Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er også enig FCN99, især i, at der kommer for mange stressede fejl i slutfasen. Zoneopdækningen er jo et fint koncept, men praktiseres sjældent til UG af Markmann og Salquist/Acquah.

Eftersom vi kan nøjes med uafgjort, vil jeg sige, at chancen for at komme i top 6 er større end 50%. Dette også fordi, at FCK bestemt ikke kan forventes "bare" at slå Randers - Og får de et X er vi sikret top 6 på trods af evt. nederlag. Fra mit synspunkt har vi også meget at gøre, såfremt det lykkes at komme med. Vi er 1 point bag medaljerne, og 7 point på 3 kampe er jo et helt fint udgangspunkt. Det bliver helt vildt på søndag, kan ikke vente.
FCN
Efter dagens kamp kan vi gå på 3. Pladsen næste uge. Det finder jeg fuldstændig surrealistisk.
Var der nogen, der fik set venskabskampen mod Helsingør i går? Var der nogen, der imponerede?
Det fik jeg ikke, desværre. FCN havde ellers til hensigt at streame kampen, men det blev ikke muligt da teknikken drillede. Dog blev der "live"-kommenteret på dele af kampen. Helsingør scorede efter 3 minutter, mere står der ikke. Nene scorede på straffe til 1-1. Adel fik en halvleg også skiftede man start 11 i anden halvleg til nærmest rent U19 på nær Busk.
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Tak for svaret. Ja, så livestreamen blev aflyst..

U19 vandt 7-2 over Aalborg lørdag.
Målscorere:
Hjalte Boe (2)
Kone
Faber
Lamine Sadio
Monsen
Ingi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Håber U19 går benhårdt efter at vinde ligaen, så man kan deltage i Youth League. Med de nuværende tilskuertal, skal der ikke så meget til, at U19 i ungdommens CHL, ville kunne matche det. Personligt ville jeg elske at se morgendagens stjerner blive matchet af de europæiske topklubbers ditto.

I øvrigt, så er der lidt nørderi fra FP og vores assistent C. Røjkjær (igen, en skam, at hverken FCN eller andre medier finder det interessant at nævne dette). Til et UEFA-A træner event i 2025, afholdte FP et oplæg omkring defensive situationer i FCN:
https://gamechanger.nu/webinar/flemming-pedersen-defensive-situationer-i-fc-nordsjaelland/

Røjkjær om sin Pro licens opgave, der omhandler FCN´s redesignede 10´er position: https://gamechanger.nu/podcast/overtal-og-offensiv-kompakthed-saadan-gentaenker-du-10erens-rolle/

En artikel fra The Football Analyst har lavet et portræt af klubben, intet nyt, men fedt at vi blot bliver nævnt og modtager (positiv) opmærksomhed:
https://the-footballanalyst.com/inside-the-fc-nordsjaelland-and-right-to-dream-project/

Jeg er stadig i vildrede over hvorfor så dygtige og taktisk veluddannede unge spillere, kan smide så mange point, som vores nuværende kuld har gjort i denne sæson? Det er for mig, ikke til at begribe, at ligakampene mod BIF, AGF, OB og nu senest VB på hjemmebane, kun har givet 1 point. Vi SKAL død og pine, nærmest være garanteret point, når vi spiller hjemmebane mod alle hold (på nær mod FCK/FCM og tildels BIF). Jeg har brug for en forklaring på hvordan et så boldsikkert og (når det går godt) velspillende hold, kan se så fandens skræmte ud, når der bliver indkasseret.

Er der igen blot tale om ungdommelighedens natur, som kan skabe disse uprovokerede fejl (manglende opdækning, latterlige frispark, fejlafleveringer etc.) eller har vi et taktisk problem med denne stamme af spillere. Jeg kan sagtens huske at både Gregor, Maxsø, Nelsson (sjældnere end de to første), Mumin, Nagalo og senest Høgsberg har haft lavet nogle blundere, men alligevel sidder jeg med en fornemmelse af, at de nuværende CB´s har haft sværere ved at holde et højere bundniveau end førnævnte og måske udligner det sig over tid, da de nye endnu ikke har spillet særlig mange kampe.

