Snak

Og jeg forstår egentlig godt præmissen, for selvfølgelig skal Jens også have mulighed for at blive bedre, men på hvilket grundlag? JHT var pointmæssigt (indtil de sidste par kampe) ikke meget bedre end Jens, dog havde han et noget stærkere hold, hvis ikke det allerstærkeste hold siden mesterskabet. Hvis Jens’ grundlag ikke er det samme som det vi måler JHT ud fra, vil den ligning aldrig gå op. Så det efterlader os reelt set med 2 muligheder.

1: Skift Jens ud med en træner der kan præstere på et højere niveau dog med det samme materiale. Hvordan dette kan lade sig gøre, aner jeg ikke…

2: Giv Jens samme trupstyrke, som FP og JHT havde, lav derefter en evaluering af holdets præstationer og tag stilling til en eventuel udskiftning på trænerposten. Om dette kan nås i løbet af vintervinduet og om så den resterende del af sæsonen, er nok grundlag for en reel vurdering, er jeg i tvivl om.

Lige pt har det virket som om, at man både vil blæse og have mel i munden på samme tid.

Ingen tvivl om, at Jens har forfinet vores spil med bolden og når det først kører for os, ser vi rimelig fucking farlige ud, selv på udebane har vi leveret bedre end vi gjorde med JHT (husket via erindring, ret mig gerne)

Dog er bunden faldet ud, og her ser vi den største forskel på FP/JHT’s hold og Jens’. 0 uafgjorte kampe i denne sæson vidner om det samme.

Ironisk nok, ser jeg den største mulighed for at styrke holdet er ved at fucke denne sæson (yderligere) op, for så er vores spillere nemlig mindre attraktive og derved kan vi afslå eventuelle bejlere, da prisen ville være alt for lav. Lidt ligesom sølvsæsonen, der havde vi sæsonen forinden sluttet af med en 10 plads, men holdte nogenlunde på hele truppen samt de nytilkomne spillere fra januar vinduet var stille og roligt blevet spillet varme. Dette gjorde, at vi faktisk var klar fra sæsonstart og skulle ikke bruge en halvsæson på at være kørt i stilling.

Jeg syntes hele modellen i øjeblikket er under gevaldigt pres og kan godt være bange for at de bedste år er bag os. Helt reelt: vi snakker Maxøe, Mathias Jensen osv skulle vende hjem - men helt ærligt: er der reelt set nogen spillere af høj kvalitet der vil vende permanent hjem til det her morads og middelmådighed? Det er en klub der efterhånden kun er interessant for U19 spillere og spillere med et middel niveau. Spillere der ikke kunne komme på holdet i top 3/4 klubber.

Der er meget snak om den manglende trupstyrke og på nogle måder er jeg både enig og uenig om at vores trup ikke er stærk nok.
Men jeg undrer mig meget over hvorfor at den ikke er stærk nok, fordi spillerne på papiret er i mine øjne mere end stærke nok til top 6.

Hvis vi tager nogle af de mere erfarne spillere som Brink, Salquist, A.Hansen, Ankersen, Røjkjær, Lind og Solbakken. De her spillere er jo spillere som på deres topniveau er blandt de bedste på deres position i superligaen.
Salquist og Brink var nøglespillere på det Silkeborghold der fik bronze i 2022 og kvalificerede sig til Conference League.
Røjkjær var nævnt som den måske bedste spiller i Allsvenskan indtil vi købte ham.
Solbakken var på sit topniveau en af de bedste spillere i hele skandinavien.
Ankersen og Hansen er jo også spillere som burde have et niveau til som minimum top 6.
Og Lind burde jo reelt have spillet Serie A i denne sæson.
Det er så krydret med ret store talenter som Caleb, Prince, Markmann og Juho, og i lidt mindre grad Janssen, Norheim, Nene samt andre.

Den her trup er ikke til en ottende plads, jeg kan pege på mindst 6 hold i superligaen som har svagere trupper end os. På papiret er det i min bog kun FCM og FCK som har en markant stærkere trup end os, og AGF og Brøndby som måske har en tand bedre trupper. Forskellen er bare at deres spillere præsterer.

Hvorfor i alverden vores spillere så ikke præsterer bedre er mig en gåde. De bærende spillere har niveau til så meget mere, men spiller næsten alle sammen meget langt fra deres topniveau. Især Brink, Salquist og Solbakken har været ekstremt skuffende i min bog.
Og de store talenter er jo åbenlyst svingende i præstationerne, det er vel reelt kun Caleb der kan siges at have haft en rigtig god efterssæson.

