Snak

Mere indhold efter annoncen
Kæmpe start på denne sæson!
Eneste minus er, at klubben og de stemningskabene fans fokuserer lidt for meget på selve Farum. Jeg er med på, at klubben spiller i Farum og ikke havde noget at gøre i superligaen uden Farum. Vælger aktivt ikke at synge med, når der klappes og råbes Farum - kommer ligeledes ej heller til at købe 3520 Europa trøjen, men forstår stoltheden fra Farums borgere. I min optik skal fokus lidt væk fra Farum og mod det nordligere Sjælland. Får at få støre tilknytning og flere fans til FCN, så skal arbejdet lægges i det nordlige Sjælland.

Jeg er selv opvokset langt fra Farum (dog i det nordlige Sjælland) som også FCN står for. Dette fik mig til at støtte klubben i over 20 år. Jeg synes det er synd at fokus og energien på at få fans med på stadion ikke rækker længere ud end i Farum (hvor der desværre ikke stinker af fodbold). Der er et kæmpe ophav i nogle af de større byer i Nordsjælland fx Fredensborg, Frederikssund, Helsingør og Hørsholm for bare at nævne nogle. Efter min mening er der blevet sovet i timen. Med det større fokus på selve Farum får man i min optik ikke bygget en større fanbase. FC Nordsjælland er meget mere end Farum og kan potentielt vokse sig meget stor, hvis man begynder at tænke mere i hele landsdelen Nordsjælland!

Dette skal ikke ses som en kritik at Farum eller et surt opstød - blot et take på, hvad der kan gøres for at få endnu mere liv på Farum Park og endnu flere til at holde med Danmarks bedste fodbold klub <3
FCN <3 Kun 2 nederlag på udebane i Superligaen siden 1 januar 2026
ALLE I PARKEN på torsdag.

Vi har købt billet. Kæmpe oplevelse tidligere i år med 2-1 sejr. Op af sofaen og køb billet

Vi har købt 🥳🔜
Er det et comeback til R@mbo? Synes signaturen har ændret sig ;)
Uanset hvad, så er det godt at høre fra dig igen!

On topic: Wow en underlig følelse at sidde med efter sådan en kamp, jeg taler naturligvis kun på egne vegne, men tænk engang at vinde 3-1 også endda uden at have bolden mest, PÅ HJEMMEBANE?! Omvendt må jeg erkende, at gameplanen i dag viste stor modenhed hos vores trænerstab for jeg tror ikke, at man havde grebet denne kamp an på samme måde for bare 12 måneder siden. Jens og co har tydeligvis haft så meget tiltro til, at vores defensiv godt kan bære det (manglende possesion) og at vores offensiv kan løbe de nødvendige kontrastød. Jeg føler lidt, at vores værktøjskasse udvider sig med mulighed for at spille sådan. Man må sige, at i dag var det helt rigtigt at gå lidt på kompromis med vores typiske style of play, for at få det nødvendige resultat.

Dog ærger Mortensens mål mig, mest på forsvarets vegne, de havde da fortjent et yderligere clean sheet. Det lader til, at Noah (selvom han orienterer sig) undervurderer situationen en smule og lader Mortensen få lige nøjagtig den mængde plads han skal bruge også er han jo bare mega dygtig til at styre den ind i mål mod en prisgivet AH.

God opbakning og energi, det er sjældent nogen dårlig ting, at så mange spillere og stabsfolk ser så glade ud og får fejret sejren med fansene.

Nu venter næste "finale" mod FCK i parken, hvis der findes tidspunkter, hvor det bedst at have en udekamp mod FCK før hjemmekampen i Farum, er det vel nu? Ikke at jeg sætter næsen op efter 3 point, men måske er det ikke helt tosset at møde dem nu og ikke om 3 uger hvor de både har holdet på plads og derved nogle nye kræfter. FCM kampen er jeg faktisk mere obs på, da vi igen skal forvente et FCSG lignende kampbillede, men FCM er jo så heller ikke i den bedste forfatning lige nu. Måske går det hele meget godt og hvis det ikke gør, jamen så er der forsat ingen som kan tage den gode sæsonstart fra os og vil nok alligevel ikke have så stort et point-efterslæb som sidste år anyway.
Forbundne, Forpligtet, For Farum
Okay, det begynder sgu at tegne rigtig godt for den her sæson her!

Med dagens resultat efter at have stået imod en hårdt spillet udebanekamp i torsdags mod St. Gallen, så vil jeg vove at påstå, at som vi spiller nu, kan vi som minimum spille lige op med alle hold i Superligaen. FCK kollapsede fuldstændig i sidste weekend, og de skulle bruge sammenlagt 130 minutter for at score første mål mod et finsk hold.

