Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg har selv været en del efter flere af de spillere, som skulle fremstå som stjernerne på holdet, men som ikke har været gode nok (Brink, Solbakken, Røjkjær og til dels Markmann), og selvom det aldrig er godt når vores spillere bliver skadet, så har denne skadesperiode til Solbakken og Røjkjær præcist vist, at talenterne i truppen nok allerede tidligere burde være kommet i spil, og at holdets taktiske niveau, faktisk er højere end hvad det til tider har set ud, når Jens rent faktisk bliver tvunget til at bruge hele truppen, som jeg ellers synes han har været for tilbageholdende med.

Det ligner jo f.eks. at man har gjort Brink en bjørnetjeneste, da man blev ved med at insistere på at spille ham fra start, hvortil han har set MEGET bedre ud, efter han et blevet overhalet af Janssen, og der dertil er lavet lidt om på formationen. Dertil har justeringen af formationen virkelig også kommet Juho og Ankersen til gode, som begge spiller deres bedste fodbold i sæsonen pt.

Der er dog stadig nogle ting, som ikke helt fungerer, som jeg vil vurdere skal adresseres, såfremt vi vil have medaljer i den her sæson:

- Norheim skal træffe bedre beslutninger. Han tager en masse gode løb, men laver for mange tekniske fejl - Kan dog stadig være han bare er ved at spille sig ind på holdet, og vil gerne give ham samme tid som Svensson f.eks. fik før han blomstrede.
- Lind skal mere på bolden - Han fylder godt og spiller den godt af, men er simpelthen for lidt involveret, og der skal vi blive skarpere på at ramme ham på indlæg. Der må man fra trænerteamets side være i stand til at træne sig til bedre forståelse mellem indlæg og løb i feltet fra Linds side.
- Og så det absolut vigtigste - Prince skal simpelthen træffe bedre beslutninger. Med lidt mere koldblodighed, så kan han jo med sin fart lave 2-3 mål/assist hver kamp. Synes han stod meget svagt mod Brøndby, og man kunne overveje om Adel skulle starte i stedet i morgen.
Ja, det er sjovt hvordan man næsten har glemt alt om hvor elendig sæsonstarten var, med alle de protester der medfulgte. Man må næsten tænke at klubben har lært lidt af den tid, klubben satte simpelthen for meget gang i svingdøren.

Til sommer er der forhåbentligt ikke helt så mange afgange, især hvis vi kan lokke med europæisk. Man må jo nok formode at Caleb er væk, og nok også 1-2 andre fra startopstillingen. Måske Prince, måske Juho. Og måske kunne det også være at Andreas snart vil prøve sig af på højere niveau. Men det tænker jeg også er det.

Hvis vi så som minimum kan få permanent aftale på Lind og/eller Adel, plus sikre en stærk mand i buret, så kunne næste sæson blive rigtig spændende.
Det er for tidligt at komme afsted for Juho. Dertil skal han være bedre over en sæson. Det samme vil jeg sige om Prince. Han kunne godt være typen der bare ville hurtigt videre, men ærlig talt. Med talentet og forventningerne, burde han score langt flere mål og runde sine modstandere oftere end hvad tilfældet er. Her ser jeg altså også at en sæson mere ville give ham noget mere robusthed.

Men der begynder snart at være trængsel på banen, med alle dem der byder sig til.
Vi skal IKKE om nogen omstændigheder have Villadsen retur.
Han er stærk i sine fremadrettede løb, men har jo ikke lært at lægge et indlæg endnu og kommer aldrig til det. Derudover er han bare ikke god nok defensivt.
Har det fint med at han nu svækker Brøndby, indtil de selv opdager det derude.
Jeg synes nu Andreas Hansen er og har været virkelig god det meste af denne sæson. Ser ikke et behov for en ny keeper medmindre Lykke slår ham af med længder - AH er simpelthen så stærk med fødderne og er vel den bedste danske målmand med spillet på bolden
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvis Prince kan blive solgt for et stort beløb til sommer, må det være det absolutte bevis på, at der findes en voldsom FCN-tax. Statistisk set med målinvolveringer er han jo egentlig okay, men hvis man ser det i relation til, hvor meget han har bolden, er det helt vildt, at han ikke har mere slutprodukt.

Hvis vi kan holde på en stamme til næste sæson, kan den blive rigtig interessant. Derfor kunne det også være rigtig godt at ramme Europa, for at kunne overtale flere til at blive lidt længere.
FCN
Det var lidt det samme med Osman. Ham var jeg ikke yderligere forblændet af. Jojo han var god, men det var nu ikke en Kamaldeen eller Nuamah osv. synes Prince er langt bedre - jovist med manglende slutprodukt til tider i beslutningstagende men godt nok stadig en spændende spiller.
AGF er det mest anonyme tophold nogensinde. Alle taler om fcm, Brøndby og FCK. Dagens kamp blir heller ikke vendt meget herinde. Hvad tænker I chancerne er? Må indrømme at jeg ikke har fået set mange af AGF’s kampe, så kan kun læne mig op ad stillingen. De er uhyggeligt svære at spille mod og kun to nederlag i sæsonen. Det lugter ikke af tre point. Omvendt har vi kun spillet uafgjort en enkelt gang, så det lugter heller ikke af 1 point.
Jeg håber at Jens tager forholdene i betragtning. Det er koldt idag i Aarhus, og banen i Vejlby er jo ikke i fantastisk forfatning. Det kan nok næsten ikke undgåes at der i perioder af kampen vil være et fysisk element, hvor AGF nok må menes at være stærkere end os.
Jeg håber at Jens vil bruge Heyde i dag, i stedet for Brink. Heyde virker så meget bedre egnet til en tung græsplæne, hvor Brink nok er bedre på kunst.

AGF har jo ikke sprudlet indtil videre i mesterskabsspillet, vi har helt sikkert en chance, også for 3 point. Havde Lucas Lund ikke lavet et kæmpe drop, så havde AGF spillede uafgjort for tredje kamp i streg i søndags.
Vi er ikke favoritter, men når jeg kigger på odds så synes jeg ikke at det er retvisende at vi står som relativt store underdogs.
Meget enig angående Heyde. Han er den perfekte type til en kamp som denne. Og så er det fint, at holdet har givet sig selv et usandsynligt godt udgangspunkt, tænker ikke, der er mange, der havde forudset 9 point i de første 3 kampe. Selvfølgelig skal alt gøres for at vinde som vanligt, men det er også betryggende at vide, at vi ligger godt til, uanset udfaldet i denne kamp.

På papiret er det jo en af de kampe, man ikke kan forvente så meget af. Dog er det også rigtigt, at AGF har vist svaghedstegn, og Table of Justice med alle dens forbehold, viser også, at AGF har overpræsteret noget på det punkt, hvilket jeg synes er retvisende (det har vi i øvrigt også).

Desuden ny podcast ude med Jens, der berører de meget aktuelle emner vedr. opstilling og Calebs rolle.
FCN
Annonce