Snak

Mere indhold efter annoncen
Det første jeg nogensinde lagde mærke til ved Rutkjær var hans lange afleveeinger, fra højre stopper til venstrekant, helt klassisk, jeg tror det var på ungdomslandshold, så uden at være sådan en data type så vil jeg suge at han har en fin fod.

Virkelig fed sejr. Er der nogen der ved hvordan situationen ser ud mht Røjkjær, Markmann og Solbakken. Mere hvornår man kan forvente at de er tilbage igen . Men virkelig fedt at se hvordan “reserverne” bare stepper op. Voldsom konkurrence når de vender tilbage….
jeg hører nok til dem der tænkte at Adel signingen var lidt spøjs og i bedste fald en lotto-kupon. Heller ikke meget vi har set til ham før i går, men hold da op en kamp han spillede.
Men sådan kan vi sige om mange af dem. Heyde igen en fin kamp, Sadio og ja, vel bare gode præstationer hele vejen rundt. Skal man være efter en, så er det Prince, som jeg ikke føler rykker sig så meget og veæ har været i et formdyk? Han røg også ud i pausen til fordel for Lind. Lind som igen bragte energi, men desværre ikke mål (Havde været et lækkert mål, hvis hans hovedstød var inden for rammen).

Nå, men Brøndby næste gang. De har ikke haft tur i den og det behøver ikke starte for dem igen mod os. De har ikke scoret i 9 timer og vi har mr. Clean sheet på mål, så mon ikke det blir en god kamp... med måske over 5.000 på lægterne?
Helt enig RG, Adel, Sadio, Heyde og egentlig også Norheim har virkelig grebet chancen og leverede en god indsats. En helstøbt indsats vel og mærke. Håber pausen giver mulighed for at få nedbragt skadeslisten, men på nuværende tidspunkt har jeg faktisk svært ved at se, hvem af de ukampdygtige spillere, som jeg hellere vil have på banen end dem, som spiller lige pt?

Forsvar: Selvom Markmann ville være god at få en igen, synes jeg ikke rigtig at vi på nuværende tidspunkt har mærket hans fravær? I to kampe efter hinanden har vi enten vundet flere eller haft lige så mange vundne luftdueller, som modstanderen, og det er mod FCM og SJF, som notorisk er fysisk stærke hold. Det siger ret meget om den seriøsitet og fremgang i formen, som vi er vidne til lige nu. Jeg synes hverken Caleb mod FCM eller Justin i går virkede hæmmet i deres spil som stopper, tværtimod så man bare endnu mere til Caleb kapacitet og Justins teknik. Selvom jeg er enig i, at vi på sigt selvfølgelig skal spille vores spillere på deres ideelle positioner, er jeg bestemt ikke utilfreds med det jeg har set i de sidste to kampe rent defensivt.

Midtbanen: Lad os tage midtbanen. Heyde er en oprydder, Brink binder spillet sammen og viser et niveau, som vi tidligere kun har set i glimt. Norheim/Juho (afhængig af sideforskydning) som trækker op og agerer midtbane ser også ganske fornuftig ud. Norheim vandt både mange dueller og igangsatte mange angreb, hvilket normal har været Calebs opgave, men det har fungeret. Røjkjær er en anden type midtbanespiller, han løber meget og er mere kreativt anlagt, hvorfor jeg drømmer om at se ham som 8´er, måske endda 10´er. Jeg tror ikke han glider direkte ind i startopstillingen. Hvorfor ændre på en konstellation, som fungerer, endda godt?

Angrebet: Den er lidt mere tricky, for hands down en monster præstation af Adel, spørgsmålet er så, om kan han forsætte med at starte som 9´er, nu når Lind er klar igen? Han spillede på sin naturlige position i 2. halvleg, som er venstre kant og se lige hvilken boldkunstner han er når han får lov til at have sit udgangspunkt langs kanten, wow! Her opstår udfordringen dog, for den del af kongeriget ejes normalvis af Prince. Formdyk eller ej, så er han voldsom involverende med stats der bakker det op (6 mål og 4 assists). Skal han virkelig bænkes? Omvendt har han jo nærmest spillet alle kampe fra start siden debutkampen mod Fredericia, måske er en mindre pause, lige hvad han har brug for. Han så heller ikke helt frisk ud efter tacklingen på ham i første halvleg. Lamine er en løbemotor, som egentlig burde have haft 3 scoringer på sit CV nu, med tanke på den afbrænder han havde til sidst mod FCM. Han dribler, sætter sine medspillere op og er initiativrig på en anden måde end Solbakken. Modsat Solbakken, så er Lamine tættere på den klassiske FCN kant rent fysisk end vores kære normand. Dog er han stadig ung og kommer derfor til at svinge meget i sine præstationer, så måske er klogest at smide han ind i kampene og stille og roligt bygge på? Lind skal starte, færdig, bum. I det han kom ind, så fik vi (igen) en opstilsstation, der både kunne tage bolden til sig, men også vende og sende stikning afsted mod kanterne. I går viste han også fine dribleegenskaber også kommer den mand altid til chancer, hvilket vi bestemt aldrig kan få nok af. Når han så kontinuerligt også begynder at sparke dem i kassen, jamen så tror ikke der går længe, før han forlader ligaen igen. Nene var igen afgørende og jeg syntes, at den kritik der tidligere har været italesat om hans taktiske færdigheder og manglende genpres, ikke var til at se i går. Han virkede ivrig, arbejdsom og havde endda glimrende blik for spillet (hans assist til Sadio fejler i den grad ikke noget, hvilken teknik at vise med sådan en "Yamal" aflevering). Han spillede jo faktisk også bag Lind i dele af kampene, hvilket i den grad var afgørende for, at stod rigtigt placeret til at smide bolde til Sadio til 2-0 målet. Nene fortjener mere spilletid, men jeg kan ikke få mig til at bænke Lind også jeg synes oprigtigt, at han skal spilles som 9´er og ikke kant. Villum og Boe er for mig at se, en my længere nede på listen hvad angår spilletid, selvom de begge har vist gode takter, skal i første omgang nok ses som suppleanter til førnævnte spillere.

