Hvis FC Nordsjællands direktør tror, hun driver en professionel klub, hvorfor lyder det så, som om hun leder en børnehave? Midt i en debat om værdier og gennemsigtighed vælger hun at bruge plads på at nævne, at Dynamo Nord ikke kommer på stadion og at Wild Tigers mener noget andet. Hvad er pointen med det? Skal vi virkelig sidde og høre på, hvem der er de gode og de dårlige fans?
Det virker som en pinlig omgang magtdemonstration forklædt som dialog. Når en klub bruger sin officielle taletid på at splitte fans op i A- og B-hold, har man fuldstændig misforstået situationen. Fansene kritiserer klubbens håndtering af en sag, der handler om integritet, og svaret er i praksis: “Vi kan ikke genkende billedet, og i øvrigt bakker nogle andre ikke op om jer.” Det er ikke svar. Det er en afledning, som stinker af usikkerhed.
Det værste er signalet. I stedet for at tage fat i kernen – hvordan hænger klubbens værdier sammen med handlingerne – vælger man at gå ned i petitesser. Hvem kom på stadion? Hvem bakkede op? Det er småligt. Det er amatøragtigt. Og det viser, at FCN-ledelsen ikke forstår, hvad kritik fra fans betyder. Fans er ikke børn. De skylder ikke klubben tavshed, når værdierne er på spil.
Når en direktør i en Superligaklub svarer på den her måde, ligner det ikke en organisation, der har styr på sit værdigrundlag. Det ligner en organisation, der desperat prøver at bevare kontrollen. Og det er et dårligt tegn for en klub, der altid har solgt sig selv på åbenhed og fællesskab.
Det her er ikke professionelt. Det er småligt. Og hvis FCN tror, man kan tie kritik ihjel ved at påpege, hvem der møder op på stadion, tager de fejl. Sådan opfører man sig ikke i toppen af dansk fodbold.