Snak

Mere indhold efter annoncen
Christian Nørkjær tilbage i FCN, en klub han arbejdede i fra 2007-2016. En markant skikkelse antager jeg. Han kommer fra en stilling i DBU. I FCN skal han varetage opgaven, som ansvarlig for akademiet: https://fcn.dk/nyheder/2026/januar/new-head-of-academy-club-operations

En FCN mand tilbage, i tider hvor de har manglet, dejligt!
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Ja, det virker som en kapacitet. Godt at styrke klubben på organisationen også.

Hvad siger I til:

Damsgård der kæmper med spilletid

MJ der har kontraktudløb til sommer

Skov Olsen der kæmper med spilletid og har haft lidt skader

Marcondes, der har udløb til sommer og pt. Ikke spiller fra start.

Nagalo som også er sat bagud ift. spilletid



MJ og Nagalo er vel de mest realistiske ift. Dem, du nævner. ASO skal nok lande en kontrakt i en top5-liga. Damsgård har et højt niveau og skal nok få godt med spilletid i Brentford.
Marcondes tror jeg simpelthen ikke kan holde til at spille på kunstgræs mere. Det slider for meget på hans knæ.

MJ ligner til gengæld en spiller som FCK godt kunne bruge (det samme kan siges om ASO). Nagalo kunne godt trænge til at få kickstartet karrieren og et lån for resten af sæsonen ville da være dejligt.
FCN
Jeg tror Nagalo er den mest realistiske og håber egentlig også han bliver hentet ind på en lejeaftale, så vi kan få noget stabilitet i det forsvar.

Hvad angår ASO, så tror jeg også han lander i en top 5 liga og MJ er nok mest realistisk at se i FCK desværre. - Vi er på ingen måde attraktive for gamle kendinge lige i øjeblikket, hvilket er forståeligt.
Som udgangspunkt ville jeg nok også sige det var urealistisk med dem alle, men man håber jo nogle af dem har oplevet det de ville og gerne ville hjem. Det har jo de sidste 10 år været ambitionen at kunne hive nogle af de dygtigste hjem i deres karrieres efterår. Det er vel kun Ingvartsen det er lykkedes med og lidt Marcondes.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes faktisk ikke, at Ingvartsen var nogen succes her i anden omgang. Jeg havde kæmpe forventninger til ham, men jeg er ret skuffet over hvordan opholdet udviklede sig.

Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om en spiller, der er vendt tilbage til FCN med succes. Skræmmebilledet er dog Tobias Mikkelsen, der lignede en mand, som var tæt på at være fodboldinvalid, da han kom tilbage, desværre.
FCN
Ja Toby fik godt nok ikke en værdig tid i klubben, husker hvordan Hjulmand dog stadig prøvede at sende noget positivt i hans retning med en udtalelse til medierne om hans betydning uden for banen og for de unge, hvilket blot understregede hans begrænsede indflydelse på banen.

Ingvartsen holdte nogenlunde sit personlige målsnit, men vi havde forventet mere af en spiller, som havde lavet 10-15 mål i Bundesligaen sæsonen forinden. Marcondes kunne have haft biddraget med mere, hvis han ikke blev skadet. Jeg tror desværre heller ikke, at han holder til kunstgræsbanen.

Jeg er noget så tvivlsom på hvad vi har af affektionsværdi for Nagalo, som skrevet om tidligere, foregik hans exit ikke helt så "pæn" som andre tilfælde, igen det er jo blot min tolkning, men ud fra det, så kunne jeg godt være bange for, at han ikke mener, at han skal tilbage til os.

Et belgisk "medie" har nu også dækket nyheden omkring en mulig transfer af Majeed Ashimeru til FCN. Jeg bliver mere og mere lunken på ham, særligt med henblik hvor svært det i forvejen er at få kontinuerligt output ud af vores sommerindkøb.

Kan se, at Bold også nævner ham i deres seneste podcast udsendelse, synes det er sjovt, hvorfor de ikke selv nævner hvor de har informationen fra, men snakker om spilleren som, om de har haft tracket ham i flere uger og kun vagt nævner, at nogle Anderlecht fans har skrevet om ham på X. Usmagelig omgang journalistisk. Hvis graver-arbejdet skal gøres for jer, så kan I da citere korrekt.

Link: https://www.walfoot.be/news/2026-01-06/un-club-etranger-pret-a-recruter-majeed-ashimeru-sur-une-voie-de-garage-a-anderlecht

In other news, Brøndby står til at brænde omtrent 40 mio dkk af på 2 nye spillere samlet, hvordan kan de dog blive ved med deres økonomi?

Vil I mene, at Tonni A er irrelevant for os nu?

Derudover har jeg kunne se på FB, at FCN Dreamin´ holdet får besøg af A. Riget via en telefonisk forbindelse, de skulle gerne optage i dag.
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Jeg går på hobbyplan – i min fritid – og leger med tanken om at lave en app, der ganske enkelt skal gøre det nemmere at være FC Nordsjælland-fan. Inden jeg bruger for meget tid på det, vil jeg rigtig gerne høre, om det overhovedet er noget, andre kan se sig selv i.

Min oplevelse er, at vi FCN-fans er spredt ud på mange små platforme, og at det kan være svært både at finde hinanden og at føle sig som del af et fællesskab, især hvis man ikke allerede kender folk. Idéen er derfor en fan-app, hvor man nemmere kan møde ligesindede – også lokalt i fx Ganløse, Helsinge, Farum og omegn – og hvor det bliver lettere at tage sammen til kamp, koordinere busture, optakt og andre fælles ting.

En vigtig del af tanken er også, at fanfraktionerne kan bruge appen som et direkte talerør til os fans, så information om busture, mødested, tifo og stemningstiltag rent faktisk når ud, uden at drukne i algoritmer eller kommentarspor. Samtidig kunne appen samle snakken før og efter kamp og give plads til fanvurderinger og fælles oplevelser – ikke som eksperter, men som fans.

Jeg har også leget med idéen om integrere en digital sangbog med FCN-sange, så det bliver nemmere at synge med og forhåbentlig over tid løfte stemningen på tribunen.

Det her er ikke tænkt som noget officielt og heller ikke som “endnu et socialt medie”, men bare et forsøg på at gøre fanlivet lidt nemmere og fællesskabet lidt stærkere. Spørgsmålet er egentlig bare: Er det her noget, I også savner – eller er det bare mig?
Jeg ville da bestemt ikke have noget imod at have en platform hvor vi kan samle os på, for du har helt ret, vores fanbase er rimelig spredt, både fysisk men også digitalt. Superfedt initiativ!
Forbundne, Forpligtet, For Farum
En app lyder som en superfed idé. Hvad som helst, der kan give en lille smule følelse af fællesskab vil komme vores klub til gavn.

I sidste ende går de fleste af os til kamp pga. dem vi går til kamp med, i mit tilfælde min meget passionerede nevø, og vi vil tiltrække flere fans, hvis Nordsjælland for flere bliver til noget "vi" gør, og ikke bare noget "jeg" gør.
Annonce