Jens har (når de skadede spillere er tilbage og de "nye" som minimum forsætter i samme niveau) lige pludselig fået sig en ganske konkurrencepræget trup, hvor det langt fra bør være givet, hvem der starter på mindst halvdelen af pladserne.
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Så fik jeg på opfordring lyttet til FCN-podcasten med Dan Hammer. Interessant afsnit, og dejligt, at den kommercielle side også er noget man tager seriøst, og kommunikerer åbent om. Hvad jeg synes, der mangler, og håber kommer i fremtiden, er en større, publiceret plan på dette område (som jeg også tidligere har nævnt angående de sportslige ambitioner). Både for at få et indblik i, hvor ambitionerne ligger, og hvad man konkret har tænkt sig at gøre for at opnå disse mål. (Med det ikke sagt, at strategiplaner er deterministiske for fremtidige udfald, hvem husker fx Nykøbing FCs (3. div hold) plan om at ramme Superligaen i 2020).

Derudover ville det også give en klarere retning - Jeg tænker, at det for folk, der har involveret sig bare minimalt i fanmiljøjet, har været tydeligt, at der har været tiltag i øst og vest de seneste par år, der hurtigt er blevet droppet, og ikke har haft nogen varig effekt. Som Dan siger, så skal der store mængder knofedt til, før man kommer bare i nærheden af en realitet, hvor FCN rent faktisk repræsenterer landsdelen Nordsjælland. Og det skal være et vedvarende arbejde. Jeg vil kunne acceptere stilstand i tilskuerudviklingen over de næste 2-3 sæsoner så længe, at det er tydeligt, at der gøres noget konkret for fanmiljøet.
FCN
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Baba udlejet til Ljungskile SK i den næstbedste række i Sverige.

Så er vi oppe på 4 udlejede spillere, jeg har tilføjet mine vurderinger ud fra en mulig fremtidig rolle i FCN

Andreas Søndenbroe til Næstved - Med Busk og Gülstorf bag AH samt Lykke, som man ikke har opgivet, så skal Sønderbroe tage nogle gevaldige skridt, før han kommer til at blive første valg i FCN.

William Lykke til Halmstad - Han kommer tilbage, men spørgsmålet er om han er villig til at vente på sin tur, eller om han hellere vil prøve sig af et andet sted.

Villum Dalsgaard til Hødd - Han har vist målfarlighed og såfremt vi enten sælger Nene, ikke køber Lind, Alio ikke slår igennem eller får en langtidsskade til en af de nye U19 spillere, så er der en mulighed. Med andre ord, han skal virkelig brænde banen af og have timingen med sig. Jeg tror desværre han får svære betingelser for at slå igennem, som tingene ser ud lige nu. Jeg håber det, men er ikke så optimistisk.

Baba til Ljungskile SK - Baba tror jeg desværre kommer til at blive overhalet af Tuka fra U19, som bliver arvetageren efter Juho. Igen, her skal Baba virkelig imponere, før han står til at få spilletid i FCN som tingene er lige nu.
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Mit indtryk var at Baba var et talent lidt over normalen, men vejen til spiletid ser godt nok lang ud.

Skønt at se Dams, Victor Nelsson og Høghs i aktion i går.
Baba skulle være virkelig god. Tror desværre hans skade har sat ham en del tilbage. Men det kan jo være han slår igennem som 20-21 årig?

Ellers kan han jo måske spille højre back. Mener at hans højre ben heller ikke var så ringe endda
Dejligt at se Mark Strudal på stadiontil kvindekampen i dag. Måske på vej tilbage???
Strudal ville jeg da gerne tage imod, en mand der kender klubben og en klasse personlighed!

In other news, Ghana har fyret deres landstræner, vores gamle assistent Otto Addo. Det er en skam, for manden kvalificerede dem til VM og var så tæt på, at skulle repræsentere dem til sommer. Det sker efter 2-1 nederlaget til Tyskland. Ud fra opstillingen spillede Caleb CB i denne kamp. Det eneste positive om det kommende trænerskifte må vel være, at den næste træner nok vil bruge ham på hans oprindelige plads, hvilket ville give ham de bedste forudsætninger for at shine til VM.

En lille uge til kamp mod BIF på hjemmebane kl. 19. BIF scorer altid mod os, selvom de er inde i en målkrise lige nu, er jeg lettere bekymret for, at den stopper netop mod os. Jeg tror desværre at pausen har været god for dem, de har i højere grad fået spillet holdet mere sammen, for der er ingen tvivl om, at der er OK meget kvalitet på det hold. Omvendt kunne man håbe på, at vi ligeledes har fået 1-2 spillere klar, selvom start 11 de sidste to kampe ikke har været til at brokke sig over, ville jeg da stadig gerne have særligt Røjkjær, Lind og Noah tilbage i startopstillingen. Spørgsmålet er så, om Jens tør at lave den ændring, for tingene har jo fungeret fint?

Hvad tænker I andre, skal Jens ændre startopstillingen hvis eksempelvis, Lind, Noah og Røjkjær er klar fra start? Caleb havde karantæne sidst, så han formodes at starte inde uanset hvad.
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Annonce