Snak

Mere indhold efter annoncen
Den frække løsning kunne være Høgsberg eller MKH. Høgsberg minder i spillestil meget om Villadsen, men mon ikke det bliver Hey på backen?
FCN
Ang. akademier i Ghana, så har Red Bull og Ajax også været til stede men, har trukket sig ud da de ikke kunne frembringe tilstrækkelige talenter. Tom Vernon har af flere omgange sammenlignet med disse akademier og fremhævet RTD´s anderledes tilgang som en NGO og med lige fokus på skole og fodbold. Herudover RTD´s fokus på "Character" som en afgørende forskel.

Derudover findes der et utal af akademier i forbindelse med fodboldklubber i Ghana samt en række betalingsakademier (som generelt er ret billige). Problemet med disse akademier er dog den meget korruption og hvor meget vildt mange mennesker forsøger at få en bid af kagen og en andel i fremtidige guldgruber i form af spillere. Generelt set er træningsforholdene ret elendige, trænerkapaciteter ligeså og matchfixing og korruption vildt udbredt. Læg oven i dette et fodboldforbund der er så korrupt at det i et års tid nedlagde sig selv og alle kampe i landet blev aflyst - det er dog på vej op igen.

Udtagelser til landsholdssamlinger for ungdomshold er også et gedemarked hvor klubber og forretningsfolk forsøger at bestikke sig adgang til at deres spillere skal udtages. Herudover er snyd med alder også vildt udbredt. Det har betydet, at nogle spillere fra nogle klubber og akademier gennem lang tid ikke er blevet udtaget.

Der er mange der kigger i Ghana og Vestafrika, men ikke så mange der lykkes. Forholdene og strukturerne omkring fodbold er elendige. Det er generelt kendetegnende for Ghana og formentlig på den baggrund at Tom Vernon kalder det for "rigt på talent, men bankerot på muligheder".
Ang. opstilling så hælder jeg til Hey på højre back. Vi har på det seneste set, at Frese har været en mere defensiv back end tidligere og er blevet tilbage i en tre-back kæde. Mit bud er, at man meget simpelt vælger at lade Hey overtage den defensive back og Frese komme med frem.

Det giver dog lidt et problem i offensiven hvor man i venstresiden i de senere kampe har haft Svensson, Sjelle, Osman på samme tid. Tilføjer man Frese bliver det jo nok noget rigeligt og samtdig lidt blodfattigt i højresiden ude Villadsen.

Så med en masse forbehold. Det kunne også være Høghsberg, som jeg efterhånden gerne vil se. Han er vil temmelig meget en Villadsen-kopi, men uden erfaring.
Jeg tror også at det bliver Hey og det er nok det mest rationelle.

Men ja Høgsberg kunne da være spændende, MKH ligeså, der er også en Antman, så er der noget fart der kan søge udenom ingvartsen.

Går man med Hey og så giver Frese en angribende rolle så skal man nok kigge på at Frese og Sjelle ikke kommer til at løbe og jokke i hinanden.

Så kom dagen. Dagen hvor vi skal revanchere os slå tilbage mod AGF i pokalen.
Sidste møde i Farum var spillemæssigt godkendt. Dog gav vi alt for meget væk og det kan i sidste ende koste os pokalen.
Vi skal heller ikke være blåøjede for at konstatere at AGF havde 10 skud mod vores 8. Heraf 7 inden for målrammen. Vi havde kun 5.
Så ufortjent var det måske ikke.
Det var dog startskuddet på en fin periode for os, hvor vi efterfølgende vandt i Herning og i weekenden hjemme mod FCK.
Vi kan derfor bringe en smule optimisme med os.

AGF står dog solidt defensivt, især når de har et resultat at forsvare. Derfor bliver det ikke en nem opgave.
Vi skal holde tempo og være afvekslende i vores angreb.

Spørgsmålet er om vi kan det. Efter et hårdt program, hvor spillerne senest kæmpede med kramper? Man kan nok ikke forvente at de holder fuld damp hele kampen igennem.

Jeg har ingen tvivl om, at vi nok skal vinde kampen, hvis vi spiller som vi har gjort på det seneste, men hvis vi ikke formår at holde tempo og skabe kampen/nedbryde deres defensiv. Så bliver det rigtig svært.

Nøj hvor jeg dog håber på en pokalfinale med den stemning det medbringer.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes netop at vi er gået op i kadence efter at være færdige i Europa, det tog så lidt længere tid end forventet.

Ikke desto mindre så er der kun tale om én midtugekamp, det skal vi simpelthen kunne. Jeg kan dog godt være lidt bekymret for om en spiller som Tversov har 90 i sig her et par dage efter.

Vi skal slå det AGF hold der, de har altså en del spillere ude med skader i deres forsvar og de har samme kampprogram som os.

Et hurtigt mål til os så de ikke får lov til at stå og pakke sig og hvis de gør så må vi hakke den ind fra distancen. Så skal de ikke have lov til at få for mange hjørnespark og dødbolde oppe omkring vores felt.

Og så har jeg efterhånden fået overbevist mig selv om at vi skal spille Antman på backen, så piller vi ikke ved Frese/Sjelle konstellationen eller Svensson på midten og kan stadig spille med 5 på øverste linje.

Masser af kasser Boys.
Kunne være stærkt lige at slå GF ud her til aften.
Jeg er helt med på argumenterne. Jeg forsøger virkelig også at tage de positive briller på. Dog er jeg nok som person altid typen der ser efter svaghederne frem for de positive elementer.
Jeg synes ikke helt vi har samme kampprogram som AGF. De har bevidst sparet på kræfterne til dette opgør, hvor vi har mast på. Kampen mod FCK var i et voldsomt tempo fra start til slut, så vi må alt andet lige have en håndfuld spillere der er mere medtaget, end AGF har.
Vi kan så håbe det opvejes af deres skadessituation.

Antman kunne være et særdeles frækt bud, men det må så blive på bekostning af det defensive.

Ingvartsen har gjort det fint de seneste kampe og har vel igen sat sig på pladsen, men det må vel forventes at Harder kommer ind i den 70. minut, hvis ikke vi har fået hul på bylden. Han er genial til at skabe ravage i et forsvar som AGF’s.

Det bliver virkelig spændende i aften.
Jeg er enig med dig.

Man kan også vende den om: Vi kommer ind til kampen med tempo i støvlerne og skal ikke lige op i gear. Vi har spillet kampe mod hold væsentlig bedre end AGF de sidste par kampe og vundet. Dette har AGF ikke og vi har momentum, hvilket de ikke har. Det afhænger i den grad af hvilke "linser" man tager på.
Vi er nået et godt stykke over middag og ikke skyggen af artikler om aftenens pokalbrag på hverken Bold.dk eller Tipsbladet.

Jo, Tipsbladet havde en optakt i går, men sådan en semifinale får ikke megen omtale.
Annonce