stået på siden 21/22 sæsonen hvor man skar udebaneafsnittet ned til 1.200 (100 flere end man skal tilbyde). Derudover sløjfede man familieafsnittet til BIF- og FCK-kampe. Dvs. at der var ca. 3.500 pladser mod 1.200 i dag. Set over hele sæsonen er det omkring 9.000 færre tilskuere el. ca. 4-500 i snit.
Selvom man havde så mange pladser til udebanefans væltede det stadig rundt med FCK- og BIF-fans på FCN-afsnit. Mange (særligt når det var BIF) var plakatfulde. Til tider stod de op og sang slagsange - også på stemningstribunen. Jeg har oplevet at mine børn er blevet truet med tæsk af BIF-fans og truet med få snittet halsen over af FCK-fans. Sidstnævnte fordi de pegede på nogle der sad og røg hash.
Jeg er eddermaneme tilhænger af FCN´s politik med at holde udebanefans væk fra FCN-afsnit. Det er blevet en langt mere tryg oplevelse at gå til fodbold (heldigvis hørte ovenstående eksempler dog til sjædenhederne).
Når FCN fører en restriktiv politik på FCN-afsnit er det altså udelukkende BIF- og FCK-fans egen skyld. Til sammenligning blev en af mine venner for nogle åt siden smidt ud af Parken sammen med sine børn, da Agger var kommet tilbage til dansk fodbold og han rejste sig for at klappe af landsholdets anfører ved indmarch. FCK fører altså selv en tilsvarende politik. I Telia Parkenhar FCN i mange år forsøgt at få lov til at komme væk fra det lille afsnit oppe i hjørnet og ned bag målet men har fået nej, til trods for at man fyldte det ud. Det er først i de to sidste sæsoner det er lykkedes. Så FCK er - trods mange ledige pladser - heller ikke villige til at imødekomme udehold.
Jeg har lidt svært ved at forstå der kun skulle være knap 8.500 i går. Det lignede, at der var flere. Dog var omkring 300 sæder ved siden af FCK-afsnittet friholdt af sikkerhedshensyn. ½ af den udetribunen (altså den ½ der var forbeholdt FCN) desuden kun omkring ½ - 2/3 fyldt op. Jeg formoder at det skyldes, at tribunen ikke havde været udbudt i offentligt salg, da FCK- og BIF-fans ellers køber sig ind på denne tribune for at deltage i udebanestemningen. Endelig kan man som sæsonkortholder ikke stille sine sæder til rådighed i Farum hvis man ikke bruger dem og, så så det ikke ud til, at stemningsafsnittet var fyldt helt op.
Så når FCN kører den restriktive politik skyldes det en total mangel på pli og utilbørlig opførsel fra BIF- og FCK-fans der har fået FCN-fans til at klage og fans (særligt børnefamilier) til at holde sig væk fra disse kampe. FCN´s restriktive politik gør det til en væsentlig bedre oplevelse at være til disse kampe. Når stadion ikke er fyldt helt ud alligevel, skyldes det primært sikkerhedshensyn og dermed udebanefans.
Desværre blev FCN´s bedste og mest engagerede capo slået til lirekassemand af FCK-fans i Istanbul og har trukket sig efterfølgende. Det kan også have betydning for stemningen og antal fans.
Og jo, jeg havde regnet med, at ovenpå sølvmedaljer og med europæisk deltagelse, ville der være en større stigning i tislkuertallet.
Og selvfølgelig skal FCN ikke til at lukke langt flere udebanefans ind og afgive hjemmebanefordelen.