Snak

Mere indhold efter annoncen
Lidt tilfældigt, men blev der nogensinde kastet mere lys på, hvorfor man stoppede Hillerød-projektet samt, om det, bag kulisserne, var planen at flytte hele setuppet (inkl. Superliga-kampe) nordpå? Kan huske, at beslutningen blev truffet ret sent uden, at det var tydeligt, hvad der havde ledt til et pludseligt stop for et projekt, der på det tidspunkt havde været undervejs i flere år.
FCN
Tak for opfordringen, Nordlos, der er hermed lyttet til og til starte med må jeg bare sige, at det er virkelig rart at høre Mr. FCN’s stemme igen, den har været savnet. Synes han rammer pointen spot on, vi både kan og bør satse mere, end vi gør lige nu. Vi var virkelig på vej til at blive en reel udfordrer til 3/4 pladsen, men må sande, at vi starter lidt forfra igen. Om jeg køber den med, at først når vi har flere akademier igang vil være en udfordrer til førnævnte plads igen, nej, jeg tror de nyere tilgange i ledelsen blot er for forsigtige.

Hvad angår Hillerød projektet, så skrev Jenner en noget mere dybdegående gennemgang af det langt tilbage i tråden. Som jeg husker det, var der vidst noget med en vedtægtsændring i Farum Boldklub, som gjorde, at man ikke kunne flytte holdet eller administrationen (FCN) væk fra Farum. Uden jeg skal hænges op på det, tror jeg bl.a. at det var dødsstødet for projektet
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Som jeg husker det, var der vidst noget med en vedtægtsændring i Farum Boldklub, som gjorde, at man ikke kunne flytte holdet eller administrationen (FCN) væk fra Farum. Uden jeg skal hænges op på det, tror jeg bl.a. at det var dødsstødet for projektet


Vedtægtændringen der kom 2024 blev oplyst som.
Ang. “de manglende tilladelser fra Farum Boldklub” så har Farum Boldklub på sidste generalforsamling tilføjet en ny paragraf 7 hvori det hedder:

Foreningens aktiviteter finder sted og udspringer af foreningens hjemsted i Farum. Fx skal foreningens sædvanlige træninger ske i Farum og foreningens aktive medlemmer skal derfor træne på foreningens til enhver tid værende træningsanlæg på foreningens hjemsted.


Jeg mener klubben under hele projektet har oplyst, at det var planen at hjemmebanen, skulle bibeholdes i Farum, og mener også det heel tiden har fremgået af vedtægterne.
At Farum Boldklub ændre vedtægterne til ovenstående omkring træningen skal foregå i Farum, tror jeg ikke har haft nogen indflydelse på beslutning om at droppe Hillerød.

Der må simpelthen ligge mere og andre grunde til grund for at projektet standses.

1. Skulle Farum Boldklub her 5 år efter projektet blev skudt i gang, og set i lyset af al den polemik der har været mellem FCN og Farum Boldklub, herunder hvor FCN skulle spille deres kampe, pludseligt hive den kanin op af hatten, finder jeg stærkt usandsynligt og i så fald dybt uansvarligt og respektløs.

2. Vedtægts ændringen er foretaget i april 2024, altså Ca 1 år før, man tog beslutningen om at stoppe projektet. De to ting kan jeg ikke få til at hænge sammen.

3. Skulle bestyrelsen i FCN, Popesco og Hillerød kommune og alle deres rådgivere være så uprofessionelle og have skudt så mange kræfter og penge i et projekt, som Farum Boldklub kunne stoppe, ved at flytte et komma i deres vedtægter, finder jeg helt usandsynlig og hvis det skulle være tilfældet nærmest skandaløst uprofessionelt.

Hvad er er årsagen til at projektet stoppes ved jeg ikke. Min egen teori er økonomien, hvor bla. den stigende rente, har gjort hele rojektet urentabel?
Dejligt med et forklarende indslag, mange tak Pbx, så blev jeg også klogere :)

Forbundne, Forpligtet, For Farum
Bare en strøtanke:

Hillerød Kommune har lige trukket støtten til det lokale håndboldhold, der ellers har bidt sig fast i Herrehåndboldligaen. Det er selvfølgelig et år forskudt fra at vores projekt brød sammen, men det indikerer at der er en stor fraktion i Hillerød Byråd, som ikke er så begejstrede for det-der-sports-noget.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Personligt synes jeg heller ikke politikere i byråd skal sidde og dele millioner ud til højre og venstre, når det gælder sport.

Det er som regel fodbold, der bliver prioriteret over alle andre idrætsgrene, og det er altså voldsomt svært at drive en sund fodboldforretning.
FCN
Tak for de gode svar!
FCN
Interview med Alexander Lind;

https://www.tipsbladet.dk/nyhed/generelle/superliga-scoop-jeg-smider-en-bombe

Han lyder sgu til at være en sympatisk knægt, jeg tror det bliver godt, synes tit spillerne giver udtryk for at være glade for at være I FCN både når de er her og når de skifter væk. Det skal nok blive godt.
Lind har alle dage slået mig som værende en god dreng. Han har også været åben og ærlig om sin angst og flyskræk. Jeg synes det er befriende med elitespillere, som prioriterer deres helbred og mentale velbefindende over penge. Jeg er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at Lind vil falde godt til i FCN.
FCN
Den er nu god nok den med vedtægtsændringen. Det var den der gjorde det umuligt for FCN at flytte træningen til Hillerød. Ifølge de nye vedtægtsændringer MÅ FCN jo ikke træne andre steder end på Farum BK´s anlæg og kan dermed ikke have et træningsanlæg i Hillerød.