Så hvor ligger problemet? Er det spillerne der skal hanke mere op sig selv, er det anførergruppen der ikke formår at være afgørende og presse holdet fremad, eller det trænerstaben som ikke kan sætte holdet op taktisk eller mentalt?
Det er svært at svare på. Men ærlig talt, hvis du gav vores trup til Hjulmand eller Flemming P, så er jeg ikke i tvivl om at vi havde hentet 7-9 point mere. Jeg synes rigtig meget peger på Jens.

Jeg synes egentlig, man kan argumentere både for og imod Jens Fønsskov Olsen, og det giver ikke mening kun at køre på mavefornemmelser. Så her er, hvordan jeg selv ser det.

På den positive side ligger hans samlede pointsnit faktisk ikke helt i kælderen. Det svinger omkring 0,9–1,2 point pr. kamp, alt efter hvordan man afgrænser perioden. Det er ikke imponerende, men det er heller ikke en total kollaps-sæson. Hans første hele sæson gav os en 6. plads, og det er trods alt en objektivt hæderlig præstation med et ungt hold. Der har også været perioder, hvor strukturen og presspillet ligner noget, man kan bygge videre på. Der er en idé i spillet – den viser sig bare for sjældent.

Men der er også klare argumenter imod. Tager man de seneste cirka ti kampe, så ligner vi et hold uden retning. Pointsættet i den periode er nede omkring 0,6–0,8 point pr. kamp, og det er altså reel nedrykningstakt. Der er for mange mentale kollaps i anden halvleg – OB-kampen, AGF-kampen og selvfølgelig det totale sammenbrud mod FCM. Det sker for ofte til, at det bare kan tilskrives uheld. Derudover får han ikke nok ud af de rutinerede kræfter. Brink og Salquist rammer slet ikke niveauet fra deres tid i Silkeborg, og Ankersen ser ærligt talt ud til at være over the hill. Det er ikke kun spillernes ansvar; en træner skal kunne løfte dem eller tage konsekvensen.

Tallene understøtter desværre kritikken. Målscoren over de seneste ti kampe er negativ med et tocifret tal, og det viser ret præcist, hvor skævt det står til. Vi har haft måske én overbevisende kamp på halvanden måned, mens næsten halvdelen af nederlagene bliver afgjort i anden halvleg. Det peger på enten taktiske problemer, fysisk svaghed eller et hold, der ikke tror på planen, når modgangen rammer.

Men den største kritik fra min side handler faktisk ikke om taktik eller startopstillinger. Det handler om kommunikationen – eller mangel på samme. Efter en syngende lussing på 6-0, og med en pokalkamp mod præcis samme modstander få dage senere, har der fra klubben været absolut tavshed. Ingen udmelding fra træneren. Ingen fra spillerne. Ingen fra ledelsen. Ingen forklaring, ingen reaktion, ingen “vi rejser os”, ingen “det her er ikke godt nok”. Ingenting.

For mig er det mere bekymrende end selve resultatet. Man kan tabe stort i fodbold – det sker. Men når klubben går helt i stå kommunikationsmæssigt i fire dage efter sådan en kamp, så rammer det både kulturen, sammenhængskraften og troen på projektet. Tavshed i modgang er gift.

For mig at se handler det meget om personlighedstyper på disse bærende spillere: det er nogle spillere som er castet udfra deres formodede evner til pasningsspil men ikke for deres lederevner. Måske man er blevet forblændet af hvordan Kian formåede at levere lederskab gennem sit spil på banen. Sagen er bare at disse spillere er flere niveauer under. Salqvist og Brink er ikke typerne der rusker op i andre. De har travlt nok med bare selv at levere nogenlunde. Ja de passede godt ind i SIF men det er jo også en speciel case hvor det er båret så meget af spilkoncept og ikke mindst Kent Nielsen. Udover det er deres spillere jo ret ordinære og mange kommer fra 1. division

Ankersen - jamen hans stunt i foråret taler jo for sig selv. Solbakken er også en spiller som bestemt har et potentiale derude i fremtiden men som stadig skal finde sine egne fødder først. Røjkær og Lind viser gode takter men det er desværre ikke nok. Vores bærende spillere skal være kampafgørende både gennem spillet på banen og deres lederevner.

Så mit bud er at forklaringen blandt spillerne skal findes i at de bærende spillere ikke har så stærke lederegenskaber koblet med at de niveaumæssigt selv skal kæmpe med at levere tilstrækkeligt på superliga niveau.

Jeg synes egentligt at vi har dygtige spillere og store talenter, det er mere mentaliteten der ikke svinger helt, derfor synes jeg at det på papiret giver mening at skele mod Heitinga og Ajax, så bi kan få den der topklubsmentalitet hvor alle kampe skal vindes og det skal gøres på baggrund af og med et udpræget blik på spillestil.