Er det mig, der stirrer mig blind på resultaterne (har generelt for meget at lave til at se andre kampe end FCN´s), eller bør vi som minimum have en helt lige kamp i Parken på torsdag? FCK har spillet samme antal kampe som os, har 26 timer mindre hvile/forberedelsestid, vi har et af de bedst sammenspillede hold og et momentum der hedder 9 sejre i streg , scoret 25 mål og kun 3 mål imod i den periode.

Dog har bookmakerne FCK som relativt store favoritter (50-25-25 i FCK´s favør). Det kan jeg slet ikke se, hvordan det kan retfærdiggøres? 😅
Jeg synes godt nok at det var en vild præstation, med tanke på at vi lige har spillet i Schweiz. Havde kampen endt 6-1 havde det jo ikke været ufortjent.
Adel har en gigachance han skyder over mål, Prince kunne snildt score da han runder Pentz, Hjalte har en friløber, Brink og Justin har skud på kanten af feltet der er meget tæt på, Runar har en chance han kanonerer ind i ansigtet på Pentz. Udover målet har Brøndby nærmest ikke en stor chance.
Men det var tydeligt at holdet var lidt ramt af træthed. Det tror jeg også lidt er skyld i at udtrykket var lidt anderledes end normalt.

Jeg synes holdet har bevist sig, og at det er meget tydeligt at vi har en bredde som de fleste klubber i DK kigger misunderligt efter. Jeg er spændt på torsdag mod FCK, vi har jo faktisk en lille fordel da FCK får en hviledag mindre. Det ville ikke undre mig hvis vi også tager 3 point i den kamp, også med tanke på FCKs nuværende forfatning.


@ R@mbo
Jeg er utroligt enig i det du siger om klubben og dens Farum relation.
Personligt er mit tilhørsforhold også baseret på at jeg er fra Nordsjælland; jeg har ingen relation til Farum. Men det er utrolig ærgerligt at klubben og fanbasen i meget lidt grad vælger at gribe og prioriterer den nordsjællandske relation.
Hvis du tager op til Hillerød, Helsinge, Hørsholm, Helsingør, Frederiksværk osv, så er der bare ikke særlig mange FCN fans, du ser i meget højere grad fans af FCK/BIF. Og det burde jo være klubbens kerneopland. Jeg har intet problem i at Farum ses som den vigtigste by i Nordsjælland fra klubben side, men det føles ofte lidt mere som FC Farum end som FC Nordsjælland.

Hele sagaen om Hillerød projektet signalerer jo også prioriteten fra folk i og omkring klubben ret godt. Det blev skudt ned af lokale Farum folk som ikke ønskede at klubben havde baser andre steder end i Farum. Specifikt moderklubben som kæmpede imod det, på trods af at det havde givet klubben meget bedre træningsfaciliteter og bedre udviklingsmuligheder. Så var der selvfølgelig også nogle udfordringer med finanseringen overnikøbet.
Furesø kommune kæmpede også imod projektet.

En god sammenligning er FCM, som jo er baseret i Herning/Ikast, men som har fået mange fans i deres region. FCM begrænser sig ikke kun til Herning/Ikast men har også en tilstedeværelse og fanbaser i Ringkøbing, Skive, Holstebro, Struer og de andre byer i vest/midtjylland. Det kunne vores klub godt lære lidt af.
@sennepssovs
Nu har jeg jo lidt lokal kendskab til din pointe omkring FCM, og jeg må indrømme at jeg desværre ser en del FCM fans, selv i Vejle, som jo ellers har en ret fed klub med kæmpe traditioner (og officielt hører til Syddanmark og ikke Midtjylland). Dog er det relativt nyligt at jeg er begyndt at se så mange FCM fans i og omkring Vejle. Så jeg mistænker også, at det er fordi de er den lokale guldkandidat (hvis vi ser bort fra AGF´s mirakelsæson i sidste sæson), og det skaber altså bare noget for yngre mennesker, lidt ligesom FCK/Brøndby har formået at gøre det i Nordsjælland.
Hvis sæsonen her fortsætter som den er startet for FCN, og man kan fortsætte på samme måde i nogle år i fremtiden, så vil jeg også tænke, at det bliver mere "okay" at være fan af FCN udenfor Farum.

Det er ikke mere end et par uger siden at jeg blev konfronteret med at jeg havde en FCN trøje på, og spurgt "hvorfor?" Når jeg siger, at det er fordi det er en fed klub, der spiller fed fodbold og har nogle fede værdier, bliver der kigget underligt på mig, som om de ikke kan se, hvordan det skulle være. Hvis jeg siger, at det er fordi jeg er fra Farum, så bliver der nærmest åndet lettet op, og sagt "Ahh, okay. Det giver mening", som om at jeg skulle indlægges på et sindssygehospital, hvis jeg havde svaret noget andet 😂
Annonce