Farum BK informerede ikke FCN om vedtægtsændringen, som vist nok først blev fremlagt på selve generalforsamlingen. Farum BK brugte 45.000 på en advokat for at få undersøgt om det var muligt og får det implementeret. Der var ingen der havde forestillet sig en sådan mulighed på forhånd. Det er en direkte obstruktion af 5 års arbejde fra FCN´s side.

Efter vedtægtsændringen kom frem (FCN er ikke medlem af Farum BK og deltager ikke på generalforsamlinger og var ikke inviteret) forsøgte FCN i knap et år at overbevise Farum BK om at det ikke var hensigtsmæssigt og forhandlede gennem lang tid men, måtte til sidste kaste håndklædet i ringen da Farum BK stod fast.

Der er ikke nogen der har stillet kritiske spørgsmål til Farum BK om hvorfor de har gjort det - udover en deltager på generalforsamlingen i 2025 der spugte hvorfor man havde brugt så mange penge på en advokat og fik svaret at det var til en nødvendig opdatering af vedtægterne. FCN har ikke med fråde om munden været efter Farum BK - formentlig fordi at man ikke vil få noget ud af det - udover fråde om munden. Det ville da heller ikke være befordrende for et fremtidigt samarbejde.

For Farum BK´s side kan man gætte på, at det er set som det endelige dødstød til at FCN på en el. anden måde skulle kunne flytte til Hillerød.

Derudover så er der ikke tale om, at Hillerød Kommune deler pengegaver ud. Man har ikke noget stadion til Hillerød Fodbold og Hillerød kunne med projektet få et gratis stadion til klubben ved at der blev opført et stadion i bydelen. Derudover var stadion beregnet til at være det lokale kraftcenter i et nyt boligområde og bl.a. tilbyde undervisningslokaler, folkecafé etc. Desuden ville idrætsanlægget også kunne bruges af den skole der var planlagt opført.

Hillerød Kommune kan ikke få lov til pludselig at bruge en ekstrordinær sum til at bygge et stadion og har heller ikke pengene og stadion gav mulighed for at der også skulle være et sportsgymnasium (HF-linie) således at unge i regionen der ønskede at dyrke sport på eliteniveau ikke behøvede flytte ud af kommunen. Det var et ret kompliceret regnestykke hvor Hillerød formentlig kunne have fået flere penge ved at udstykke alt til grunde og sælge disse. Til gengæld fik de opført et gratis stadion (som ellers ville have kostet 55-95 mio.), fik nye sportsmuligheder til byen og et lokalt kraftcenter i bydelen samt +200 arbejdspladser til byen. Stadion forventedes også at kunne tiltrække et moderne hotel, et privathospital der kunne gøre området mere attraktivt for virksomheder efterhånden som området blev udbygget.

Det er altså Farum BK der har stoppet projektet - det var ikke længere lovligt for FCN at træne der og dermed skred hele grundlaget for projektet.

I FCN´s begrundelse hed det desuden, at det ville blive dyrere end oprindeligt forudset at leje, indrette og benytte stedet end først antaget. Det er dog lidt ligegyldigt, da det jo ikke længere var muligt.

Furesø Kommune har bl.a. reageret ved at mene, at FCN måske nu vil købe Farum Park. Så set med lokale briller, er det vel en bedre løsning for Farum BK og Furesø Kommune at FCN er blevet tvunget til at blive. Om end man kunne argumentere for at Farum BK ville få bedre forhold ved at overtage hele træningsanlægget.

Men FCN er lidt på skideren da man ikke et anlæg der lever op til FCN´s ambitioner om talentudvikling, ligesom man f.eks. heller ikke får den dome der var planlagt. Men, det kan da være at det ender med at FCN køber stadion og træningsbaner hvilket så betyder at Farum BK må rykke fra området - men så kan de jo lave en ny vedtægtsændring om, at FCN godt må træne alene på anlægget.

Så er det jo så en enorm bet for Hillerød Kommune, Hillerød Fodbold, stadionprojektet og de penge Propreco, kommunen, FCN etc. har smidt i projektet.

Worst Case Scenario vil være at RTD ikke mener, at FCN vil være egnet som et talentcenter i koncernen og vælger at sætte klubben til salg. Der er dog en del muligheder for at indrette HF-linie, kollegie etc. i de nuværende bygninger på Farum Park. Udfordringen er manglende træningsanlæg og modstanden mod at FCN overtager Farum BK´s el. anlægger flere.

Drømmen som den ser ud nu kunne dog være, at FCN vælger at købe Farum Park og i den forbindelse får træningsanlægget med. Der er dog stadig en del udfordringer ved det - bl.a.at man ikke kan få tilladelse til at opføre en dome, manglende parkering og hvad man så skal gøre med træningsbaner til Farum BK.

Furesø Kommune har tidligere fået lavet en konsulentrapport der fremkom med en pris på stadion. Jeg kan desværre ikke huske tallet el. finde det men, jeg mener at det var enten 95 el. 145 mio. - men er ret usikker på tallet. Udover prisen skal påregenes ret store investeringer pga. vedligeholdelsesefterslæb og nødvendige opdateringer samt indrettelse af træningsanlæg. Hertil et to-cifret årligt mio.-beløb i driftsunderskud på stadion. Derudover ejer AKP jord ved siden af stadion som han opkøbte med henblik på at udvide træningsanlægget. Han har tidligere tilbudt at sælge det til FCN - vistnok til et ret stort to-cifret mio. beløb.
FCN - Sjællands bedste hold...
Annonce