I anledning af en indtil videre lidt kedelig vinterpause vil jeg byde ind med en lille diskussion om yndlings FCN-trøjer gennem tiden. Jeg er selv lidt af en samler og går altid meget op i de forskellige detaljer og æstetikken i trøjen.
Så mine spørgsmål er:
1. Kunne I tænke jer at se et remake af en gammel trøje lidt ligesom Midtjyllands start-00er trøje i år?
2. Hvad er jeres yndlingsfarver til vores udebane- og 3.-trøjer?
3. Hvad er jeres top 3 over alle vores trøjer gennem tiden?
Man kan evt. bruge
https://www.footballkitarchive.com/nordsjaelland-kits/#2000s til at genopfriske hukommelsen.
Jeg kan selv starte:
1. Jeg kan godt lide ideen om et remake af en gammel trøje, men jeg synes desværre ikke, at der er nogle af vores første hjemmebanetrøjer, der passer ind i dag, selvom de selvfølgelig har en stor historisk værdi. Måske Nike er i stand til at lave et lidt opdateret take på den første røde trøje med gule detaljer fra 04-05?
2. Jeg elsker vores gule udebanetrøje fra 21/22, men jeg kan også godt lide, når der bliver leget lidt med andre farver - så længe det ikke er den forfærdelige grønne farve, som Diadora præsenterede. Måske vi snart skal se den lyseblå/turkise farve igen?
3. Min top 3 er: Førstepladsen går til vores hjemmebanetrøje fra 21/22, der er den mest "FCNske", som vi har haft i min optik. Andenpladsen går til den ikoniske røde H2O-trøje med gule detaljer fra 04-05, da den har en særlig plads for mig, da det er den første trøje, som jeg husker. Tredjepladsen bliver den gule udebanetrøje fra 21/22.
Glæder mig til at høre jeres mening!