Så jeg håber da at Riget melder ud at vi skal kvalle til Europa hvert år.

Pm Jens kan lykkedes med det, det ved jeg ikke, jeg har mine tvivl, jeg synes der mangler bund i holdet.

I går var der opslag på SoMe om El Plastico. Jeg blev faktisk lidt harm. Det er som om man helt har opgivet på den pokalkamp mod FcM.
Man har lige tabt pinligt meget derovre, men man forsøger at tie det ihjel. Og så er fokus på en hjemmekamp i weekenden.
Er det bare mig? Synes den kommunikation er en katastrofe.

Jeg ser frem til at høre Føns udtale sig efter kampen, om at vi slog tilbage og kun tabte 3-0 på en svær udebane og bl.a. bl.a. bl.a.
og på det her tidspunkt kan alle slå alle. Eller noget med at vi lige manglede det sidste held. Eller nogle andre ligegyldige floskler.

Hel enig RG, jeg fik samme fornemmelse, da jeg så opslaget. Hvor svært kan det være at nedskrive en ordentlig kommunikationsstrategi, så man er forberedt på de forskellige ting? Hvis X sker, så kan vi gå ud og gøre Y osv osv.

Jeg havde håbet, at tingene var blevet bedre efter Thomas Pyndts ansættelse, men han har reelt set kun løftet os på podcast delen. Jeg synes det er helt igennem fatalt, hvor ringe kommunikationen er til vores EGNE FANS, for slet ikke at snakke om hvad der kan/skal/bør kommunikeres ud til omverdenen

Meget enig, både mhp. at der stadig er en vigtig kamp i dag, samt at der stort set ingen opfølgning / undskyldning har været efter nederlaget. Jeg er ikke normalt en, der forventer at klubber skal gøre dit og dat for at tilfredsstille fans, men taber man 6-0 kan man i det mindste udstråle, at det er langt under standard.

Derimod kunne kampen lige så godt aldrig have været spillet, hvis man tager et hurtigt kig på vores sociale medier. Man har endda en fantastisk mulighed med kampen i dag, hvorfor har man ikke planlagt fx at sende en lille bus afsted gratis, for de, der har lyst.

Som FCN-fan lige nu føler man sig godt nok efterladt på perronen.

Vi taber 6-0 til FCM – en decideret afklapsning – og bagefter? Stilhed. Ingen klar udmelding om, hvad der gik galt. Ingen markeret reaktion. Ingen tydelig melding om, hvad ambitionerne er herfra. Bare… videre. Og pludselig handler kommunikationen mere om weekendens kamp end om pokalkvartfinalen mod samme modstander i aften.
Det føles ærligt talt, som om klubben opfører sig, som om kampen i aften allerede er tabt og bare skal overstås.

Hvor er fortællingen om, at “vi dør med støvlerne på”?
Hvor er signalet om, at det her ikke er ligegyldigt?
Hvor er den gnist, der gør, at vi som fans kan mærke, at spillerne og ledelsen vil revanchere sig?

Lige nu er der et kæmpe hul mellem det, vi fans føler, og det klubben kommunikerer. Når man ikke melder klart ud om ambitionerne – hverken sportsligt eller omkring klubben som helhed – så bliver det bare sværere og sværere at være fan. Ikke fordi vi ikke vil klubben, men fordi vi ikke aner, hvad vi egentlig skal tro på.

Og oveni det: Der bliver generelt ikke gjort ret meget for fanscenen på stadion. Stemningen og fællesskabet kommer næsten udelukkende nedefra, fra fansene selv. Det er, som om klubben ikke for alvor investerer i at løfte det. Når der så ovenikøbet er så lidt kommunikation og så få historier omkring FCN i det daglige, så tiltrækker man jo heller ikke nye fans. Hvorfor skulle man forelske sig i en klub, man næsten ikke hører noget fra?

Det hele føles lidt som om, det går i den forkerte retning i øjeblikket:
– Sportsligt: En 6-0-lussing uden tydelig reaktion.
– Kommunikativt: En mur af tavshed, når der faktisk er allermest brug for ærlighed, ambition og ild.
– Fanmæssigt: For lidt fokus på atmosfære, fællesskab og at gøre kampdag til noget særligt. Anden laveste tilskuersnit i ligaen siger noget. Og de indtil videre 4.355 i snit vil nok kun være nedadgående hen over de kolde måneder og ind i et nedrykningsspil.

Ingen forventer, at klubben lover guld og grønne skove. Men vi kan godt forvente, at man træder frem, når det brænder på. At man viser, at man kæmper. At man gør noget aktivt for at skabe liv omkring klubben, både på stadion og i kommunikationen udadtil.