Snak

Mere indhold efter annoncen
Nå, ingen hjælp fra SIF.

Ja, en 2-3 måls sejr ville være rigtig, rigtig lækkert mod VB på fredag. Håber samtidig at vi kan samle mere end 2.000 mennesker, det fortjener holdet sgu
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Ingen hjælp nej.

Men vi har det i egne hænder.

Satser stærkt på en god sejr på fredag.
Villum D udlejet til Hødd i OBOS ligaen frem til juni. Det er nok en ganske klog beslutning, så han kan få noget senior erfaring. Gad vide om Baba også skal en tur på leje, han har heller ikke været en del af de to seneste kamptrupper. Faktisk har vi lige pludselig en del spillere, som nok ville have bedre af at komme på et lejeophold end at være udeladt af truppen
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Apropos Silkeborg, så synes jeg deres debatforum er ret godt sat op. Tråde om klubben generelt, Superligaen generelt og så kamptråde. Om der er nok interesse for FCN til, at det ville fungere med et forum opdelt efter temaer skal jeg ikke kunne sige, men det lader til at fungere for dem.

Link: https://www.sif4ever.dk/debat/
FCN
821

Det ser faktisk ret gennemført ud, måske Rasmus Gunnar kan have dette in mente, når der skal videreudvikles på førnævnte app.

Det er ret vildt at tænke over, at har 3. pladsen inden for rækkevidde, men samtidig ikke er helt sikker på top 6 endnu. Underholdning mangler vores lille liga da bestemt ikke.

Tror I andre, at 3-4-3 formationen, som Jens skiftede til i 2. halvleg mod FCK, bliver vores nye træk for at ændre et fastlåst kampbillede? Personligt ser jeg da også at vi får tilknyttet nogle flere greb, som Jens kan tage i brug, jeg kom til at tænke på dengang Hjulmand indførte det i vores bronze sæson, hvilket virkelig gav nogle underholdende kampe med mål, fart og power. Vi slog både Superliga og dermed klubrekord for flest mål scoret i den sæson mener jeg. FCM har dog lige snuppet den.
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Lille status på app-projektet:

Jeg havde i forrige uge et rigtig godt møde med klubben, hvor vi fik vendt hele idéen, og de var meget positive over for projektet.

Jeg har også været i dialog med fanfraktionerne. De er umiddelbart vendt positivt tilbage, men uden at der endnu er kommet en endelig tilkendegivelse. Wild Tigers nævnte, at de ville tage det op på et bestyrelsesmøde og vende tilbage, men jeg har ikke hørt noget siden. Jeg er også lidt usikker på, hvornår deres generalforsamling/valg til bestyrelsen ligger eller lå, så jeg må lige følge op der.

Når det er sagt, så må jeg også indrømme, at teknikken driller indimellem, så fremgangen er lidt langsom. Det begynder stille og roligt at ligne noget, men det føles stadig som to skridt frem og ét tilbage. Sådan er det nok, når man bygger en app fra bunden uden at have prøvet det før – der er meget, der skal læres undervejs.

Fedt i øvrigt med Silkeborg-forumtråden. Der er jo tale om et klassisk forum, mens tanken med den her app mere er et community i stil med Instagram/Facebook, hvor man kan dele nyheder, lave opslag osv. Jeg vil dog tænke videre over, om der på en eller anden måde kan indarbejdes en form for tråde eller emneoversigt.

Jeg kan også allerede nu se, at jeg har lagt rigtig mange timer i projektet, og vi er nok stadig et stykke fra en egentlig lancering. Til gengæld kan jeg se, at flere af jer tidligere har hentet test-appen, og det er super fedt. Jeg lægger løbende nye testversioner op, så I meget gerne må blive ved med at teste og give feedback, idéer og kommentarer.

Og så står vi jo ovenikøbet foran en rigtig spændende kamp i morgen. Det bliver fedt forhåbentlig at se mange på stadion – og lad os satse på, at tre point vil lune gevaldigt.
Tak for update RG, har du mon mulighed for at fortælle lidt mere om hvad klubben havde af holdninger til dette? Er nemlig nysgerrig på, om de så den som værende en konkurrent til deres egen app, eller mulighed for at lave nogle komplementære aktiviteter på tværs af begge apps?

Ja, kampen bliver meget spændende, håber alle mand er friske og indstillet på at skulle give den max gas!
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Fedt i øvrigt med Silkeborg-forumtråden. Der er jo tale om et klassisk forum, mens tanken med den her app mere er et community i stil med Instagram/Facebook, hvor man kan dele nyheder, lave opslag osv. Jeg vil dog tænke videre over, om der på en eller anden måde kan indarbejdes en form for tråde eller emneoversigt.


Det giver god mening, og det skal bestemt ikke presses ind såfremt det ikke giver mening. Virkelig fedt, at du vil lægge så mange timer i det her, der er bestemt meget potentiale for at skabe noget, der er tiltrængt.
FCN
Hvis jeg skal sætte nogle ord på mødet med klubben, så var det tydeligt, at det betød meget for dem, at jeg havde involveret dem så tidligt i processen. De var oprigtigt interesserede i at høre om projektet, og man kunne mærke, at de virkelig gerne vil fansene og fællesskabet omkring klubben. Uden at gå for meget i detaljer, så oplevede jeg klart, at de så projektet som noget, der ligger lige i forlængelse af det, de selv gerne vil styrke – altså et initiativ, der passer rigtig godt ind i deres tankegang.

Det var i det hele taget et meget positivt møde, hvor både presse- og kommunikationschefen deltog, og hvor jeg også havde fornøjelsen af, at bestyrelsesformanden var med. De viste stor interesse for at følge udviklingen og syntes, det var stærkt, at initiativet kommer fra fans selv. De gav også udtryk for, at netop dét er en vigtig forskel – at en fanbåret løsning kan få en anden energi og troværdighed, end hvis klubben selv stod bag en tilsvarende app.

Kort sagt var deres tilgang meget positiv og opbakningen tydelig. Og nej, de så det ikke som en konkurrent.
Kender vi ham? Og hvor stort et talenter han? Nu ryger han til San Diego.

Bryan zamblé
https://www.instagram.com/p/DU8nd6Bmb5a/
Annonce