Ankersen må i nyere tid være den langsommeste HB vi har haft og det påvirker naturligvis vores opbygning i højreside, hvor det oftere ligner at vi spiller med 2 højre backs frem for 1 kant og 1 back, da hverken Ola operer meget med at true i bagrummet og helst vil ind i banen samt, at Ankersens raids ikke er lige så hyppige, som før.

På modsatte side er Prince ofte isoleret på midterlinjen yderst til venstre og skal starte sit løb der og nærmest drible 1-4 modspillere over 40-50 meter før han kan nå (hvis det lykkedes) til aflevering/afslutning, her er Juho oftere i oprydderens rolle og mindre i støtteløberens. Med de to problemstillinger adresserer jeg jo ikke de indkasserede mål, men hvis præmissen forbliver, at vi ikke kan lukke ned for de andre til et minimum, har jeg brug for at se, at vi scorer flere mål, åbenbart er 2-3 ikke nok til os i de fleste tilfælde denne sæson.

Ingen tvivl om, at der en række stabillitetsspillere, som har været for svingende og et par, som ikke har haft leveret ud fra hverken eget (antager jeg) eller trænerskabens ønskede niveau/forventning. Det kan måske forklare noget af det, men det er godt bekymrende at når vi så endelig signer en spiller, at vedkommende ikke viser sig at have den forventede "impact". Forhåbentligt ser det bare en my bedre ud til næste sæson. En tredjeplads i denne sæson ville være et helt igennem freak resultat og nok mere på bekostning af de andre holds forspildte chancer fremfor vores overbevisende spil.
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Jeg tror en stor del af forklaringen skal findes i at det er pokkers udfordrende at smide 17-19 årige knægte ind i senior fodbold både fysisk og mentalt. De render rundt og spiller mod mænd der er 5-10 år ældre end dem selv. Springet er bare enormt ifht når man spiller mod unge på samme alder. Se bare på vores søde ven Juho der gang på gang trækker sig i dueller og ligner bambi fanget i det lange lys.
FCN <3
Jeg tror du rammer noget her Olles, naiv som jeg er, havde jeg bare håbet på, at det var noget man havde haft forbedret over årene, men måske er det bare for individbaseret, nogle gange rammer man bare en flok unge spillere, som er totalt frygtløse og "møder op" fra dag 1, hvor andre skal have længere tid. Vi kan have ramt et batch, som kræver flere kampe end forrige. Spørgsmålet er så, om de får de flere kampe eller stadigvæk skydes af, når der kommer 4-5 sammenhængende overmiddel/gode præstationer. Jeg kan godt frygte, trods Riget mente det modsatte til Fanforum, at vi igen til sommer bygger helt forfra og igen må håbe og tro på, at et eller andet talent bare overrasker totalt og kan erstatte de solgte profiler 1-1.
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Jeg synes også at det er værd at tænke over hvilke af vores spillere der rent faktisk er attraktive for andre klubber, til de summer som vi vil sælge for.
Yirenkyi er der selvfølgelig ingen tvivl om nok skal komme afsted for +20millioner euro.
Men kigger man på resten af de store salgsobjekter så ved jeg ikke om jeg ser det samme billede. Prince, Markmann, Juho er vel de eneste 3 andre spillere som kan indbringe store transfersummer.

Men som Markmann har præsteret i den her sæson, så virker det meget usandsynligt at en stor klub vil købe ham for et lignende beløb vi solgte Høgsberg for. Han skal vise noget mere før vi sælger ham og kan tiltrække bud af den rette størrelse.

Juho kunne måske godt ryge, men vi har allerede Norheim, Baba og andre til at tage over.

Prince er naturligvis attraktiv, men han har jo ikke brudt igennem som en Osman, Nuamah eller Kameldeen gjorde. Jeg tror det bliver sværere at få et +20mil euro bud på ham, medmindre han virkelig stepper over henover foråret.

Jeg har ihvertfald svært ved at se at vores kommende sommertransfervindue skulle blive lige så eksplosivt som det seneste sommertransfervindue. Jeg forventer meget mere kontinuerligtet mellem den her sæson og næste.
Det håber jeg du får ret i! For med en trup, der bare nogenlunde kan fastholdes i mere end 1 sæson, ville virkelig give os bedre forudsætninger for at hente flere point

Forbundne, Forpligtet, For Farum
Annonce